Forever a angel ~ Cher

(Det skal lige siges at det er uvant for mig at skrive som en dreng i jeg-person, men det skifter nogle gange fra Jack til Zoey..) Da Jack som 17 årig døde, blev han sendt op i himlen for at blive til en engel. Han har endnu ikke fået sine vinger, da man skal gøre noget ud over det sædvanlige for at få sine vinger. Indtil har Jack kun gjordt det helt normalt. I alt har han kun haft 2 personer at vogte over, men da han en dag skal vogte over den 16 årige Zoey Black, forandre det hele sig. Han bliver dybt forelsket i hende, selvom det er strængt imod reglerne. Hver gang han er nede på jorden for at beskytte hende, ligger han nogle spor. Zoey kan ikke se ham, men hun ved at Jack er der.. Jack er villig til at ofre alt for at de kan forenes..

4Likes
6Kommentarer
539Visninger
AA

2. Kapitel 1.

"Godt gået Jack. Du er nu færdig med at vogte over ham. Du får tildelt en ny at vogte når der er en der har brug for dig," sagde Simon, min engle chef. Jeg var endelig færdig med at vogte mit andet menneske. I de 2 år jeg havde været død, og derefter blevet til en engel, havde jeg haft et menneske ved navn Tom, og en anden ved navn Joe. Vogte vil sige at passe på dem. Der må helst ikke ske noget slemt med dem, såsom brække noget,  hvis de har en vogter.Jeg kunne godt trænge til at vogte over en pige! Ikke fordi jeg ikke ser særlig meget til piger. Det gør jeg skam. Alle englepigerne er total lækre, men alle bliver automatisk meget pænere når de bliver til engle. Åh, og forresten nu når jeg husker det. Vi er ikke Guds engle, som i nok ville tro, men vi er Lux' engle. Nu tænker ik sikkert: Hvem er Lux? Men Lux er såmænd bare gudinde for dag og nat, levende og død, ja stort set alt, bortset fra det der kristne fis. Hun styre verden, mørke og lys, vind og vejr og alt det der gør jorden til det den er. Jeg anede ikke hvem hun var før jeg lige pludselig vågnede op oppe i himlen efter jeg var død.

Det er også Lux der bestemmer hvornår man får vinger. Jeg ønskede mig ikke noget andet end vinger! Det ville være fantastisk at have to store hvide fjer vinger på ryggen. Jeg ved at det lyder dumt, men det er stort set det alle engle stræber efter de er blevet vækket op fra de døde.

Jeg var gået ind i min sky(ja, vi bor alle sammen i skyer. Vi har vores egen sky. De er hule indeni så de fungere ligesom et hus på jorden. Nå ja, vi bor altså oppe i himlen). Jeg gik over og smed mig på sengen da jeg kom til at kigge på mig selv i spejlet der stod tæt ved åbningen i skyen. Godt nok er jeg en dreng, men jeg er ikke ligeglad med hvordan jeg ser ud.. Jeg kiggede på mig selv. Leverpostej-brun farvet hår, brune øjne og et skævt smil. Fra dengang jeg levede på jorden, vidste jeg at pigerne var vilde med det..

I det samme kom Simon ind. "Jack, der er brug for dig. En pige på.. 16 år ved navn Zoey Black.. Ehh.. Hun bor i New York.. Manhatten for at være præcis.. Ehh, ja find hende. Hun er helt ude af den. Her er adressen," sagde Simon mens han kiggede ned på nogle papire han stod med. Han gav mig en seddel hvorpå hendes adresse stod på.

16 år.. Zoey.. Det lød for godt til at være sandt. Men altså, det var jo også bare til at kigge på. Mennesker må ikke vide at vi eksistere, og så er det fuldstændig imod reglerne at blive forelsket i et menneske. Man kunne jo komme til at afsløre sig selv..

Jeg gik ud af min sky. Jeg gik hen til enden af den sky jeg stod på og hoppede ned. Det lyder måske helt vildt, for os engle er der ikke ret langt. Vi lander også bare på fødderne som om der kun var en halv meter.

Jeg gik afsted hen mod adressen Zoey efter sigende skulle bo på. Jeg elskede at gå rundt nede på jorden for man kunne bare gå der uden folk kunne se eller mærke en. Eller det vil sige så længe man gør sig usynlig kan der ikke ske noget, men hvis man viser sig er man ligesom et normalt menneske. Man behøvede heller ikke stoppe for rødt og lign, for der kan intet ske ved os engle.

Inde på hendes værelse sad hun sammenkrybet på gulvet op af sengen og græd. Jeg kunne ikke se hendes ansigt. Kun at hun havde langt kastanjebrunt hår. Jeg satte mig på hendes seng lige ved siden af hende. Jeg lagde en hånd på hendes skulder. Jeg ved godt at hun ikke kunne mærke det, men jeg havde fået at vide at hvis ens menneske var ked af det  skulle man trøste det, som om man selv var et menneske. Det hjalp dem med at se positivt på hele.

Med det samme jeg lagde min hånd på hende løftede hun hovedet og drejede det i min retning. Det var som om at hendes brune øjne var rettet mod mine. Hun var flot. Ikke bare lidt, men helt utrolig meget! Selvom hun havde grædt og hendes øjne var helt røde, var hun flot. Der var et eller andet ved hende der fik mig til at føle mig hjemme. Føle mig helt tilpas med at være her. Hun drejede hovedet væk igen og rejste sig op. Hun var normal højde. Jeg var i hvert fald højere end hende, men jeg er også 1,93. Hun havde en god tøjstil. Da jeg havde været nede på jorden ved Joe, havde jeg set piger med stil som Zoeys. Hun gik over til et stort spejl der stod op ad væggen og kiggede på sig selv. Hun tørede sig under øjnene. Jeg gik om bag hende og betragtede, hvordan vi stod, i spejlet. Det var selvfølgelig kun mig der kunne se os begge. Igen vendte hun sig om. Vi stod kun få centimeter fra hinanden. Hun tog langsomt sin hånd op og kørte den frem mod mig. Da hun rørte mig, eller det vil sige kørte igennem mig, fik hun et lille chok. Der gik et sus gennem mig. Det føltes rigtigt. Det var som om at det var meningen at hun skulle røre mig.Hun gik et skridt tilbage og kiggede stadig på mig, selvom hun ikke kunne se mig.

Jeg havde aldrig nogensinde prøvet at der var en der kunne mærke at jeg var der. Jeg havde en underlig føelse inden i. Jeg havde aldrig haft den føelse før, men det føltes godt. Rigtigt godt.

I det samme gik Zoey ud af værelset og jeg vidste at mit job var gjort. Jeg vidste egentligt ikke hvad det var jeg havde gjort, men det var i hvert fald det rigtigt. Jeg kunne mærke at hun ikke længere var ked af det. Med et smil på læben forlod jeg jorden og kom tilbage til himlen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...