No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
52146Visninger
AA

14. Breakthrough.

 

”Summer, du skal op.” Liam satte sig i min seng, og hev dynen ned over mit ansigt. Da hans øjne mødte mine, smilede han stort, og jeg gengældte det svagt. ”Hvornår var det, at vi skulle flyve?”

Jeg satte mig op, og gned mig træt i øjnene, imens jeg lod mit blik glide rundt. ”Vi skal flyve klokken ti, og vi skal være der halv. Eller før.” Jeg nikkede en smule ligegyldigt, inden jeg lagde mig ned igen. ”Og klokken er halv otte, så du skal op nu.” Forsatte han, og prikkede mig drillende i siden.

Et lydløst suk forlod mine læber, inden jeg rejste mig. Liam gjorde det samme, inden han pegede et random sted hen. ”Der er morgenmad.” Jeg nikkede, inden jeg stillede mig foran mit spejl.

Min hårbørste lå ikke på gulvet, som den plejede at gøre. I stedet lå den i min kuffert, som lå få meter fra mit spejl. Den pinke genstand som alligevel bragte så mange minder med sig, så mange forskellige rejser og så mange forskellige lande.

”Summer,” jeg rystede på hovedet over mig selv, inden jeg forsatte ud i køkkenet, hvor Liam havde lavet en grovbolle til mig. Jeg smilede taknemligt, inden jeg satte mig ned overfor ham.

Med blikket på vinduet begyndte jeg langsomt at spise bollen, imens Liam sad og stirrede ned i hans mobil.

Da jeg havde fået spist halvdelen af bollen, og snakket en smule med Liam, rejste jeg mig, for at finde vejen ind på mit værelse igen.

Min mobil meddelte, at jeg havde fået en besked, hvilket fik mig til at tage den fra sengen, og låse den op med de velkendte bevægelser.

Sia x

I hope we can do it again when you’re home?

Jeg smilede kort, da jeg kom i tanke om dagen i går. Da jeg havde brugt tre timer sammen med Sia - min gamle bedste veninde, som stadig var lige så dejlig, som da jeg valgte at ligge hende bag mig for at leve i sorg.

I’ll be there. x

Svarede jeg hende, inden jeg gik ud af samtalen, og smilede over den anden besked, som jeg havde fået.

Zayn:

Goodmorning beautiful

Med et smil på læben fik jeg svaret ham med et godmorgen, inden jeg lagde mobilen på sengen igen, og derefter tog det sæt tøj, som jeg havde lagt frem til fly turen.

Da jeg stod under bruseren på badeværelset, kunne jeg ikke lade være med at lukke øjnene og ligge hovedet en smule tilbage, imens et kæmpe smil spillede på mine læber.

Jeg var rent faktisk på vej videre med mit liv.

Da jeg havde fået tørret mig med det sorte håndklæde, lagde jeg det fra mig, og begyndte at tage det sæt undertøj, som jeg havde valgt på. Efter det tog lod jeg den ekstra hårbørste, som jeg havde her ude, og redte mit våde får igennem.

Jeg kastede et blik på de sorte gamacher, inden jeg hev dem fra bunken, så resten af tøjet faldt fra hinanden. Da jeg havde fået dem på, tog jeg den sorte løse top med en masse skrift på, hvorefter jeg bare tog den hvide skjorte i hånden.

Jeg ente på mit værelse, hvor jeg pillede min mascara, øjenskygge og eyeliner op. Først lagde jeg en sandfarvet – lidt mørkere endda – øjenskygge på, hvorefter jeg lagde et tyndt lag mascara, så mine vipper så lange ud. Til sidst kom jeg en streg eyeliner på, hvorefter jeg pakkede det hele ned i min kuffert igen.

Mit hår var ikke tørt endnu, derfor tillod jeg mig lige at tjekke min mobil for beskeder, som jeg vidste, jeg havde fået nogle af.

Sia x:

Great! xxx

Jeg valgte ikke at svare hende, fordi jeg vidste, at hun alligevel vidste, hvornår jeg kom hjem. I stedet gik jeg ind på min og Zayn’s samtale.

Zayn:

Let’s talk on the plane x’

Jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til det x, som han havde sendt. Zayn var begyndt at betyde rigtigt meget for mig, og som sagt gjorde han mig tryg. Han fik mig til at glemme fortiden, og på en måde var det en rar følelse men så alligevel ikke.

