I Meet You Again. | 1D. (PAUSE)

Den syttenårige Melanie boede på et børnehjem, da hendes forælde kun ville have sønnen, Louis. Nu skal Melanie hen til en plejefamilie, hvor hun bliver rigtig gode venner med deres søn, Harry. Da de efterhånden er blevet ret fine venner, syntes Harry, at Melanie, skal møde nogle af hans venner.. Deriblandt en som ikke er helt så ukendt for Melanie..

21Likes
14Kommentarer
903Visninger
AA

3. Kapitel 2.

 

''Vi har fundet en familie til dig.''

Jeg kunne næsten ikke tro på det. Kunne det være muligt? Var det en joke?

''H..hvad?'' Stammede jeg, selvom jeg godt vidste hvad hun lige havde sagt. ''Er det for sjov?'' Fortsatte jeg. Stella rystede smilende på hovedet og trak mig ind i et kram.

''Jeg vil savne dig, Melanie.'' Mumlede hun mod min skulder. Jeg ville også savne Stella, men måske kunne jeg få lov til at besøge hende en gang imellem.

''I lige måde, Stella.'' Smilede jeg. ''Men, vi kan da altid holde kontakten, ikke?'' Jeg trak mig ud af krammet for at kigge på hende. Hun smilede hurtigt og nikkede ligeså ivrigt.

''Selvfølgelig.'' Også fortsatte hun, ''De kommer og henter dig imorgen.''

Jeg smilede ved tanken om en familie, og lidt efter lagde jeg mig i min seng, bare for at smile og kigge lykkeligt ud i luften. Men så kom jeg lige på et spørgsmål. Jeg vendte mig om, så jeg kunne kigge på Stella og spurgte derefter så, ''Stella? Hvorfor tog de ikke et af de andre børn? Måske et der var yngre?''

''De mente at det var bedst for dem, at de tog et af de 'ældre' børn.'' - ''Altså ikke at du er gammel, skat. En gammel dame ville aldrig kunne se så godt ud. Ja, ingen ser så godt ud som dig.'' Jeg rødmede ved ordene og gemte mig under dynen. Jeg havde aldrig været så god, til at tage imod komplimenter. 

''Men skat, jeg tror du bliver nød til at pakke nu.'' Stella trak dynen ned, så man kunne se mit let lyserøde ansigt. Hun grinte blidt, for at nusse min kind bagefter og ligeså stille gå ud.

Jeg nød hurtigt stilheden, inden jeg besluttede mig for at pakke mine ting sammen. Jeg gik doven forbi mit grønne tæppe og hen til skabet med mit tøj. Jeg åbnede skabet og kiggede det hurtigt igennem, hvor jeg derefter pakkede det jeg ville have med ned i en stor, pink kuffert.

Da jeg havde pakket alt tøjet, gik jeg hen til alt mit make-up. Jeg pakkede alt mit make-up ned i en tyrkis taske, som desuden var mega flot.

Også gik turen til mine sko. Jeg tog mine 20 favorit sko med, da der ikke var plads til flere end 20, hvilket var lidt surt, da jeg elsker alle mine sko. Men jeg skulle jo heller ikke forvente det helt store værelse, hvor der både var dobbelt seng og det hele. Det vidste jeg godt. Og bare det at have en familie, var nok for mig.

Jeg gik hen til bordet ved siden af min seng, og tog min iPhone. Jeg kiggede hurtigt på klokken, og lagde min mobil i baglommen af mine bukser. Klokken var 21, så jeg kunne vel godt gå i seng, hvis jeg ville være lidt frisk imorgen.

Jeg tog mine bukser af samt trøjen og sokkerne. Så hoppede jeg nærmest hen til sengen og lagde mig hårdt i den. Jeg kravlede under den kolde dyne, som strakst gav mig gåsehud. Jeg førte min højre hånd hen til min venstre arm, for at køre den op og ned, så jeg fik varmen lidt.

Jeg blinkede et par gange, før jeg sådan blev lidt frisk. Jeg kiggede mig hurtigt omkring, og slog hovedet ind i noget. Jeg kiggede og så.. noget hvidt? Jeg tog min hånd og førte den hen til det hvide. Jeg kørte min hån op og ned, for at finde ud ad hvad det var. Lidt efter fandt jeg så ud af at det var min seng, og at jeg var faldet ned ad sengen om nat, eller bare der om morgenen. 

--------------------------------

Kort kapitel, i know.. sorry.

*Ingen af mine kapitler er rettet igennem, kun hvis jeg skrier det, hvilket ikke kommer til at ske særlig tit.. tror jeg*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...