I Meet You Again. | 1D. (PAUSE)

Den syttenårige Melanie boede på et børnehjem, da hendes forælde kun ville have sønnen, Louis. Nu skal Melanie hen til en plejefamilie, hvor hun bliver rigtig gode venner med deres søn, Harry. Da de efterhånden er blevet ret fine venner, syntes Harry, at Melanie, skal møde nogle af hans venner.. Deriblandt en som ikke er helt så ukendt for Melanie..

21Likes
14Kommentarer
931Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg kiggede mig forsigtigt i spejlet, som jeg havde på mit værelse. Men jeg så ikke ligefrem noget godt. Grimme, kedelige, brune øjne. Grimt, kedeligt, brunt hår. Grim, kedelig næse. Og sådan sådan kunne jeg blive ved.

Jeg kiggede hurtigt hen på min seng, hvor jeg så en stor dobbelt seng, med to hvide puder og to hvide dyner. Ganske kedeligt, men der var mange børnehjem som var meget værre. Og ja, du hørte rigtigt. Jeg boede på et børnehjem. Jeg vidste ikke hvorfor, det var der aldrig bare en, der havde sagt noget om. Men jeg var da meget glad her. De fleste var meget søde, vi fik god mad og gode penge. De fleste på et børnehjem får ikke sådan penge, men det gjorde vi altså. Så ja, vi havde det da meget godt her. Men selvom vi havde det ganske fint her, drømmer alle jo om en rigtig familie. En god mor, der kunne skælde en ud, hvis man ikke går ud med skraldet. En far, som altid sagde 'Husk nu at passe på, med de der drenge, ikke skat?' Og en irriterende bror, som man alligevel elsker så højt. Åh, jeg kunne se det for mig. 

Jeg gik hen til sengen, og lagde mig tungt i den. Jeg kiggede op i loftet og lod en tåre løbe ned ad min kind. Hvorfor kunne jeg ikke bare få en familie. Leve livet, som en normal pige på min alder ville ha' gjort. Få en kæreste. Få nogle venner. Og alt det andet, som alle andre oplever. Men sådan bliver det nok aldrig. Hvis min familie stadig lever, hvorfor skulle de så ville have mig? Og ingen gider at have mig, de fleste som vil have et barn herfra, vælger de yngre.

Imens jeg lod alle mulige tanker slippe løs, blev døren pludselig åbnet. Jeg kiggede der hen, hvor jeg så Stella stikke et hoved ind. Jeg smilede blidt til hende, hvilket hun gengældte med et stort et. Hun kom hen til mig, og satte sig på min seng. Hun tog blidt fat i min hånd og nussede den.

''Melanie?'' Smilede hun sødt til mig. Jeg nikkede og hun forsatte. ''Vi har fundet en familie til dig.''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...