Hvis døden banker på - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 30 dec. 2012
  • Status: Igang
Lyra Jones lever et helt normalt liv. Går på det største gymnasie i landet. Har en super skøn veninde, og et lækkert crush. I få sekunder ser Lyra's verden helt normal ud indtil hun en aften bliver kidnappet. Lyra er ikke sig selv når hun bliver fundet. Hun bliver ufrivilligt trukket ned i en verden der ikke eksisterede selv i hendes vildeste fantasi. Lyra vil forsøge at leve et fortsat normalt liv, men er det muligt når alt alligevel ikke er som det så ud til?

10Likes
5Kommentarer
676Visninger
AA

2. Fangenskab

 

Jeg vågnede ved at noget vibrerede i min lomme. Jeg følte mig alt for træt til at vågne og åbnede i stedet det ene øje på klem. Jeg befandt mig i et ovalt rum med vægge og gulv lavet et sten. Jeg satte mig op. Mit hoved dunkede og jeg følte mig helt svimmel. For enden af det ovale rum var der en dør. Det gik op for mig at jeg havde ligget og sovet på det hårde sten gulv. Lidt væk fra mig lå der en bunke klude og en pude, der vist nok skulle gøre det ud for en seng. Der hang også et spejl med en revne i på et rustent søm der var banket ind i stenmuren. Jeg rejste mig og gik hen foran spejlet. Mit ansigt var tæt på at være smurt helt ind i blod. Jeg havde en lang flænge i den ene kind og så at der også var blod der hvor jeg havde ligget og sovet. Nu kom jeg i tanke om. Hvorfor det nu var at jeg var vågnet, og fandt min Nokia frem. Der var otteogtredive mistede opkald og sytten sms'er. Jeg åbnede den første sms og den selvfølgelig fra mor; LYRA! HVOR ER DU???!?!?!!!! RING! Jeg læste de andre sms'er og de var alle fra mor. Der var en ting hun havde gjort klart i alle hendes sms'er og det var at jeg skulle ringe. Jeg tastede nummeret ind og ringede op:

- LYRA! Er det dig skat!" Råbte mor ind i telefonen.

- Ja mor det er mig," sagde jeg stille.

- Åh Lyra! Hvor har du været? Hvorfor ringede du ikke tilbage? Jeg kom hjem og lejligheden var tom, strømmen gået og splintret glas! Åh Lyra!

- Mor, jeg har det fint. Jeg er ikke helt klar over hvor jeg er. Der kom en mand i går og bortførte mig. Jeg ved ikke hvem han var," sagde jeg halvt grædende.

- Åh lille Lyra min skat! Jeg har ringet til politiet og de leder efter dig lige nu," sagde mor som nogenlunde befandt sig i samme tilstand.

- Mor?" Ingen svarede.

Jeg fjernede nokiaen fra øret og kiggede på skærmen. " Sæt venligst strøm til" stod der.

- LORTE MOBIL!" Råbte jeg halvt grædende.

Jeg hørte stemmer uden for døren. Mindst tre stemmer.  Jeg rejste mig langsomt op og gik hen til døren, og lagde øret på den.

- Er det Lyra Jones?" hørte jeg en mand sige.

- Øh. Ja det skulle jeg mene." sagde en anden mand der lød meget yngre.

- Kan vi nu være sikre på det Marc?" lød en tredje Mands stemme.

- Selvfølgelig kan vi det Jack, og hvis ikke så... Så slår vi hende bare ihjel." sagde manden der havde talt første gang.

- Jeg er helt sikker på at det er hende!,” sagde en anden mand. Jeg havde stået tavs og lyttet til hele samtalen og hørte nu nogen sige noget igen.

- Nå, men jeg går i hvert fald ind og kigger til hende," sagde Marc.

Jeg løb så lydløst jeg kunne over kludene og lod som om jeg sov. En voldsom knirken fortalte mig at Marc havde åbnet døren. Der strømmede lys ind i rummet. Jeg åbnede øjnene langsomt så det så ud som om at jeg lige var vågnet. Marc havde kort  mørkt hår men jeg var ikke helt sikker for lyset var kraftigt og meget grønt. Han havde et par lasede bukser på og et sort tørklæde.

- Er du Lyra Jones?" spurte han.

- Ja," svarede jeg.

Han vente sig om og gik uden et ord hvorefter døren blev smækket i. Jeg hørte lavmælte stemme og listede hen til døren. Det var umuligt at høre et eneste ord fordi de nu vidste at jeg var vågen.

- Nu skal vi nok få hævnet os på Misha Jones.

- Hold kæft Lucas!" Råbte Jack.

Døren blev skubbet op med en voldsom knirken igen. Nu gik de tre mænd ind af døren og hen mod mig. En af dem stak hånden i lommen og lige som jeg troede at han skulle til at trække en kniv kom et billede frem. Jack trak mig i håret for at få mig op og sidde. En tredje man holdt mit ansigt stille og sagde:

- Marc, hvis det er hende skal hun ikke komme til skade," sagde Lucas. Marc tog billedet og holdte det ved siden af mit hoved.

- Sikke du ligner din mor Lyra Jones," sagde Marc.

Så nikkede han kort hvorefter manden der holdt fast i mit hår slap mig og skubbede mig hårdt ned i jorden.

- Av for fanden!,” Sagde jeg.

- Jones! Slap nu af. Hun må ikke komme til skade. - Eller ikke for meget i hvert i fald." Sagde Marc.

Mændene rejste sig og gik ud. Mit hoved dunkede og gjorde ondt. Lidt efter kom Lucas ind med noget mad. Så spurgte jeg,

- Hvad er det her for et sted?"

Han kiggede på mig uden at sige et ord. Hans hår var blondt og krøllet, øjnene blå. Han var iført sort tøj og i hans bælte sad der tre skarpe knive. Han rejste sig og sagde så:

- Følg med."

Jeg prøvede at rejse mig men mine ben gad ikke bære mig. Lucas var nød til at støtte mig hele vejen. Han sagde ikke et ord. Det var som om han bare var en maskine der støttede mig hen ad gangene. Jeg gav mig i stedet til at studere omgivelserne. Der var meget mørkt, gangen var kun oplyst af nogle fakler der lyste gangen op med et bølgende skær. Vi gik forbi en masse døre alle med hængelås og kæder båndet stramt om de to håndtag. Lucas gik hen mod en af dørene. Det ville da tage hundrede år at låse den dør op. Men han låste den ingen gang op. Ved siden af var der en fakkel i en holder fast kort til vægen. Han trak i den og døren gik op. Hvor klassisk, tænkte jeg men sagde intet. Inden for døren var der en masse maskiner og aberater.  Og ja, selvfølgelig stod både Marc og  Jack og ventede på os. Der stod en maskine med nogle seler som nok skulle bruges til at spænde nogen fast. Nu begyndte jeg at blive nervøs. Ville de gøre noget ved mig? Hvad havde de folk med hendes ellers så uskyldige mor at gøre? Nu kom Marc hen og tog fat i mig.

- Hvad er det i vil? Slip mig!" sagde jeg skræmt.

Han smilede kort og trak nu endnu hårdere. Jack kom hen for at hjælpe of de spændte mig fast til maskinen.

- Hjæælp!" jeg skreg så højt jeg kunne men de andre lo bare af mig.

- Tænd for den! " sagde Marc og Jack gik hen til panelet og begyndte at trykke på en masse knapper.

Et stort lys strålede over mig  som en lille sol tænkte jeg.

- Hils din mor og sig: slangerne er løse lille Jones," råbte Marc og alt blev sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...