Like I would - Justin Bieber

Lucie Maria Joseph lever livet; Hun er begavet, har en skøn familie og den bedste kæreste. Nemlig Justin Bieber. Hun går på Atlanta High School, hvor hun er sød og hjælpsom og bliver respekteret af alle. Hun har kort sagt det bedste liv. En dag dukker den jævnaldrende Rosie Martines op på Katies skole. Hun er alt det Lucie er - Bare bedre. Lucie ser Rosie som en trussel, men Justin vifter det væk. Hvad kan der ske? I de fire år han har været sammen med Lucie, har han troet at han fik den største kærlighed. Men hvis Rosie kommer ind i billedet, kan der ske store forandringer.... Følg med i novellen - Du vil ikke fortryde det! HØR SANGEN UD I SIDEN. DEN VIL HJÆLPE JER TIL AT FORSTÅ MOVELLAENS HANDLING!

5Likes
6Kommentarer
835Visninger
AA

3. Den nye pige

-Lucies synsvinkel-

Jeg vågner ved lyden af min Iphone. Hurtigt slår jeg den fra og hopper ud af min bløde seng. "Justin, vågn op. Jeg skal i skole om lidt og du kan lige så godt sætte mig af på vej til studiet", siger jeg og rusker i ham. Han mumler et eller andet. Hvad når jeg ikke at hører, jeg har nemlig sat kursen mod badeværelset. Jeg går ind under bruseren og tænder for det varme vand. Jeg hader virkelig tidlige morgener. Jeg er aldrig i specielt godt humør, og sådan har det altid været. Efter fem minutter, smutter jeg ud og tørre mig og tager tøj på. Jeg låser døren op og går hen til mit værelse, hvor jeg er lige ved at støde ind i Justin. "Morgen" mumler han og laver trutmund. Jeg kysser ham hurtigt og bevæger mig ind på værelset. Her lægger jeg hurtigt make up og sætter hår. Da jeg er færdig tager jeg mine og Justins ting og smutter neden under. Vi spiser hurtigt noget morgenmad, børster tænder og sætter os ud i bilen. "Vi skal til Caitlin og Chris i dag, ikk?", spørger jeg, mens jeg kigger på Justin. "Jo, jeg henter dig efter skole. Hvad tid har du fri?", spørger han. "Klokken 13:55", svarer jeg smilende. Han nikker kort og sender mig et hurtigt smil. Jeg læner mig tilbage i sædet. Mig og Justin har lige haft 4 års dag. Det havde vi faktisk i går. Derfor sov han hos mig. Det er helt vildt at vi har været sammen i 4 år! Utroligt at vi ikke er blevet trætte af hinanden. Vi er så heller ikke helt som et ny forelsket par mere. Det holdt op for et år siden. Altså, vi er jo stadig forelsket, men vi viser det bare ikke så meget mere. Vi skal ikke hele tiden kysse, kramme og holde i hånden. Sådan nogle kæreste ting. Det har jeg det egentlig fint med, for det kan godt blive for meget. Og jeg ved at han elsker mig, og han ved at jeg elsker ham.

"Så er vi her, Luce", siger Justin. "Tak for liftet. Vi ses senere", smiler jeg og kysser ham på munden. Han kysser med og vinker da jeg stiger ud af bilen. Jeg vinker tilbage og går mod mit skab. På vejen hilser jeg lige på et par stykker fra drama, nogle af dem jeg har matematik med og nogle fra fodbold holdet. Jeg åbner skab nummer 116 - som sjovt nok er mit skab - og hiver mine engelsk bøger ud. "Hey Lucie, vent lidt!" råber Chelsea, min bedste veninde her på Atlanta High School. Jeg smiler og åbner mine arme for at kramme hende. Hun krammer med og bagefter begynder vi at gå mod engelsk. "Tillykke med 4 års dagen!" hviner hun og smiler stort til mig. "Taaak", griner jeg. "Hvad lavede I så?", spørger hun med sit nysgerrige blik. "Vi tog på restaurant og derefter hjem til mig. Og så hyggede vi med film. Og så sov han også hos mig", svarer jeg smilende. "Det lyder hyggeligt". "Hey Nate!" smiler jeg, da han pludselig står foran os. Jeg giver ham et lille kram. "Hvad skal I have?", spørger han. "Engelsk. Og dig?" spørger Chels. "Geografi. Med Mr. Lowhood", svarer han og laver sad face. Jeg kigger på mit ur og begynder at grine. "Du må hellere skynde dig, for der er 2 minutter til time", griner jeg. "Vi ses", siger han hurtigt og løber hen af gangen. Uheldigt for ham er geografi lokalet i den anden ende af skolen, men heldigt for Chels  og jeg, står vi ude foran engelsk lokalet. Vi smutter hurtigt ind af døren, inden vores lærer kommer.

