The Girl Under The Streetlamp [1D] 13+

For flere hundrede år siden, blev en uskyldig og umåleligt smuk ung pige på mest brutale vis dræbt i nattens mørke, under en ensom lygtepæl i udkanten af London. Dagen i dag vandrer pigen stadig rundt men kun fordi hendes mord endnu er uopklaret. En dag støder den verdensberømte sangstjerne Harry Styles ved et rent tilfælde ind i den smukke pige. Harry bliver straks fortryllet af hendes smukke sind, og det udvikler sig hurtigt til en intens kærlighed imellem dem. Harry besøger pigen oftere og oftere, og undres over at hun er at finde hver eneste aften, under den ensomme pæl. En dag fortæller pigen sin historie til ham, og før han ved af det er han suget ind i et eventyr han aldrig havde troet var muligt. Kærligheden imellem de to væsner er ikke til at komme udenom, men finder pigen nogensinde ro? Vil de få løst gåden om pigens drab? Vil hun endelig kunne få sine vinger og komme over på den anden side? Og vigtigst af alt - hvorfor lige Harry? *Anstødende scener vil forekomme*

41Likes
62Kommentarer
3504Visninger
AA

6. Kapitel 4: Weird

Harry's synsvinkel

Gaaaaaab!

Jeg gabte stort - ja faktisk var jeg ved at sluge hele værelset - og strakte mig så lang jeg var, så det gav små smæld i alle mine led i hele kroppen.

Lydene var forfærdelige, men det var en dejlig følelse jeg fik i hele kroppen bagefter.

Jeg lod armen falde ned i sengen igen, men trak den forskrækket tilbage, da minderne fra aftenen før kom væltende tilbage.

"Hope?" Mumlede jeg forvirret.

Der kom intet svar, men minderne var så tydelige, at jeg var helt overbevist om at det ikke bare var en eller anden syg drøm jeg havde haft.

Jeg satte mig træt op i sengen, og lod en hånd køre igennem mit hår, mens jeg lod blikket glide rundt i værelset.

Mit tøj lå spredt udover det hele, men udover det var der ikke nogle tydelige tegn på at der skulle have været sket noget særligt i løbet af natten udover at mit sindssyge hovede måske var gået amok.

Et øjeblik gik jeg faktisk en lille smule i panik for, om det rent faktisk var mit hovede der drev gæk med mig.

Dette var dog kun lige indtil jeg blev opmærksom på nogen lave stemmer ude fra stuen.

Jeg kendte dem begge særdeles godt, men den ene var alligevel så fremmed for mig. Jeg havde aldrig hørt den før - ikke på den måde.

Hurtigt rejste jeg mit fra sengen, og trak i et par løse shorts og en T-shirt, inden jeg tøffede ud i stuen, hvor der ganske som forventet sad to mennesker overfor hinanden med en lavmælt samtale kørende imellem dem.

"Hope." Udbrød jeg overrasket, med et stort smil tværet ud i hele fjæset.

"Harry!" Sagde hun ubesværet, hvilket fik mig til at kigge sært på hende.

Hun havde aldrig talt til mig før - ikke på den måde. De eneste gange jeg havde hørt hendes stemme, var når hun sang for mig.

"Du... Du... Du taler faktisk til mig?" Sagde jeg undrende.

Hun løftede spørgende det ene øjenbryn.

"Jaer? Er det ikke i orden eller...?" Spurgte hun, tydeligvis forvirret.

"Jo, jeg troede bare at....." Sagde jeg, og stoppede mig selv, før jeg ville komme til at sige noget dumt.

For altså hvad troede jeg?

At hun ikke kunne tale, men godt kunne synge?

Nej vel?

"Hvad troede du?" Spurgte hun nysgerrigt.

Genert lod jeg blikket ramme gulvet, og med et fjoget grin slog jeg det hen.

"Så i har rigtigt hygget jer her til morgen hva´?" Sagde jeg i stedet med en drillende undertone.

Louis brød ud i grin, mens han rystede på hovedet, imens Hope bare sendte mig et spørgende blik med et løftet øjenbryn.

Endnu engang slog jeg det hen med et grin, før jeg gik hen bagved hende, og gav hende et langt og tæt kram.

*Hrmpf, Hrmpf*!

Lød det henne fra Louis, der rømmede sig med et irretesættende blik.

Jeg vidste udemærket godt hvad han mente, men jeg sendte ham udelukkende et blændende smil, før jeg begravede hovedet i Hope's fyldige hår igen.

For jeg vidste godt at han syntes jeg skulle vente med at være så tæt med en "fremmed" pige. Vente med at lukke hende ind i mit liv, som jeg jo nok måtte erkende at jeg havde en smule nemt ved.

