If you go, I will go with you {1D} 13+

Mai er 17 år og arbejder på en grill. En dag kommer den berømte Louis Tomlinson ind af døren. Mai tænker på dengang Louis kaldte hende for en sindssyg fan i et interview, faktisk var de bedstevenner dengang. Siden har de ikke haft kontakt. Mai vil "tilgive" Louis, i virkeligheden vil hun egentlig bare udnytte ham. Hvad sker der når Louis finder ud af hvad Mai egentlig har gang i? Og kan Louis tilgive Mai?

13Likes
9Kommentarer
1469Visninger
AA

2. Go away, Tomlinson

 

”Louis Tomlinson!” Råbte en pige og pegede på ham. Louis Tomlinson? Søde skat, hvorfor skulle han komme her? Men da alle pigerne begyndte at skrige kiggede jeg over i døren. Der stod han faktisk. Louis Tomlinson stod i døren på mit arbejde. Den person som jeg hader allermest. ”Mai, jeg vil tale med dig!” Råbte han. Mig? Hvorfra vidste han jeg var her? Alle kiggede hen på mig. Jeg håber han kommer med en god undskyldning. Jeg pegede om mod bagdøren imens ingen så det, selvfølgelig kun Louis. Imens pigerne faldt over hinanden, sloges om at komme hen til Louis og græd så de ikke kunne se noget, sneg Louis sig om til bagdøren. ”Hvad vil du?” Sagde jeg lidt for hårdt. Jeg elskede ham. Han betød alt for mig. Vi var bedstevenner. Læg mærke til, elskede, betød, var, det hele er i datid. Jeg elsker ham stadig lidt, han betyder stadig lidt for mig og bedstevenner? Nej. Det vil jeg ikke kalde det. Han fuckede det hele op da han ikke gad kendes ved mig. Han sagde jeg var en fan. En sindssyg fan! En fucking sindssyg fan. Efter det skred jeg, uden et farvel. ”Jeg vil sige undskyld.” Sagde han efter noget tid. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Undskyld? Tror du et fucking undskyld kan gøre det hele? Jeg har grædt på grund af dig hver evig eneste dag! Jeg ser dig overalt. Og jeg ser stadig det klip hvor du siger: ”Hun er bare en sindssyg fan.” Og så griner du! Det er overalt! Alle hader mig, Louis. På grund af dig, alle tænker at jeg er sindssyg. Men hvis jeg er en sindssyg fan, så synes jeg du skal gå så vi ikke bliver set sammen. For jeg gid-” ”Mai, jeg er ked af det.” Afbrød han mig. Han er ked af det? Er han ked af det? Haha. Som om. ”Mhm, selvfølgelig er du det.” Sagde jeg ironisk, men der kom alligevel en tårer ud. Og mange flere. ”Mai, hør nu bare på mig, vil du ikke godt?” ”Du har 3 minutter.” ”Mhm, tak. Jeg er virkelig virkelig virkelig ked af det. Jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det, eller jo. Folk troede vi var sammen, men det giver mig ikke lov til at kalde dig en sindssyg fan. Jeg kunne bare have sagt at vi bare var venner, bedstevenner. Jeg savner dig så ufattelig meget. Ingen andre har betydet så meget for mig som du betyder for mig. Vi kunne lave alt sam-” ”Du lovede mig at du aldrig ville få mig til at græde, se mig nu.” Afbrød jeg og kiggede ned i jorden. ”Ja, det ved jeg. Undskyld, Mai. Vil du ikke godt tilgive mig?” Spurgte han om og løftede mit hoved op så vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg rystede stille på hovedet. ”Hvad skal jeg gøre for at du tilgiver mig? Jeg vil gøre alt. Det mener jeg.” ”Du kan ikke gøre noget. Jeg flytter alligevel snart.” ”Nej hvad? Hvorhen?” Spurgte han hurtigt om. ”Det ved jeg ikke endnu.” Mumlede jeg. Jeg vidste godt hvor det var, Louis skulle bare ikke vide det. Så kom han sikkert og det vil jeg ikke have at han gør, han må gerne blive væk fra mig. Helst 2446537643 km. ”Bliv hos mig, Mai.” Sagde han og tog fat i mine hænder. ”Louis jeg kan ikke og jeg vil ikke!” Råbte jeg. ”Du skal.” ”Nej, farvel. Bare gå med dig. Jeg vil ikke se dig mere. Du kan godt gå nu.” Sagde jeg og skubbede til ham. Men han rykkede sig ikke. ”Jeg elsker dig.” Sagde han og så gik han væk af sig selv. Han elsker mig? Han kan ikke elske mig. Jeg er en sindssyg fan. Det har jeg altid været i hans øjne. Jeg har aldrig betydet noget for det svin. Jeg hader ham og han hader mig. Jeg vil virkelig ikke ses med den idiot igen.

