De største begivenheder - 2012

Reporteren Ckamilla har været nødsaget til at overtage dronningens plads i årets nytårstale, da dronningen uvidende om den nyligt opståede helvedssprække er draget til Afrika for at leve livet som kunstner. Justin Bieber har efter dramatiske hændelser slået sig sammen med One Direction, mens ånderne stadigt er i urøre over deres mangel på et sted at være. Jacob ligger fortsat på intensiv efter en uheldig familie frokost, men verden står stadig i det dejlige ø-paradis, bedre kendt som; Danmark.

6Likes
2Kommentarer
973Visninger

1. 2012

Godaften kære Danmark,

 

Mit navn Ckamilla Thomsen jeg har i aftenens anledning været nødsaget til at udfylde dronningens plads i årets nytårstale, da hun i går valgte at rejse til Afrika og efterlade tronen til hendes søn, Frederik – som, ganske forståeligt, ikke følte sig tilstrækkeligt forberedt til at udfylde hendes rolle i aften.

Vi beklager dybt på hendes Majestæts vegne, og håber at i, trods dette, ikke vil vende denne dejlige, nationale tradition ryggen.

I år har vi valgt at bringe de tidligere, ukendte detaljer, fra alle de største begivenheder i år.

 

Og det har i sandhed været et begivenhedsrigt og bemærkelsesværdigt år.

Den nyeste af disse begivenheder må unægteligt være dronningens pludselige fratræden.

Kilder har oplyst at hun er draget til Afrika for at leve livet som kunstner, på Karen Blixens tidligere hjem, kaffefarmen, som sin base.

De daværende beboere var meget beærede, men ønskede tilsyneladende ikke dronningens besøg. Hvad der nu er sket med disse beboere vides ikke, men diverse naboer har set mænd iført røde jakker og bjørneskindshuer indtage huset, og har efterfølgende hørt lyden af høje skud.

I det tidligere forår fik dronningen som bekendt konstateret lungekræft, og det siges at være grunden til hendes pludselige forsvinden. Det eneste hun efterlod sig var et seddel med teksten ’’carpe diem’’.

 

Staten har valgt at sende et hold agenter ned for at hente dronningen, da hun tilsyneladende ikke er opdateret internationalt og derfor ikke kender til den såkaldte ”Helvedssprække”, der blev opdaget i efteråret.

Hele nyheden om Helvedsprækken har jo i øvrigt været et enormt debatemne i alle medier i år.

For, i år var året hvor den globale opvarmning endelig tog overhånd.

På grund af den massive mængde CO2 der blev udledt i forbindelse med udførelsen af de mange, nye kloningseksperimenter, hvor man, som bekendt, har muliggjort skabelsen af helt nye menneske-dyre-hybrid racer, er temperaturen steget ganske voldsomt.

Det har resulteret i noget ingen forskere nogensinde havde forudset. Varmen har gjort at Afrikas kontinentalplade er sprukket, og i midten er opstået et hul, der fører helt ind til jordens indre.

I starten af ugen fik vi endelig bekræftet den dominerende religiøse mistanke.

De havde ret; sprækken er ikke bare en direkte forbindelse til jordens indre, men faktisk en fysisk forbindelse til det vi, i alle religiøse sammenhænge, kalder: Helvede. Vi burde nok have gættet det før, eftersom diverse trosretninger altid har fortalt om et helvede, der ligger under os, og hvor man brænder op.

 

Hvis vi igen vender vi snuden hjemad mod Danmark, har den voldsomme temperatur ikke gjort den store skade. Nordpolens smelten har fået vandstanden til stige, og sammen med den massive varme, har det, som bekendt, lyksaligvist gjort Danmark til et tropisk ø-paradis.

Også i Danmark, føler kongehuset sig allerede presset, da Frederik, uden anvisninger fra sin mor, er efterladt med tronen. Vor alles tidligere kronprins, og nu konge, er i vildrede, da han aldrig har skullet gøre noget selv.

Han har dog valgt at benytte sin nyvundne frihed, og magt, til at skifte sit navn til Fræde, for at gøre det lettere at forstå hvem sønderjyderne taler om, når han, som så ofte, er samtaleemne.

Mary er dybt oprørt over navneskiftet og har i dag meddelt at hun ønsker en skilsmisse.

 

Og det er ikke den eneste skæbnesvangre skilsmisse vi har måttet vidne i dette år.

Vi glemmer aldrig da den vanvittige nyhed ramte os: Renesmee ventede nu, uplanlagt, et barn, med vores allesammens bedste ven og tidligere forelskelse, Jacob. Som bekendt, er Renesmee endnu ikke ældre end 4 år, og der kunne derfor rejses sigtelser mod den ældre Jacob, for seksuel omgang med en mindreårig.

Det faktum, gjorde at Edward tog loven i egne hænder, da han en torsdag mistede besindelsen til en aften, der skulle have været alt andet end chokerende og blodig.

Esme og Carlisle, havde inviteret hele familien til middag, for at fejre det endnu ufødte familiemedlem, og for at skabe forsoning mellem de to mænd, for hvem det ikke var første gang, de var oppe at toppes over et hunkønvæsen.

Carlisle udtalte efter hændelsen, at det var en sjofel kommentar fra Jacob der fik bægeret til at flyde over for Edward.

Edward var, bogstavelig talt, fløjet over bordet, og havde, uden nærmere eftertanke, boret sine skarpe tænder ind i Jacobs menneskekød, der med giften i sig, ikke havde mulighed for at forvandles.

Dette bid, blev det første af mange, indtil Edwards søskende endelig fik ham revet fra den bevidstløse og døende Jacob.