Jeg var stadig sikker på, at jeg ikke skulle ligge hende bag mig. Det virkede på en måde rigtigt, selvom at det ikke gjorde. Det var forvirrede, hvilket sikkert også var grunden til, at jeg kunne smile det ene øjeblik og hulke det næste..

Jeg lagde mobilen fra mig, inden jeg tillod mig selv at tage nogle skridt ud til badeværelset, hvor jeg tog den børste med ind på værelset igen. Jeg rev min hårtørrer op af min kuffert, og tørrede det sidste af håret, som stadig var vådt.

Derefter pakkede jeg den ned igen og redte mit hår, som jeg besluttede mig for bare skulle hænge i dag. Dog kom jeg i tanke om, at jeg skulle sidde i et fly, derfor hev jeg hurtigt fat i en elastik, som jeg satte mit hår op i en høj hestehale med.

Jeg lod blikket glide rundt på værelset, inden et gab undslap mine læber. Jeg studerede mig selv, inden jeg tog fat i den hvide skjorte og hev den over mig.

Min kuffert blev placeret i min hånd, inden jeg tog min mobil i den anden, og rullede min kuffert ud i stuen, hvor Liam allerede stod. ”Skal vi komme af sted?” Jeg nikkede, inden jeg fulgte med ham ud i entreen, hvor jeg tog mit overtøj på.

Liam åbnede døren, og rullede vores kufferter ud, imens jeg en sidste gang kiggede rundt i entreen. Jeg skulle forlade Londons bygrænse første gang i over et halvt år. Jeg skulle til Italien med min bror og hans venner, jeg skulle glemme lidt om sorgen der beherskede mit liv…

Jeg stirrede en smule på døråbningen, hvor jeg kunne hører Liam gå frem og tilbage ude på selve etagegangen. Jeg sank den klump, som havde bygget sig op i min hals, inden jeg tog et skridt tættere på døren.

Jeg rynkede brynene, da mine øjne svigtede kort, og en sort klump startede i min synsvinkel. Jeg gned mig hårdt i øjnene, men da jeg trak hænderne væk, begyndte den sorte klump at denne sig til et ansigt.

Hendes lyse hår hvor man sagtens kunne se de mørke udgroninger, de spidse læber, som lige nu pegede nedad, og de brune øjne som lige nu så fortabte ud.

”M-mo-mor?” Jeg snublede over ordet, inden jeg gned mig i øjnene igen, selvom det ikke hjalp, hun stod der stadig. Jeg trådte forsigtigt et skridt frem, men hun stirrede voldsomt fortabt på mig.

”Forlader du mig?” Hendes læber bevægede sig ikke, hun stod bare forstenet, hvilket fik mig til at stirre forvirret på.. hvad det så end var. ”Forlader du mig allerede Summer?”

Stemmen kom fra mit hoved, og det var sikkert også derfor, at jeg kunne se hende. Det her var latterligt..

”Forlader du mig allerede, ligesom den dag hvor huset brændte ned?” En underlig følelse startede i kroppen, og jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var bange. Bange for hvad mit hoved lige nu fremkaldte.

”Jeg.. jeg forlader dig ikke..” Hviskede jeg, imens jeg trådte flere skridt bagud. ”Du forlader mig, ligesom den dag.” Jeg rystede på hovedet, ”nej,” ingen var min stemme kun en hvisken.

”Du forlader mig, tager til Italien med din bror, som har glemt alt om mig. Skal du nu også til det?” Jeg rystede på hovedet, inden jeg gled ned af væggen, og stirrede på hvad end det nu var..

”Tror du virkelig, at det hjælper at tage til Italien med dem? Tror du, at du kan glemme mig? Tror du, at du slipper for den smerte?” Jeg løftede hænderne op til hovedet, og masserede mine tændinger.

”Det dér hjælper ikke, Summer. Intet hjælper for den smerte du føler, heller ikke engang kærlighed fra en bestemt person.” Jeg rynkede brynene, inden jeg lukkede øjnene hårdt i. ”Zayn kan ikke få smerten til at forsvinde Summer.”

Jeg trak benene op under mig, og lagde armene om den, imens jeg hvilede mit hoved i mine hænder. ”Du kender ham ikke,” hviskede jeg. Dog fik det mig hurtigt til at rynke brynene, da jeg sad og forsvarede ham over for den person, som jeg levede i sorg over.

