Skal Vi Spille?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 19 maj 2013
  • Status: Igang
Der forsvinder mennesker hver dag. Nogle frivilligt og andre ufrivilligt. Nogle dukker op igen, andre gør ikke. En række menneskers forsvinden ser ud til at være tilfældige, da deres forsvinden ikke på nogen måde hænger sammen - Men hvordan skulle man også kunne binde de små detaljer sammen, når nogle af de forsvundne er fra andre kontinenter og på ingen måde kender hinanden? 13 mennesker. 13 mennesker er alt hvad de to dødsdæmoner, der betragter de forskellige dimensioner, skal bruge til deres spil. Et spil, hvor ingen endnu er vendt levende tilbage fra. (Opdatering cirka én gang om ugen) Note* Der vil komme "barske" scener, derfor har jeg sat den til [Rød]-anstødeligt indhold 16+(Hvilket jeg så ikke har gjort, da alle så ikke vil kunne læse den -.-'). Men hvis man ikke er generet af sådan noget, så er det ikke så slemt. :P

52Likes
71Kommentarer
3645Visninger
AA

9. "Det er jo ikke snyd, så længe den anden ikke ved noget." - Banshee

"Det var de da ret hurtige til at regne ud," brummer Mirihim fra sin plads.

Banshee har været fuldstændigt optaget af de nu vågne brikker, så det giver et lille gib i hende, da han afbryder hendes tanker. Hun havde siddet helt stille og været fuldt ud fokuseret på brikken med navnet Nia, som i starten havde virket som en skrøbelig brik, og derfor også et dårligt valg fra hendes side. Men der er noget mærkeligt omkring den brik, som hun havde bemærket første gang, hun så den. Den mærkelige energi - Faktisk manglende energi - som kredser omkring hende, er blevet tydeligere nu.

"Ja."

Hun føler ikke rigtig for at snakke med Mirihim. Det er ikke derfor de er her. Hvis hun ville snakke med nogen, så kunne hun bare tale med de døde træer eller nogle af de mange døde ånder, som altid følger hende rundt i skyggerne. Hun er aldrig alene. 

"Hvornår lader vi dem møde nogle af de fortabte?" spørger hun, mens hendes blik glider videre til brikken ved navn Joakim. 

Hun er utrolig fascineret af det bånd, som der er mellem de to søskende, selvom hun aldrig vil kunne forstå det. De har før haft søskende med i spillet, og der har båndene også været stærke. Men af en eller anden grund, har hende og Mirihim altid ladet disse søskende være i samme Lomme. Men denne gang, har de skilt dem ad. 

"Mmh... Jeg har allerede sat nogle af dem løs, så der skulle ikke gå lang tid... Og det lader også til, at den tidligere 13. brik har mødt to af vores brikker... Eller i hvert fald vist sig."

Banshee nikker, hvorefter hun lægger hovedet lidt på skrå. I starten havde de kun brugt nogle af de mindre dæmoner og uhyrer som modstandere i deres spil, men efterhånden som flere og flere af brikkerne døde, så blev der ikke rigtig brug for så mange af de væsener. Hun smiler grumt. Det har også gjort det lettere for dem. I forvejen er det svært at fastholde de lidt klogere dæmoner, så da de forvirrede og vrede sjæle ikke kunne forlade den 1. dimension, forblev de fanget for evigt. 

Hun ved godt, hvilken smerte, disse ånder lever i. Det har hendes følgesvende fortalt om i så detaljerede beskrivelser, at hun er lige ved at have ondt af de stakkels tidligere brikker. Kun lige. Disse vrede ånder har indtil nu fungeret som de nye modstandere i spillet, selvom der stadigvæk er nogle dæmoner tilbage. De tidligere 13. brikker er anderledes end de fortabte. 

En smule foroverbøjet ser hun ned gennem hullet i jorden og ind i den 1. dimension. I ét af vinduerne er den tydelige skikkelse af en grotesk udseendet skikkelse ved at gå gennem en af de lange mørke gange med sin brandøkse slæbende efter sig. Ved første øjekast, kunne man tro, at dette blot er en enkelt person. Men eftersom at ingen af brikkerne har kunnet løse gåden om den 13. brik endnu, så har hende og Mirihim måttet forene de tidligere 13. brikker til ét monster. Et monster, som vil jage de nye brikker. Selvfølgelig har de tilføjet dette monster en god portion had og misundelse mod de levende, hvilket gør dens handlinger mere uforudsigelige og interessante at se på.

"Hvilken lomme befinder den nye 13. brik sig i?" spørger hun Mirihim, da hun ikke selv kan få øje på denne brik.

Der lyder en lille hæs latter fra den anden dødsdæmon: "Den vandrer mellem tredje og fjerde Lomme."

Hun lader sine døde fingre lege lidt med en hårtot, mens hun prøver at overveje, hvordan hun skal stille det næste spørgsmål. Det er ikke fordi, at hun gerne vil holde samtalen i gang, eller fordi at hun ikke ved, hvordan spillet skal foregå. Hun vil bare gerne være sikker.

"Tror du, at vi skal gøre sporene mere tydelige? Sådan så der vil kunne komme en fremgang i spillet? Indtil videre, så har vi kun haft den ene brik, som fandt frem til, hvordan Lommerne kunne nedbrydes... Godt nok for sent, da hun og den 13. brik var de sidste tilbage..."

"Måske... Vi bør vente lidt."

Hun bider sig en smule irriteret i læben. Faktisk er det, det eneste, som har irriteret hende hele tiden; det at der ikke er kommet nogen rigtig fremgang i spillet - Det er blevet kedeligt. Men måske hun vil kunne sætte skub i tingene ved at bruge sine evner? Med et skjult blik over skulderen, kan hun fornemme de døde, der sværmer omkring hende. 

Mirihim kan selvfølgelig ikke se dem, da han ikke har så meget med døden at gøre. Nej, hans evner er meget anderledes i forhold til hendes egne. Men hvis hun sender nogle af de døde ind i den 1. dimension, så vil han nok hurtigt lurer hende. Og det ville jo også være snyd.

Tænkende stirrer hun ned i hullet. Måske hun vil kunne skabe kontakt med nogle af de døde derinde, så vil hun på den måde kunne sætte skub i tingene. Forsigtig ser hun på Mirihim, der er fuldt ud fokuseret på nogle af de vågnende brikker i den tredje Lomme.

Men hvis hun vil kunne komme igennem, så vil det betyde, at hun kun kan afsløre lidt og ikke for meget. Kun lige nok til, at spillet vil kunne gå ordentligt i gang. Hun kan ikke helt skjule sit begyndende grin. For desuden, så vil ingen af brikkerne kunne regne det egentlige mål for spillet ud, det er der i hvert fald ingen af dem, som har gjort endnu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...