Mission brev til Niall - Oneshot (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2012
  • Opdateret: 29 dec. 2012
  • Status: Igang
*ADVARSEL Første One-Shot jeg nogensinde har skrevet*

Melody og Niall er bedste venner og har været det lige siden de kan huske, men er det alt der er i mellem dem?
Og hvor meget kan et brev ændre et venskab??

28Likes
17Kommentarer
1175Visninger

2. Brevet

 

Nogle gange får jeg en underlig trang til at gøre et eller andet åndsvagt. Jeg kan sagtens bare lave noget andet og prøve at glemme min trang. Så får jeg bare en røvirriterende kriller i hele kroppen, men det kan man jo sikkert godt leve med… Det er bare mere følelsen af at der er noget man SKAL gøre.
Men fordi jeg stoler på dig, vil jeg fortælle dig en hemmelighed.

Det lykkes aldrig.

Selvom jeg virkelig prøver så lykkes det aldrig, lige meget hvor meget jeg prøver at glemme min trang så forbliver den der til jeg har ”udført min opgave”.
Og så tænker du whatever… Fordi du i virkeligheden sikkert er pisse ligeglad med hvilke trange jeg har.

Trange.. Er det sådan man skriver trang i flertal?
Jeg sætter fødderne i gulvet og skubber fra så stolen ruller væk fra bordet.

Genial opfindelse…

Altså rullestolen.

Jeg drejer en hurtig omgang på stolen, hvorefter jeg langsomt rejser mig og trasker hen i køkkenet og sætter noget nyt vand over, for at lave mig endnu en kop kaffe. Jeg har ikke sovet hele natten på grund af min nye mission.

Det lyder virkelig åndsvagt at kalde det en trang, så jeg har bestemt mig for at jeg vil kalde det en mission. Det lyder også sejest.. Sådan lidt spion-ninja-agtigt. Som om jeg har fået sendt en opgave oppe fra.

For lang tid siden - da jeg var mindre (no shit sherlock) - fik jeg mange flere missioner end jeg gør nu.  Altså hver gang jeg lige havde opfyldt en trang fik jeg en ny. Men altså, det overtog ikke mit liv.. Jeg var ikke besat af at få det til at gå væk. Men en gang syntes jeg at det var sjovt. Ligesom at løse et mysterium, selvom det overhovedet ikke kan sammen lignes!

Det startede som regel også med at jeg ikke kunne sove fordi jeg fik kriller i benene. Og allerede da jeg smed mig i min seng i går aftes kunne jeg mærke krilleren i mine ben. Jeg bestemte mig for at ignorere det, men overraskende nok (hvad skulle man gøre uden ironi) kunne jeg ikke sove, og lagde bare søvnløs til jeg bestemte mig for at stå op da klokken var omkring 04:00.

Derefter gik jeg ud og satte mig - på min elskede rullestol - og stirrede på min pc til jeg også fik kriller i øjnene. Hvorefter jeg bestemte mig for at starte et word dokument.

Mission skriv et brev til Niall kaldte jeg det.

Elkedlen giver et klik fra sig, og jeg dropper min endeløse stirren ud af mit vindue. Jeg bor en i lejlighed ret højt oppe. I min stue består en af væggene bare af vinduer, så når jeg står i mit køkken kan jeg kigge lige ud af vinduerne. Ret sjovt, udover at jeg kan blive myrdet af en snigeskytte.

Hvilket jo egentlig er lidt trist…

Jeg putter hurtigt noget kaffe pulver i min kop og hælder noget kogende vand over, og finder en ske og går tilbage til min stol mens jeg rører rundt i min kaffe. Jeg skimter hurtigt hvad jeg har skrevet indtil videre og fortsætter brevet.

Men i virkeligheden er min ’trang’ grunden til at jeg har givet dig dette brev. Hvis jeg da nogensinde tager mig sammen til at aflevere det til dig.

For helt ærligt… Så lyder jeg lidt som en freak, som om jeg er besat af at gøre hvad jeg har en trang til. Men lad os bare sige at jeg er det. Men hvis jeg aldrig sender dette brev til dig, så forbliver mine mærkelige ’trange’ mine. Min hemmelighed. Men bare ved at skrive dette brev, og lade som at jeg vil sende det til dig udviser det vel en form for tillid.. Så tag det som en kompliment. Så du sød Nialler.

Men ja.. I dag, faktisk i nat for at være helt præcis fik jeg en trang til at skrive et brev. Jeg havde allerede bestemt mig for at det skulle være til dig, men jeg lod som om jeg ikke vidste hvem det skulle være til for at forvirre mig selv. Så jeg fandt min mobil frem og rullede gennem mine kontakter for at finde en mulig modtager. En der ikke ville tænke at jeg var vildt sær hvis jeg begyndte at fortælle om min trang til er gøre mærkværdige ting.