Som bekendt ligger Jacob stadig på intensiv, specielafdeling for varulve. Han er dog endelig kommet uden for livsfare.

Hele hændelsen er endt i et ønske om skilsmisse fra Bellas side, og et meget dårligt forhold mellem far og datter.

Vi sender i aften vores tanker til Jacob, med ønske om god bedring, og til Edward der i aften føler sig meget ensom og skyldbetynget.

 

Fra én kendisskandale til en anden, husker vi alle, da en anden yderst beklagelig nyhed ramte os. Helte af denne verden, sad fanget i et fly, hvis ene propel var gået i stå, og stod nu i en situation, der unægteligt ville resultere i døden.

Et fuldstændigt enestående tilfælde, havde gået forud for tragedien: Justin Bieber og drengene fra One Direction, havde paradoksalt indgået en aftale omkring transport, i forbindelse med deres fælles støttekoncert for piger, der ikke havde råd til sko, og derfor blev mobbet grusomt, af deres klassekammerater.

De sad i hver deres private lounge, da skæbnen slog som en hammer, og sendte en forvildet musvåge ind i den ellers perfekt fungerende propel. Flyet var tidligere blevet skrubbet grundigt med tandpasta, for at gøre det så skinnende hvidt, som overhovedet muligt. Det fik den stakkels fugl sat en stopper for, da indvolde og blod blev krænket ud over den snehvide vinge.

Flyet begyndte en gradvis nedstigning, og skrig om øjeblikkelig hjælp ramte verden med det samme. Oplevelsen, fik sat en stopper for den afstand og irritation der ellers havde præget drengenes tidligere forhold til hinanden. De søgte alle sammen mod fællesrummet, hvor de i fællesskab delte tårer, sange og følelser.

For de piger, der bogstavelig talt havde ofret deres liv til drengene, var nyheden om drengenes forudstående død, det skrækkeligste der kunne overkomme de små sjæle.

Som martyrer for en bedre sag, blev der på få minutter oprettet en begivenhed på facebook, med en øjeblikkelig intention om at redde drengene, der i disse kredse blev dyrket som deciderede guder.

Tusinder af fans dukkede op, klar til at ofre egne liv, for at redde deres helte mod den visse død. Da et forventet landingssted var blevet lokaliseret, stod de klar, med løftede arme, til at gribe det styrtende fly.

Og vi kunne alle ånde lettet op, da redningen, mod al forventning, lykkedes. 300 piger under 15 år mistede livet som stolte martyrer, og reddede vor alles helte. Og vi sender i aften vores tanker til deres nærmeste.

Det endelige event i denne forbindelse, var den spontane koncert drengene valgte at afholde, da de grædende trådte ud, for at modtage deres redningsmænd.

Som bekendt resulterede hele episoden i et nyt, og smukt samarbejde; nemlig Bieber Direction. I det nye år, skal vi alle lære af skønheden ved en ny begyndelse, som drengene så flot har banet vejen for.

 

Episoden var lige ved at give vor alles helte tvangsmedlemsskab i den mest omdiskuterede gruppe i år. Nemlig den, for de, der desværre er blevet kendt som de sociale udskud. Til de af jer der stadig sidder i undren, er det ånderne jeg taler om.

Selvom deres eksistens allerede nu virker som en selvfølge, var det først i foråret i år, man endelig fandt videnskabeligt belæg for deres eksistens, da det lykkedes spøgelsesjægerholdet ’’Mysteriebanden’’ at bygge en maskine der ved hjælp af spøgelses ekstoplasma kunne lokalisere dettes ejermand.

Ånderne valgte selv at træde frem i lyset, da de fleste videnskaber havde accepteret det nye fund.

Mange mennesker har nydt at gense tidligere familie og venner, men de gode tider varede desværre ikke længe.

Ånderne havde indset at selvom de var trådt frem i lyset, beholdt de stadig deres titel som sociale udskud.

Folk undgik dem på gaden… Nogle løb sågar væk når de så dem…

Det var, som bekendt, her i efteråret at helvede, både bogstaveligt og billedligt talt, brød løs. Ånderne nåede på et tidspunkt frem til en fælles mening, der i øvrigt stadig er herskende i dag; at når vi fortsat udstøder dem og behandler dem som udskud, må vi som minimum give dem et fristed.

Det blev forslået at ånderne kunne tage gennem tidligere nævnte Helvedessprække, men, som vi alle husker, forværrede det i særdeleshed situationen, og forslaget blev hurtigt trukket tilbage igen.

De sidste par uger blev det diskuteret om man kan prøve at videregive Israel til ånderne - da det jo er blevet normen, at Israel afleveres til folkefærd uden land.

Alligevel, mener få politikere at dette er etisk ukorrekt, og stemmer derfor imod.

Især tidligere pensionerede, Pia Kjærsgaard, vælger at opgive pensionslivet for at komme tilbage og stemme imod dette nye forslag. Hun frygter at indvandrertallet vil stige hvis man fratager jøderne deres land.

 

Til slut vil vi endnu engang sende tanker til alle de tidlige nævnte personer, der i aften befinder sig i en situation præget af sorg og ulykke.

Aftenens tale, har budt på banebrydende, og overraskende informationer, om de hændelser, vi ellers troede vi kendte så godt. Så i den forbindelse, vil jeg gerne sende en tanke til de af jer, for hvem disse nyheder har bragt urøre og forfærdelse.

Til allersidst vil jeg forlade jer, med ønsket om et fantastisk godt nytår.

 

 Gud bevare Danmark.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...