Runaway Mate

"Navnet er Camille, min far og mor gik fra hianden fordi min far fandt en ny, jeg hader hende over alt på jorden, og kan ikke fordrage hendes falske måde at elske mig på, jeg kan se det i hendes øjne på hendes smil, min far er væk i hende. Men som man siger gør kærlighedblind, men jeg skal nok fuldføre min mission, jeg skal nemlig væk, langt væk fra dem begge, ikke engang min mor kan stoppe mig"-
( Ide, af ( Fars nye kæreste/ forlovelsen- one shot) Skrevet af DirectionersPower, Link i kommentar til den.
Katrolle - Mivellq

3Likes
1Kommentarer
179Visninger

1. Kapitel 1.

Kapitel 1.

Der var engang hvor jeg syntes at shoppe og bruge en hel dag i byen var det bedste. Og så derefter tage på café og drikke en sodavand.

Men det var engang. Nu er det noget helt andet.

 

" Camille kom nu!" Råbte Karina efter mig, fars nye kæreste. Jeg havde virkelig ikke lyst til at tilbringe en hel dag i byen med hende. Min far syntes det var en åh, så god ide at tilbringe en dag sammen, nu når jeg skulle vende mig til at have hende i huset. 

  Jeg kunne ikke holde ud at hun bare kom og overtog mors plads. Jeg elskede mor og far sammen, ikke Karina og far sammen. Det virkede bare forkert,

" Camille kom nu!" Råbte hun endnu engang

" Jeg kommer" Sukkede jeg og tog mine sneakers på. Jeg hoppede ned ad trapperne som om intet var sket. Far og Karina stod allerede i døren og ventede på mig. Men jeg tog bare mig god tid til alt det jeg skulle nå. Jeg sukkede tungt da jeg hørte Karinas grin og tog min skuldertaske over skulderen og gik ud af døren ufrivilligt.

" Har man fået det forkerte ben ud af sengen idag?" Jokede min far og puffede til mig, jeg kiggede skummelt på ham og rettede så mit blik mod vejen igen.

Jeg kunne høre Karinas skingre stemme i baggrunden, men jeg var godt træt af hende, så jeg besluttede mig for ikke at lytte efter.

                                                            ***

" Ej den klæder dig perfekt Camille" Jublede Karina. Hun havde proppet mig i en cremefarvet kjole, jeg stod og studerede mit spejlbillede. Det var ikke lige det jeg havde drømt om, jeg lignede en omvandrene blomst fordi jeg havde mine grønne jeans på.

" Jeg ved ikke rigtig" Sagde jeg lavt og kiggede på hende, jeg kiggede over på far, der stod og ventede på jeg var færdig med kjole-prøveriet. Han lignede ikke en der prøvede at stoppe det selvom han vidste jeg havde en frygtelig afsky til kjoler.

" Ej den køber vi" Sagde hun energisk og trak kjolen af mig igen. Hun tog far med op til kassen for at betale den " Fine-sag". Jeg sukkede kort, og gik hen til dem selvom jeg allermest havde lyst til at stikke af, de stod med armene om hianden nu og her, og far kyssede hende blidt på panden.

" Skal vi tage noget at spise nu?" Spurgte far, og lagde forsigtig armen om mig, jeg kiggede på ham og nikkede og rev mig ud af hans greb.

" Er der noget galt tøsen?" Spurgte han igen. Han kiggede undrene på mig, med et skær af kærlighed i blikket,

" Nej" Løj jeg " Skal vi finde et sted at spise? Jeg er sulten..."

" Jo. Lyder som en god idé" Sagde Karina med sin skingre stemme, som var meget værre en alle dårlige stemmer på kloden

Far nikkede og kyssede hende på kinden. Jeg tog et skridt fremad så jeg ikke behøvede at se på det.

                                                        ****

" Hvad skulle det være?" Spurgte tjeneren

Far svarede: " To cola' og en Fanta" han havde et stort bredt smil på, hvilket jeg ikke brød mig om at se på. Hvis bare jeg kunen fortælle ham hvilken irreterene irration jeg bar inde på. Tjeneren nikkede og gik ud mod køkkenet igen.

" Hvordan går det så i skolen?" Spurgte Karina. Jeg vidste godt hun spurgte for at bryde den pinlige tavshed der ligeså stille var faldet over os.

" Fint" Sagde jeg koldt " Det er vel som det plejer"

" Okay..."

" Ja..."

Far og Karina vekslede blikke med hianden og kiggede så alvorligt på mig,

" Camille, vi har noget vi gerne vil fortælle" Startede far ud " Du ved jo... Karina og jeg har været kærester i et godt stykke tid nu"

Og det troede du ikke jeg vidste?

" Ja?"

" Øh.. Karina vis hende det lige"

Karina kiggede ned i skødet og trak så sin hånd op over bordet. Hun foldede sin hånd ud og lyset faldt -som om det var en tegnefilm- ned på en flot diamantring på hendes finger.

" Vi skal giftes og du skal være brudepige" sagde hun energisk alt for energisk.

" Så det var derfor du købte den kjole?" spurgte jeg og kunne mærke en tåre presse på

" Ja" Svarede far for hende.

Jeg kiggede ned i bordet, trampede ligeså stille i gulvet, uden jeg nåede at reagere, på hvad jeg selv tænkte tog jeg min taske og løb ud af caféen. Det sidste jeg hørte før jeg smækkede døren var " Camille! Skat kom tilbage! Det hele skal nok gå!" og det var ikke far der kaldte mig 'Skat' Nej, det var Karina. Min nye bonusmor.

____________________________________________________________________________________

Heej allesammen, så er mig og Katrolle tilbage med en ny movella, dog er det ikke en Fan-fic denne gang, da vi tænkte det kunne være intressant at prøve noget andet!, Men først så skal det ikke være nogen hemmelighed, at dette kapitel ikke er vores ret- Vi fik lov til at låne det til at skrive en movella vidre på, Det er skrevet som en meget vellykket stil af Directionerspower, så hun skal have hele æren!!!!! Og til dig vil vi gerne sige tusinde tak til at vi måtte låne det!!! :-D Og i andre der ude, vil i ikke gøre os den tjeneste at tage et smut forbi den originale?, Som hun skrev, så kan i jo smide en kommentar af til hende med alt ros, og hvad i ellers har til hende, det syntes vi hun fortjener endnu engang tusind tak til dig!"

Vi håber i vil følge med i denne her movella, som mig og Katrolle også skriver sammen, ligesom i har fulgt med i de andre!... ( Link til Camille's tøj i kommentar, og der ligger også link til stilen!!) :-D

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...