Jeg rullede mine kontakter igennem mange gange, men hver gang jeg rullede forbi dit navn stoppede jeg op og læste det igen og igen - Niall, Niall, Niall, Niall, Niall, Nial, Niall, Niall, Niall, Niall - så smilede jeg til mig selv og rullede  videre igen.

Til sidst stod jeg op, og gav mig til at skrive et brev til dig. Jeg skrev et brev der fyldte omkring en halv side i word. Jeg havde mest bare skrevet minder ind, og hvor meget du betød for mig. Hvorefter jeg gik ind og lagde mig under min dyne igen. Men jeg var ikke tilfreds, så jeg stod op igen og slettede det hele.

Hvorefter jeg skrev en kort hilsen på 7 ord.

Kære Niall.
Jeg elsker dig.
Knus Melody.

Men:
 1) Du er helt klart mere værd end 7 ord. Faktisk kun 3 hvis man fjerner: Kære Niall og Knus Melody. 3 ord, som alt for ofte bliver misbrugt. Men jeg vil fortælle dig en hemmelighed til…

Når jeg skriver til dig at jeg elsker dig, så mener jeg det virkelig. Du er jo trods alt min bedste ven.

2) Jeg er alt for perfektionistisk til bare at skrive en lille hilsen i stedet for et rigtigt brev.

3) Der er i virkeligheden ingen 3’er.

Så jeg besluttede mig for at skrive et ordenligt brev til dig. Og vigtigst bestemte jeg mig for at fortælle dig om mine mærkelige trange.

Jeg har aldrig rigtigt sagt det til nogen før.. Men det er jo heller ikke noget specielt. Det er jo ikke fordi jeg har en eller anden superkraft. Jeg kan ikke se ud i fortiden, jeg kan ikke læse folks tanker… Jeg har bare nogle mærkelige trange. Det er der jo sikkert mange der har…

Nu kunne jeg så begynde at skrive hvor meget, du betyder for mig, hvor glad og stolt jeg er for at være din bedste veninde(og ikke bare fordi du er kendt), hvor meget jeg nyder min tid med dig, hvor meget jeg elsker at være sammen med dig. Så det vil gøre..  Kortfattet, ikke noget langt. Bare simpelt og effektivt. For jeg tror helt ærligt ikke du for mere ud af at jeg bruger 1 side på at fortælle dig om det, og blive ved med at gentage mig selv. I stedet for at jeg bruger et par linjer på at fortælle dig det en gang.. Og så håbe på at det er nok for dig.

Så Niall, jeg ved ikke hvor jeg skal starte og slutte, og bogstaver vil aldrig kunne beskrive nok hvor glad jeg er for at være din ven. Din bedste veninde. Jeg nyder virkelig min tid med dig, jeg keder mig aldrig i dit selskab også selvom vi bare sidder og stirrer på hinanden. Eller det er faktisk løgn. Vi sidder ikke bare og stirre på hinanden, for vi kan aldrig kigge på hinanden i mere end nogle få sekunder før vi begynder at grine.
Niall.. Jeg elsker virkelig at være din bedsteveninde og jeg ville ikke bytte den rolle ud for noget andet.

Jeg skrev engang en sang på 4 linjer. De sidste 2 linjer lød sådan:

I’ll stand here by you’r side,
until forever ends.

Og jeg syntes faktisk det beskriver meget godt hvad jeg lige skrev til dig. Jeg vil virkelig stå ved din side, indtil forevigt ender..

Hvilket forhåbenligt aldrig sker.

Min mobil lyser op henne i køkkenet, og vibrere så hele køkkenbordet brummer. Så jeg løber hen og griber min mobil, og læser beskeden.

Hey Mel. Keder mig herhjemme.. Kommer du ikke forbi? Der går et tog om to timer, har lige tjekket. Skal nok køre dig hjem i aften, hvis du ikke bliver og sover :) xx Niall

Jeg skal ikke noget hele dagen - udover at skrive brevet færdigt, hvilket faktisk næsten er færdigt  - og så har jeg jo også en mulighed for at aflevere brevet til ham allerede i aften, hvis jeg bliver tilfreds med det.

Hej Nialler! Selvfølgelig vil jeg det! Dit eget redningshold tager toget kl. 14:00,altså om to timer. Regner med at blive hentet ved stationen :P. Ses!