Resten af aftenen gik bare med at jeg var hjemme og så en film. Titanic. Den kunne man se 20775225 gange lige efter hinanden hvis det skulle være det. Den er virkelig god. Jeg elsker den. Det gjorde Louis faktisk også. Men det gør han sikkert ikke mere, for det må han ikke. Alle andre end ham må synes at den er god. De må elske den. Bare ikke ham. Bare stop, Mai. Du er virkelig barnlig lige nu.

Jeg vågnede af at jeg fik en sms, gæt fra hvem. Den berømte Louis Tomlinson. Uha. ”Jeg er ked af det. Kan vi ikke snakke sammen? Undskyld. Louis.” Jo, skat. Selvfølgelig kan vi det. Klokken er 3 om natten, vi skal da hygge os. Det var ironisk indtil jeg fandt ud af at jeg måske kunne udnytte ham lidt, hæhæh. ”Okay så. Kom bare nu.” Svarede jeg og gik ud for at tage tøj på. Jeg var ikke sikker på at han kom, hvorfor skulle han det klokken lort om natten? Og så især efter den episode i går. Troede han blev skræmt væk, men næ nej. Han vil snakke med mig igen. Dumme Tomlinson. ”Hallo?” Spurgte en velkendt stemme. ”Har du ikke lært at man skal banke på døren?” Spurgte jeg surt. ”Jo, undskyld, men jeg var bange for at du ikke ville lukke mig ind så.” Jeg løftede et øjenbryn og satte mig ned i sofaen. Og så dum som han er, så blev han stående. ”Ja, bare sæt dig ned.” Sagde jeg og pegede på stolen. Han satte sig ned og kiggede lidt rundt. ”Du har set Titanic. Den plejede vi altid at se.” Sagde han og tog filmen op. ”Ja, det gjorde vi, men ikke mere. Hvad ville du snakke om?” ”Jeg vil bare spørge om vi ikke godt kan blive venner igen. Jeg kan sige det til hele verden at det med at du er en sindssyg fan ikke passer. Mai, jeg har sådan savnet dig.” Sagde han og kiggede mig i øjnene. Selvfølgelig, men nu skal Tomlinson udnyttes lidt. ”Okay så.” Sagde jeg og gik hen for at kramme ham. ”Mener du det?” Spurgte han glad. Jeg nikkede bare og smilte. ”Vil du overnatte her?” Spurgte jeg om og satte mig på hans skød. ”Ja, hvis jeg må.” Ja ellers havde jeg nok ikke spurgt, dumme. ”Skal vi ikke se Titanic?” Spurgte han om. Hvis vi ser den tuder jeg, han trøster mig og hopper i min fælde, nemt. ”Jo.” Sagde jeg og satte filmen i. Det her skulle nok blive en sjov aften.

____________________________________________________________

Her er det første kapitel. Undskyld hvis der står Justin nogen steder, men jeg

startede med at lave den her historie om ham, men da jeg bedre kan lide One

Direction valgte jeg at lave den om til dem, og det med at der står Justin sker

kun i det her kapitel og det næste der kommer, for jeg har ikke skrevet mere. 

Håber i kan lide den. :-)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...