Vidste, at han helst ikke ville være i samme rum som mig, hvis jeg alligevel valgte at være tæt med en pige, da man aldrig helt vidste hvor det kunne føre hen.

Vidste, at han kun advarede mig for at hjælpe.

Jo, jeg vidste det skam godt.

Men for at være ærlig, var jeg faktisk rimelig ligeglad lige på det tidspunkt.

"Harry du er godt klar over at vi skal være i studiet om en time ikke?" Afbrød Louis pludselig min tankestrøm.

"Jooooo...." Mumlede jeg flabet, uden så meget som at kigge på ham.

Han sukkede dybt da han rejste sig, og på sin vej forbi os, jog han en finger ind i hver side af mig, så jeg forskrækket sprang langt op i luften.

Hvis der er en ting jeg slet ikke kan holde ud, så er det når folk prikker mig i siden. Seriøst, du skal virkelig aldrig gøre det, hvis ikke du vil have en næve i synet bagefter.

Ja undskyld, men det er altså en meget følsom zone okay?

Jeg tror måske efterhånden at du er med.

Hurtigt snurrede Hope rundt, og stod pludselig med fronten vendt imod mig. Hun lagde sit kønne hovede på skrå, og kiggede undskyldene på mig.

"Undskyld mig." Mumlede hun, gav mig et kram, og forlod derefter stuen.

Efterladt af både Louis og Hope, uden nogen former for grund, kiggede jeg håbløst og undrende efter Hope, der nu befandt sig i køkkenet på sin vej ud til entréen.

"Hallo hvad sker der lige?" Råbte jeg forvirret.

Seriøst, hvad var det lige der skete?

Louis' skikkelse kom frem i døren imellem stuen og køkkenet, og med en dryppende tallerken + viskestykke i hånden, kiggede han spørgende på mig.

"Hvad mener du?" Spugte han.

"Hvad er det egentligt lige i har gang i? Og hvorfor fanden vasker du op?" Svarede jeg, og rystede opgivende på hovedet.

Hvad var det lige der skete med verden i dag?

Hvorfor filan stod han og vaskede op?

Jeg fattede nada, og et øjeblik overvejede jeg virkelig bare at gå ind og sove igen.

"Hope? Åh, hun skulle vidst til sådan et eller andet møde nu her. Hun snakkede om at jeg skulle fortælle dig at hun sikkert ville være det sædvanlige sted i aften, hvorend det så er - du nægter jo blankt at fortælle mig det. Begynder du at gøre dig klar, så vi snart kan komme afsted eller hvad?" Sagde Louis med en halvsnerpet tone.

"Vi ses drenge!" Råbte Hope, lige som Louis havde talt færdig, og straks løsnedes han ansigt sig.

Hvad havde han nu imod hende?

Der var så utrolig mange løse ender jeg skulle have bundet sammen inden jeg skulle se Hope igen om aftenen, at jeg blev helt stresset ved tanken om at skulle i studiet.

"Du Harry? Kommer du ikke med Niall og mig ned i byen efter vi har været i studiet? Det er efterhånden lang tid siden du har været med os i byen...?" Sagde Louis pludseligt ude fra køkkenet.

Jesus den her dag ville blive lang.

____________________________________________________________________________

Okay baberellas.

VIRKELIG et stort undskyld for det enormt korte, enormt dårlige og enormt forvirrende kapitel.

Jeg ved det er dårligt, så i behøver virkelig ikke skrive det.

Jeg har haft en smule skriveblokeringer her på det seneste, af forskellige personlige årsager, og denne uge har været utrolig stresset, og måske en smule mere end hvad jeg lige kunne kapere.

Derfor håber jeg lidt at i kan bære over med mig lige med dette kapitel....

Der kommer et nyt et snarest muligt - det lover jeg - men da jeg har terminsprøver hele næste uge, ved jeg ikke lige hvornår det bliver.

Altså kan der komme et nyt kapitel alt fra i morgen, og til engang længere ude i fremtiden - jeg ved det virkelig ikke :(

Men, for nu lige at snakke om noget helt andet, hvad synes i så ellers om historien som helhed indtil videre? Lang start måske, men hvad tror i der sker, nu når hun har været væk fra pælen en hel nat? Nu hvor hun har talt til både Harry og Louis? Hvad tror i der er med hende og Louis?? Hvorfor tror i hun skulle haste sådan afsted?

Tjaaaa..... :) Kom gerne med jeres bud, jeg synes det er så hyggeligt at læse :D

 

Så for at opsummere: UNDSKYLD! Jeg skal nok tage mig lidt sammen igen nu! :)

 

- E xXx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...