”Det gør du heller ikke,” stemmen lød som et ekko inde i mit hoved, og jeg lavede en smertefyldt grimasse, ”han gør mig glad.” Der blev stille, og forsigtigt kiggede jeg op.

Hun kom imod mig, hun bevægede sig, ”du tager fejl!” Jeg rystede på hovedet, og begravede det igen i mine hænder. ”Han får dig til at forlade mig!”

Hun tog fat i mig og ruskede i mig, imens hun skreg mit navn højt. Hovedpinen bankede hårdt mod min pande, ligesom hendes stemme, hvilket fik et smertefyldt skrig til at undslippe mine læber.

Et højt brag lød, inden et par arme igen ruskede vildt i mig, imens de prøvede at få min opmærksomhed. Jeg ville ikke give hende min opmærksomhed, hun havde ret, men alligevel havde jeg lyst til at skubbe det hele væk.

Jeg havde for en gangs skyld i mit liv, lyst til at ligge hende væk et par dage, og se hvad der skete. Jeg kunne ikke engang træde over dørtrinet, før det hele væltede sammen. Inklusiv mig.

”Summer!” Noget brød igennem, og det var først nu, at jeg lagde mærke til stemmen. Jeg lod forsigtigt mit hoved løfte sig, og jeg slap taget omkring mit hår, som jeg frustreret havde taget fat i.

Nogle velkendte brune øjne mødte mit blik, og straks lagde jeg armene om ham. Han var ikke hurtigt til at trække mig ind til sig, imens han nervøst vuggede mig frem og tilbage, og hviskede beroligende ting til mig.

”Du ryster jo helt..” Et hulk forlod mine læber, hvilket fik ham til at løfte mig op og bærer mig ind i stuen. Han satte sig i sofaen, hvorefter han placerede mig på hans skød.

”Hvornår kom du?” Jeg hulkede, men kunne alligevel få et lille spørgsmål ud af mine tørre og saltede læber. ”Jeg ville hente dig og Liam på vejen,” hviskede han. Et ukontrolleret smil gled over mine læber, inden et halvt hulk og halvt grin undslap mine læber.

Zayn trak mig lidt ud fra sit bryst, så han kunne se mig. ”Hey.. hey, rolig nu.. Det skal nok gå,” jeg rystede på hovedet, og snøftede højt. Zayn rynkede brynene, og tørrede mig under øjnene.

Jeg lod blikket ramme hans sorte T-shirt, ”Summer,” jeg lod blikket glide op, og tillod mig selv at få øjenkontakt med ham. ”Stol på mig.”

***

Jeg var skrækslagen, da vi nåede til lufthavnen, hvor der var 1000 vis af piger. Jeg kiggede nervøst hen på Liam, som lige var steget ud af bilen sammen med mig. Zayn stod bag mig, og for ikke at starte nogen rygter, greb jeg nervøst fat i Liams arm.  

Zayn fik mig faktisk til at forlade lejligheden, og på vejen her hen havde det føltes perfekt, men nu troede jeg, at jeg ville falde om det næste sekund.. Så mange fans…

Liam trådte et par skridt frem ad, da vagterne havde fået fjernet nogle af alle fansene. Navne blev råbt, men sjovt nok var det mest Liam og Zayn’s. Jeg lod nervøst blikket glide rundt på alle pigerne en gang til, og lukkede alt lyde ude, imens vi gik.

Alt forgik pludselig i slowmotion, som de stod dér og skubbede til hinanden, bare for at få Liams og Zayn’s blikke rettet mod sig. Bare for at kunne blive hørt, og det føles næsten uudholdeligt at gå igennem, fordi de så ud til at komme tættere og tættere på.

Da jeg endelig troede, at vi var ude af det hele, var der selvfølgelig flere, inde i selve lufthavnen, hvilket fik vagterne til at forsætte et bestemt sted hen.

Sikkert der hvor vi skulle vente indtil, at vi skulle flyve. Jeg strammede mit greb om Liams arm, hvilket fik ham til at se ned på mig, og sende mig et roligt smil, som jeg svagt gengældte.

Da døren endelig lukkede sig efter os, lænede jeg mig op af væggen lige ved siden af, og pustede lettet ud.