Da vi kommer ind i lokalet, ser jeg til min store overraskelse, at den plads jeg plejer at sidde på, er spærret med en rygsæk og en hel stak bøger. Til min endnu større overraskelse ser jeg, at der står en brun håret pige med ryggen til og snakker med vores lærer. Og det overrasker mig endnu mere, for vores engelsk lærer plejer altid at komme i sidste øjeblik, og der er jo stadig to minutter til. Den brun håret pige vender sig om og går hen mod pladsen med tasken. Hun sætter sig ned, som om hun overhoved ikke har bemærket mit stirrende blik. Jeg kigger hurtigt på Chelsea, som trækker på skuldrene og sætter sig ned på hendes sædvanelige plads. Jeg går målrettet over til den brun håret pige. "Undskyld mig, jeg tror du har sat dig på den forkerte plads", siger jeg stift. Hun kigger på mig og rynker på panden. "Jeg har fået af vide at der ikke var faste pladser i dette lokale. Så jeg satte mig bare der hvor jeg plejede at sidde på min gamle skole. Forresten hedder jeg Rosie", smiler hun og rækker hånden frem. Jeg kigger på hendes hånd og derefter på hende igen. "Hør her, Rosie. Det der er min plads og hvis du ikke flytter dig nu, så..." "Lucie, er der et problem?" spørger min lærer og kigger strengt på mig. Jeg smiler falsk og kigger på hende. "Overhoved ikke, Ms. Wens. Jeg tog mig bare tiden til at lære vores nye klassekamerat, Rosie, at kende. Det er jo vigtig at alle føler sig velkomne", smiler jeg og kigger på Rosie. Derefter sætter jeg mig på pladsen ved siden af og sender Rosie et dræberblik, inden jeg vender tilbage til timen.

Efter skole, snakker jeg lidt med Chels, inden jeg bevæger mig ud på parkeringspladsen. Jeg kan se at Justin står og venter. Men han er ikke alene. Ved siden af ham står der en pige. En pige der ligner Rosie virkelig meget. En pige, der faktisk er Rosie! Jeg står på afstand og betragter dem. De snakker, griner og smiler til hinanden. Det er længe siden jeg har hørt Justin grine sådan. Altså sådan rigtigt. Det gør han ikke så meget mere. Men nu hvor han har mødt Rosie, kan han lige pludselig godt?.. Jeg bevæger mig hen til dem. Justin får øje på mig først. ""Hey babe", smiler han og giver mig et kys på kinden. Ikke andet? Ikke engang et kram? Tsh. "Jeg har mødt din veninde, Rosie", smiler han og kigger smilende på Rosie. "Veninde? Vi er altså ikke...." "Årh, hold op Lucie. Selv om der kun er gået en dag, er vi da veninder. Du var den første til at snakke med mig i dag. Det er da en ægte veninde!" smiler hun. Måske tager jeg fejl når jeg siger, at der er et snert af hovering i det smil. Jeg smiler falskt tilbage og vender mig mod Justin. "Skal vi ikke køre?" "Jo. Det var hyggeligt at møde dig, Rosie. Vi må tales ved en dag, ikk?" smiler Justin og krammer hende. Jeg står med åben mund. Okay, hvor lang tid har jeg lige været ekstra på skolen? Er de allerede blevet så gode venner? "Jeg giver dig et ring", svarer hun og vinker til os. "Kommer du, skat?" spørger Justin og smiler til mig. Jeg falder ned på jorden igen og smiler afslappet. Justin er stadig min. Han er stadig min kæreste og det vil han være til evig tid. 

 

Så kom det første kapitel. Hvad synes I om det? I må meget meget gerne skrive en kommentar, like og sætte på favorit. Det vil betyde meget! Jeg ved godt at det første kapitel måske er lidt kedeligt, men jeg er SÅ dårligt til indledninger, så sådan her bliver det bare. Og desuden skal historien jo lige i gang. Skriv endelig hvad I synes! :-)

ItsMee<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...