Movellas: Året der gik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2012
  • Opdateret: 28 dec. 2012
  • Status: Færdig
2012 var et begivenhedsrigt år for movellas. Der var bl.a. store konkurrencer, og en masse fede ændringer. Her går jeg tilbage og ser på året 2012 fra januar til december.

24Likes
25Kommentarer
1319Visninger
AA

1. The Year in Review

Hvor er året dog gået hurtigt! På trods af at det er en gammel kliché, så er det som var det i går at vi sagde farvel til 2011 og bød 2012 velkommen. Dette år startede med det første Movellas Awards show, og sluttede med nomineringerne til det andet, hvor endnu engang en masse fantastiske movellister bliver belønnet for deres skønne værker her. Men 2012 er ikke bare et år hvor gamle forfattere er kommet frem i spotlightet, men også hvor der er kommet en masse skønne, nye movellister!

Som alle andre år startede 2012 med januar måned. Award Showet, der dengang blev holdt af Nina og Sara der stadig var på movellas, blev oprettet og holdt og den nok mest bemærkelsesværdige Award var "Årets Movella" som gik til Line T.s "Bad Romance", der også havde vundet Carlsen konkurrencen, hvor redaktøren fra Carlsen forlaget læste og gav feedback på historien.

Samme måned fik movellas besøg af modebloggeren og mobbe-offeret Fie Laursen, der delte sin historie her på siden. Men den største ændring movellas gennemgik den måned, var nok forsiden der gennemgik en mindre make-over. 

Februar blev måneden hvor SHINee fanfictionsne langsomt blev erstattet af Justin Bieber. Men ting ændrede sig ikke bare på movellas, i februar udgav Politiken en artikel hvor movellas blev brugt til at modbevise at vi unge sagtens kan andet end at tweete billeder af søde hunde. Februar sluttede af med at annoncere Movellas nye app der gjorde det muligt for os at læse historier hvor end vi er!

Og året fortsatte med marts, hvor Nina og Sara tog til Barcelona for at reklamere for movellas. Den 9. marts fejrede movellas at siden havde rundet hele 10.000 brugere. Måneden sluttede af med en af årets største konkurrencer, Mord på Museet. Den heldige, og ufattelig talenterede, vinder af den konkurrence blev Linette H. med hendes historie "Nedtælling".

1. April annoncerede movellas endnu en ny funktion -og det var skam ikke en aprilsnar. Gruppe funktionen blev oprettet, og i dag er der hele 276 grupper på movellas! Men der blev oprettet en konkurrence som jeg selv tror næsten alle her husker: 16. april blev Forbudt Kærligheds konkurrencen oprettet, vinderne ville få deres historier udgivet med BoD.

Maj måned blev måneden hvor det blev en regelmæssig trend at kommentere på andres historier og reklamere for sin egen historie. Samme måned blev en utrolig populær konkurrence afholdt, Justin Bieber konkurrencen og en anden Justin Bieber fanfiction, One Day Can Change Your Life Forever af Purple Ninja, blev udgivet i Vi Unge Story.

Vi går videre med tilbageblikket på 2012 med juni og juli. Her blev vinderen af Forbudt Kærligheds konkurrencen kåret, Cecilie Reckendorff med hendes historie "77 Yellow Roses and One Red" og der blev afholdt Movellas Summercamp. Udover det blev en One Direction fanfiction konkurrence afholdt, med hele 103 deltagende historier! Juli måned sluttede på en noget trist note, da Nina og Sara forlod movellas.

Heldigivs startede august godt, med Christina, Mette og Charlotte der overtog movellas kontoret. Måneden sluttede med at movellas nye spanske side blev lanceret.

Oktober var en god måned for aspirerende forfattere på movellas, da Emily Baker fra den engelske side fik sin One Direction fanfiction "Loving the Band" udgivet. Det var også i Oktober hvor vinderen af endnu en stor konkurrence blev kåret. Der fik Karamelldrengen sin historie "Den spaltede morder" læst af krimi forfatteren Elsebeth Egeholm.

Det var i november at Movellas og BoD slog sig sammen og lavede en stand i Bella centeret til Bogforum. Der blev Forbudt Kærlighed novellesamlingen udgivet sammen med en masse skønne movellister der var dukket op. November sluttede af med at den kæmpe konkurrence med temaet "Besat", hvor en heldig vinder fik lov til at tømme en boghandel på et minut, blev afsluttet. Det var nok den konkurrence på movellas med flest deltagende historier, nemlig 117. Min egen personlige yndlingsbegivenhed i november er den nye cover editor, lavet af firmaet Aviary. 

Og al den skriven leder os til december, hvor der, traditionen tro, blev afholdt en julekalender konkurrence. Der har også været en movellas parade her i slutningen af december, hvor vi tog igennem Strøget og promoverede siden. Ellers er der flittigt blevet nomineret forfattere og historier til dette års award show, som jeg har nævnt tidligere. Jeg håber da I er ligeså spændte på at se vinderne som jeg, for der er nogle helt utrolig talenterede forfattere her på siden!

Award Showet i år er blevet kaldt The Movellys og jeg er sikker på at det, ligesom sidste år, bliver en fantastisk afslutning på 2012!

I det hele taget synes jeg selv at året er gået ganske godt, siden er gået igennem en masse fine ændringer, som jeg ikke fik nævnt. Blandt dem er der for eksempel søgefunktionen og historiekæden.

Alt i alt føler jeg at dette år har været utrolig spændende, jeg har lært en masse nye og søde mennesker at kende. Jeg glæder mig til et nyt år, med en masse nye brugere og fede historier.

Tak for et dejligt år på movellas, jeg ser frem til 2013!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...