”DE KOM FAKTISK!” Mine øjne blev åbnet hurtigt, og jeg hoppede en halv meter op i luftet, hvilket jeg svagt kunne høre Liam grine af. ”Louis, for helvede, du skræmmer pigebarnet.” Pigen kendt som Eleanor Calder stod foran lidt væk fra mig med en hånd på Louis’ skulder.

Mit blik gled rundt og gjorde mig næsten helt svimmel. Louis var i gang med at kramme Zayn, imens Liam stod med armene om Danielle. Niall og Harry stod bag Eleanor med et skævt smil på læben og lod blikket glide rundt.

Eleanor trådte frem til mig, imens de andre var fordybet i hinanden. Hun rakte hånden frem, og jeg tog forsigtigt imod den. ”Hej Summer,” hun smilede venligt, og jeg sendte hende et forsigtigt smil tilbage. ”Hej,” jeg nåede ikke engang at udtale hendes navn, før en ny hånd var landet i min, og jeg stirrede overrasket på den.

”Jeg er Niall, men det ved du jo godt, for du har mødt mig før.” Han snakkede hurtigt, men jeg kunne ikke lade være med at fnise en smule over det tempo, som han rystede min hånd i. ”Hej Niall.” Han smilede skævt, og slap min hånd, inden han gav Zayn et venskabeligt klap på skulderen.

Jeg lod blikket glide frem ad igen, og smilede forsigtigt tilbage til drengen med de grønne øjne og krøllerne, som sjovt nok stod og smilede til mig. Harry trådte et skridt tættere på, inden han vinkede til mig som en hilsen.

”Hej Summer,” han smilede skævt. ”Hej Harry.” Han lod armen falde ned langs siden, inden en arm blev lagt på min skulder, så jeg igen hoppede fem meter op i luftet.

Dog ramte den velkendte duft mine næseborer, og jeg smilede skævt, inden jeg lod mine øjne møde Zayn’s. ”Skal vi ikke jonie de andre lidt, inden vi skal op i den flyver, dér?” Han smilede skævt, inden han lod blikket glide hen til alle de sofaer, som var i dette rum.

Jeg nikkede med et skævt smil på læben, da de alle sammen sad og snakkede fordybet med hinanden. Niall, Liam og Danielle havde indtaget en af de sorte læder sofaer. Harry, Louis og Eleanor havde taget den, som stod overfor, hvilket fik Zayn til at falde ned i en sækkestol.

Jeg satte mig ved siden af ham, i den sækkestol som stod ved siden af, inden snakken forsatte rundt, og jeg tillod mig selv at følge med i de samtaler der nu kørte.

Zayn satte sig tættere på mig, og lagde en arm om mig, hvilket fik et større smil frem på mine læber. Jeg lænede mig ind mod hans bryst, så jeg lagde mit hoved på hans skulder.

Jeg lod mine øjne møde hans, og forsigtigt kyssede han min kind. Lydløst men alligevel fik vi et par blikke fra de andre mennesker, som vi sad i samme rum med.

”Summer?” Nialls stemme brød igennem, og jeg kiggede opmærksomt på ham. Danielle og Louis havde en samtale i gang, imens Zayn snakkede med Harry, og Eleanor og Liam vist bare fulgte med i nogle af de samtaler der fandtes.

”Jeg bliver nød til at stille dig et seriøst spørgsmål,” han lænede sig frem af, og lagde hans albue på knæet, og gentog det samme med højre arm og knæ. ”Hvad er din livret? For hvis det er pizza, er det godt, for ellers tror jeg ikke, at du kommer til at overleve i Italien.”

Alles blikke blev vendt underligt mod Niall, og de fulgte med forvirrende ansigter hans blik, som sjovt nok lå på mig. ”Jeg kan godt lide pizza, så du har intet at bekymre dig om, Niall.” De andre lod en latter undslippe deres læber, imens jeg bare sendte Niall et smil.

______________________________

Undskyld for ventetiden.

 Og de små tastefejl, som jeg ikke har kunne finde. 

Jeg har rettet det igennem, men er faktisk pænt træt.

Sååh.

Begynder Summer og Zayn at komme tættere på hinanden?

Og hmm

Sker er noget i næste kapitel, hvor Summer og co. betræder Italien? 

x Vandged.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...