Never had this feeling [1D]

Zayn malik, 19 år, og kendt for at være med i det berømte boyband One Direction.
Zayn lever et vildt liv. For vildt. Men det er svært når man også skal tage hensyn til sine 4 bedstevenner, og sin karriere. Zayn malik scorer damer hver dag. Sex er ikke en speciel ting, det er bare en selvfølge. På en uge kan han være sammen med 10 piger, uden at der bliver følelser indblandet. Men hvad sker der når Zayn og hans boyband skal bo hos deres manager en måned? Zayns ven Will får ham med på en plan. Han skal score deres managers datter Cher brown. Han risikere sin karriere, men magten og facaden hvor han oser af selvtillid og sex, betyder meget. Vil følelser komme i vejen?

***ADVARSEL***
Stødende sprog, og sexuelle scener står du selv til ansvar for.

5Likes
3Kommentarer
920Visninger
AA

6. I made a mistake. I'll gave you my trust.

Vi sad i bilen på vej til Down Street, og tydeligt kunne jeg mærke at Louis vrede, var ved at gå ud over noget.

Men jeg var bange for, at det blev Zayn.

Eller måske havde han fortjent at blive fortalt at han snart er 20, og skal til at vokse op.

Jeg kiggede ofte hen på Louis for at se om han var faldet lidt mere ned, men nej.

Han var tydeligvis oprevet af situationen.

"Plejer han at feste, og komme hjem så sent, altså når han er på arbejde?" spurgte jeg nervøst, men fjernede ikke blikket fra omgivelserne uden for ruden.

"Man ved aldrig med ham" pointerede han, og parkerede bilen.

Jeg spændte min sele op, og åbnede døren.

Jeg kunne næsten ikke følge med Louis.

Han gik med bestemte, og vrede skridt hen i mod indgangen, hvor han fik travlt med at kæmpe med dørmanden.

"Min ven er derinde, kan jeg ikke hurtigt få lov til at hente ham?" spurgte Louis lidt vredt og stresset.

Men dørmanden foretrak ikke en mine, og var kold.

"Jeg er Louis Tomlinson, du ved, One Direction? Hvis du har en datter så må du da næsten vide hvem jeg er!" sagde han, og fægtede ud med armene.

Dørmanden rystede bare på hovedet.

"Vi tager os retten til ikke at give særbehandling, og hvis du, ligesom alle andre, vil ind, så må du betale!" sagde han.

Louis kunne nok efterhånden mærke hans u tålmodighed, og gav ham pengene.

Han havde også betalt for mig, da jeg åbenbart også bare kunne gå ind.

"Du tager toilettet, jeg tager baren!" råbte Louis for at overdøve musikken.

"Det er nok det bedste ja!" fastslog jeg.

Jeg gik med nervøse skridt ned ad en lang gang, hvor jeg flere gange måtte finde mig i at blive skubbet til.

Her var så meget larm, men det føltes som om at her var helt stille.

Tanken om hvad Zayn kunne finde på, gjorde mig utryg.

På en måned, var han blevet en af de personer jeg holdt mest af.

Jeg fandt en dør hvor der var et skilt med en dame og en mand på, så jeg gik derind.

Der var beskidt og lugtede.

Det var ret stort.

Jeg begyndte at kigge i de båse der ikke var låste, og fandt Zayn inde i en af dem.

Jeg blev mødt af en stank af alkohold og en fordrukken Zayn der lå og sov på gulvet.

"Zayn.." mumlede jeg og prøvede at støtte ham.

Jeg kunne næsten ikke overkomme vægten af en fuld Zayn, og valgte derfor at gå lige ud ad døren til badeværelset, og kalde på Louis.

Og til mit store held kom han forbi, og så mindst lige så chokeret ud som jeg selv gjorde da jeg så synet af Zayn.

Men jeg skal da lige love for at et par piger der kom og skrev autografer kunne bringe Louis pis i kog.

"Kan i ikke se at vi prøver at håndtere en fyr der knap kan stå på sine egne ben?!" halv råbte han, hvilket så snildt fik pigerne til at smutte sin vej.

"Vi må få ham ud i bilen.." mumlede Louis.

"Slip mig!" mumlede Zayn flere gange, men fald i søvn igen.

Da vi med sved og tåre havde fået ham ud i bilen, satte vi os både lettede, og meget urolige ind i bilen.

Jeg valgte at sidde bagerst for at holde styr på Zayn.

"Hva' så smukke hvornår skal vi dyrk.." men han nåede ikke at gøre sin sætning færdig før jeg plantede min hånd foran hans mund.

"Hvad sagde han?" spurgte Louis blankt, hvilket gjorde mig ufattelig lettet.

"Han mumlede et eller andet uforståeligt.." sagde jeg, og rettede mig op.

Da vi havde parkeret og fået slæbt Zayn ind i huset, kom drengene straks til undsætning og hjalp os med at få ham op i seng.

Vi stod alle og var lettede over det lykkedes os at få ham op i sengen.

"Godt Ryan er i Birmingham... anyway, der er en der er nødt til at sove hos Zayn, som ikke har brug for så meget søvn" mumlede Liam, og kiggede rundt på os, og da ingen meldte sig frivilligt gjorde jeg.

"Jeg kan godt, jeg sov alligevel til klokken tolv i dag" sagde jeg og smilede.

Louis sendte mig lige et blik, men gjorde som de andre, og nikkede.