Jeg løber ind på mit værelse finder noget tøj, og skynder mig i bad. Da jeg har gjort mig helt klar, pakker jeg en lille taske med nogle ting jeg kan underholde mig med i toget, og et sæt ekstra tøj hvis jeg nu skulle overnatte ved Niall, hvorefter jeg igen sætter mig foran min computer.

Jeg ved godt at det er et meget underligt brev, og du havde nok heller ikke forventet at modtage det, da vi to jo ikke ligefrem er typerne der sidder og bruger vores tid på at skrive breve til hinanden…

Men tak for at du har hjulpet mig af med min mission.. For det har du jo. Du kan være min spion-ninja hjælper.

Hvis du vil selvfølgelig.

Tak fordi du altid står klar til at hjælpe mig op af mit hul, når jeg har gravet mig lidt for langt ned. Tak fordi din skulder altid er til rådighed og klar til at tage i mod tåre. Tak for alle grinene. Tak fordi du altid er dig selv. Tak for alle smilene. Tak for alt. Du er en helt fantastisk ven.

Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre end dig.

Jeg gemmer dokumentet, og sætter min computer i gang med at printe det ud mens jeg går ind og henter min taske. Jeg har ikke tid til at læse det igennem og rette nogle fejl, så jeg skynder mig at lægge en blyant ned i min taske, hvis jeg nu skal rette noget.

Min printer siger en lille biblyd, hvilket fortæller at dokumentet er blevet printet ud, så jeg griber dokmentet folder det på midten mens jeg finder en kuvert, hvorefter jeg kaster begge ting ned i min taske og går hen og tager min jakke og mine sko på. Jeg løber ned af trapperne da det går op for mig at jeg har travlt, griber min cykel og cykler afsted mod station som heldigvis ikke ligger særlig langt væk.

Jeg sætter mig forpustet på en ledig plads i toget. Jeg nåede kun lige at købe en billet før salget lukkede til det tog jeg skulle med.

Jeg åbner min taske, og tager min mobil op.

Så sidder jeg i toget, tror vi kører om 2 minutter. Vi ses om 3 kvarter! Xx Melody

Jeg sender beskeden, og trækker brevet op af min taske. Hvorefter jeg giver mig til at læse det. Først går jeg det langsomt igennem for at se om jeg har stavet noget forkert. Mest fordi jeg keder mig, og skal have tide til at gå. Alt det med komma og punktum gider jeg over hovedet ikke tænke på, for Niall lægger alligevel ikke mærke til det.

Jeg når ikke at læse mere end 4 linjer, før min mobil vibrere.

Kan ikke vente, stilheden driver mig til vanvid! Haha, ses snart <3. Xx Niall

Jeg griner for mig selv og starter igen forfra, og læser det hele igennem. Jeg rynker på brynene og læser det igennem igen. Denne gang meget langsomt, mens jeg sidder og tænker over hvert eneste ord. Jeg finder blyanten frem, og giver mig til at bide i enden mens jeg læser det igen og igen.. Hurtigere for hver gang jeg har læst det igennem.

Fuck.

Fuck.

Fuck.

Fuck.

Fuck, Fuck, Fuck, Fuck, Fuck, Fuck, Fuck, Fuck, Fuck, FUUUUUCK!

Jeg ryster på hovedet og prøver at glemme tanken, hvorefter jeg læner hovedet mod vinduet og nyder det kolde glas mens jeg langsomt falder hen.

Kort efter åbner jeg øjnene, og lytter til højtalerne som meddeler mig at jeg snart skal stå af.

Toget bremser langsomt op, og jeg kigger ud af vinduet hvor jeg hurtigt får øje på Niall, som står fuldstændig dækket til af tøj og vinker med begge arme. Da han ser mig stopper han op og sender mig et skævt Niall-Smil.

Hans skæve smil gør mig sikker i min sag, og jeg finder hurtigt blyanten frem igen. Selvom jeg prøvede at sige til mig selv at det ikke var rigtigt, så prøvede jeg bare at snyde mig selv fra sandheden. Uden at tøve sætter jeg blyanten på papiret og skriver de ord jeg syntes der mangler.

Noget er gået op for mig.

Jeg er fuldstændig væk i dig Niall. Og det har jeg altid været. Det er bare først lige gået op for mig.

Niall Horan.. Jeg er forelsket i dig.

____________________________________________________________________

Mange tak fordi du ville læse mit One Shot. Jeg håber du kunne lide det! Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig at vide hvad du syntes om det, så skriv eventuelt en kommentar hvis jeg kunne gøre noget bedre, eller hvis der var noget du specielt godt kunne lide. Det ville betyde super meget!
- KajaDK :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...