Hvis døden banker på - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 30 dec. 2012
  • Status: Igang
Lyra Jones lever et helt normalt liv. Går på det største gymnasie i landet. Har en super skøn veninde, og et lækkert crush. I få sekunder ser Lyra's verden helt normal ud indtil hun en aften bliver kidnappet. Lyra er ikke sig selv når hun bliver fundet. Hun bliver ufrivilligt trukket ned i en verden der ikke eksisterede selv i hendes vildeste fantasi. Lyra vil forsøge at leve et fortsat normalt liv, men er det muligt når alt alligevel ikke er som det så ud til?

10Likes
5Kommentarer
703Visninger
AA

1. Indbrud

 

Jeg stod og kiggede ud af vinduet, ned på den tomme gade med de lukkede butikker.  Skråt over for vinduet lå min mors galleri. Ved siden af lå en lukket restaurant med oplyste vinduer og gardinerne trykket for. Vi boede ikke på den mest hyggelige gade i verden. Over den hele var der graffiti og den var for sent at fjerne det. Der lå en kro omkring tyve meter fra min opgang. Det var virkelig irriterende. Om natten var der altid larm for en flok fulde mænd der stod ude for kroen. Det skete også tit at en eller anden fuld mand pissede op af min cykel eller hoveddøren. Vi boede  faktisk kun  her fordi min mor ikke havde særlig mange penge. Min mor fandt den her lejelighed da hun var gravid og her har vi boet lige siden. Min far skred før jeg blev født. Mig og min mor snakkede aldrig om ham men efter de historier min mor havde fortalt om ham var jeg heller ikke interesseret i at møde ham. Jeg vendte mig om og gik ind i stuen. Der satte jeg mig ned og tændte for tv'et. Der tonede en mand frem som stod ved en vejrtavle.

- Et stort uvejr ser ud til at kom ind over området. Skyerne  har sluppet regnen fri og det styrter ned.

Jeg rejste mig uden at slukke for tv'et. Uden for vinduet styrtede det ned. Jeg gik tilbage til sofaen og satte mig.

- Det kunne godt begynde at lyne og tordne. Det ser meget ud til at lynene kunne ramme forbindelsen, det var det sidste jeg hørte af mandens lille hæse stemme...

Skærmen blev sort og hvid. Myrekrig som jeg havde kaldt det i børnehaven.  Jeg hørte mig selv udstøde et lille gisp. Jeg var alene hjemme. Min mor var ude og spise med hendes kollega og bedste veninde Stephanie. Jeg stak hånden i lommen og fumlede efter min ol gamle Nokia som jeg havde arvet efter min vens mor. Jeg tastede min mors nummer ind og ringede op. "Det er i øjeblikket ingen forbindelse til telefonen." lød stemmen i telefonen. Med et gik alt lyset ud og der var kuld mørkt. Jeg fik min mobil til at lyse og gik forsigtigt fremad mod mit værelse. "Av, for fanden," hviskede jeg, da jeg snublede over en af de der skide snore, som mor havde sat op for at beskytte mig mod indbrudstyve. Mit knæ blødte fra et gammel sår som jeg fik i idræt for omkrig en uge siden. Jeg tændte et stearinlys og lagde mig på sengen med min dagbog. "Lyra Jones' dagbog." Men jeg var for træt og prøvede  i stedet at falde i søvn, men forgæves.

Jeg blev vækket af et brag. Jeg tjekkede hvad klokken var: 2:36... Om natten.

- Det var bare et tordenbrag," sagde jeg lavmælt.

Jeg havde altid talt med mig selv når jeg følte mig lidt ensom. En klirrende lyd af glas der smadres fortalte mig at det nok ikke var et tordenbrag. Jeg krøb ind under dynen. Det havde jeg altid gjort da jeg var lille og min mor var kommet ind for at sige godnat. Nu var der bare det at den gang var jeg 9 og nu var jeg 16 år. Jeg stak øjnene op over dynekanten. Det var tydeligt at nogen gik rundt med lommelygte uden for min dør. Den velkendte lyd af nogen der snublede og bandede fortalte mig at personen var snublet over mors fælde. Døren blev åbnet ind til mit værelse med den sædvanlige knirken. Der trådte en mand frem med noget der lignede en alt for stor sok med huller til øjnene på hovedet. Han havde en lommelygte i den ene hånd og en kniv i den anden. Jeg kravlede længere ned under dynen og håbede han ikke lagde mærke til mine vejrtrækninger. Manden gik nærmere og hev dynen at mig. Så trak han mig op og stå. Jeg kunne mærke noget spidst blev trykket ind mod min ryg.

- Følg med, " sagde en stemme, "og ti stille! Hvis du siger så meget som en enkel lille lyd, stikker jeg kniven ind i ryggen på dig."

Jeg fulgte lydløst efter, ud i mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...