Niall kom ind med en madras, dyne og pude, og begyndte at rede min seng.

Han stalte sig op og kiggede på mig.

"Cher, du ved at du kan fortælle mig alt.. men foregår der noget i mellem dig og Zayn?" mumlede han, og kiggede hen på mig.

Jeg tøvede et øjeblik.

"Nej, der foregår intet, bare en god ven" mumlede jeg, og smilede, sikkert falskt.

Han kiggede lidt på mig og krammede mig så.

"Godnat Cher" sagde han.

"Godnat Niall" sagde jeg, og førte en hånd igennem mit hår.

****

Jeg vågnede ved lyden af Zayn der rodede rundt i sengen.

"Årh shit".. mumlede han.

"Hvad?" spurgte jeg, hvilket fik ham til at vende sig om og kigge på mig med store øjne.

"Cher.. hvad laver du her?" spurgte han.

"Tja, mig og resten af drengene måtte ikke bare overvære, men også hjælpe dig i din brandert i går, du kunne ikke gå på dine egne ben.." mumlede jeg, og kiggede op på ham.

****Zayns synsvinkel**

Jeg blev overrasket over at møde Cher lægge ved siden ad mig på en madras, men da hun havde forklaret var der var sket, var jeg bare glad for hende, og drengenes støtte.

Trods mine ubeskrivelige lede tømmermænd, valgte jeg at spise morgenmad.

"Er der morgenmad nede?" spurgte jeg Cher.

"Ja, det står fremme" 

Vi gik begge to ned i køkkenet hvor drengene var, men intet sagde, ikke engang til Cher.

Da jeg satte mig ned og skulle til at skære en bolle over, lagde Louis koldt et blad foran mig.

"Læs det højt" mumlede han, og satte sig ned.

På bladet var en forside med mig, og en pige der kyssede, og bagefter gik sammen ud på toilettet.

Jeg begyndte at læse højt som Louis sagde, da jeg ikke orkede hans konflikter nu.

"Zayn Malik hyggede sig med en pige og endte med at tage hende med ud på toilettet, hvor de blev i ca 20 minutt.." mumlede jeg, men min stemme knækkede.

Jeg lagde bladet fra mig, og begyndte langsomt at stivne.

Jeg troede ikke at jeg kunne drikke mig så fuld, og glemme alt om Cher.

Jeg stirrede ud i luften, og turde ikke engang at skæve til Cher, og frygt for hendes reaktion.

Men mine øjne ønskede noget andet.

Jeg fik øje på Cher der sad stivnet, og kiggede skuffet ned i bordet.

"Tak for mad" mumlede hun koldt, og gik.

"Vi er alle skuffede" sagde Louis, og forstod lige så fucking lidt som han plejede.

Jeg var skuffet.

Over mig selv.

Jeg havde gjort det her i mod Cher.

Og i over morgen var det jule aften.

Hvilket jeg tydeligvis havde ødelagt.

Lige nu sad jeg kun helt alene, og læste artiklen.

Tydelige billeder, viste hvad der foregik.

Jeg havde fucket det op, og gjort lige præcis hvad Will ønskede.

Cher fortjente bedre end det her.

Jeg måtte se hvor meget jeg kunne redde det her.

Jeg gik op ad trapperne.

Jeg gik med nervøse men målbevidste skridt hen mod Chers dør.

Jeg ved det var dumt, men jeg gik direkte ind, da jeg ved at hun ville afvise mig hvis jeg bankede på.

"Skrid!" råbte hun.

Men Ch.." "-Nej, skrid!" råbte hun, og afbrød mig.

Hun stod med blikket rettet væk fra mig og pegede imod døren.

"Nej Cher, du forstå ikke.. jeg vidste ikke at jeg skulle få følelser for dig" sagde jeg, og gik tættere på hende.

"Zayn.. du er en stor selvfed idiot der kun tænker på fisse, og atter fisse! je.. jeg troede jeg betød noget, men selvfølgelig ikke. Din fucking berømmelse og fucking magt betyder jo alt. Du kan vælge og vrage som du vil. Men en ting er sikkert. Den største fejl jeg begik. Jeg gav dig min tillid. Som du misbrugte!" sagde hun vredt, og skubbede mig engang.

"Nej Cher! du betyder meget for mig.." mumlede jeg, og kunne se at tårene begyndte at trille ned ad hendes kinder.

"Men.." sagde hun, og tørrede sine kinder med sin trøje, og snøftede.

"Det er lige meget, for jeg ved at ude i den store verden står en fyr parat til at tage mig som jeg er, og ikke bare vil knalde" sagde hun koldt.

Jeg gik ud ad døren, og ind på mit værelse.

Jeg ringede til Will.

"Jeg har fucket det op, jeg gjorde som du sagde og gik i byen, men jeg knuste Chers hjerte"

"Haha, hvor sødt, og poetisk. Det var jo pl.." "-Ja Will! Det var planen men noget kom i vejen! følelser. Planen var at knalde hende, og knuse hendes hjerte, men.. hun.. er anderledes"mumlede jeg, men blev afbrudt af en vred Cher.

"Okay så! Det var ligefrem meningen at knalde mig? jeg hader dig så meget så meget" sagde hun koldt, og gik igen.

"Cher forhelved!" råbte jeg, og kom ubevidst til at smide min telefon.

 

**********************

Drama. Hvis i gerne vil skabe den rette stemning, så skal i høre Rihanna - cry.

xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...