On the road

Tarah, Jess, Rena og Jenna spiller alle i rockbandet "Blue Sun." I denne historie hører vi Jess fortælle om, hvordan det er at spille i et rockband. Pigerne er lige for tiden på turne i USA, og Jess fortæller om livet i bussen og de mange fantastiske koncerter. Men livet handler jo ikke kun om musik! Så da Jess møder fyren Dylan går der rod i det hele.

7Likes
12Kommentarer
417Visninger
AA

1. Så er vi på!

Lyset fra de stærke projektører ramte mine blå øjne. Jeg var blændet, men jeg kendte følelsen og om få minutter, ville mine øjne vende sig til det skarpe lys. Jeg tog guitaren op og stillede lidt på mikrofonen. Så gik vi igang. Det tunge beat fra trommerne satte ind, og jeg havde det fantastisk! Jeg begyndte at spille og synge, og så gik det ellers der ud af.

"Tears of blood in my hands, no one else will understand"

Min stemme bragede ud af de store højtalere, og publikum gik amok! Jeg havde dem i min hule hånd. Alt var som det skulle være. Jeg havde gjort det en million gange før, så hvorfor var jeg pludselig nervøs? Jeg havde ingen ide, men måske var det på grund af alt den stress, der havde været de sidste dage. I sidste uge havde vi spillet alle ugens syv dage. Det havde udover det været i syv forskellige byer, så det var da kun let at forstå, at jeg var lidt forvirret.

Efter lidt tid forsvandt min nervøsitet langsomt igen, og jeg havde det som mig selv. Vi startede på andet nummer "In my moment". Alt gik faktisk godt, og stemningen var fantastisk. Som musiker ved man aldrig, og man kommer ud til at fantastisk publikum eller om de folk, der faktisk har købt en billet til at høre OS, egentlig hellere ville side derhjemme og se en eller anden cliché film med Jennifer Aniston. I dag var det heldigvis det første publikum, der var mødt op.

Da koncerten var slut, smuttede vi alle fire tilbage i vores turbus. Man kan vist roligt sige, at bussen var blevet mit andet hjem. Måske burde man egentlig sige, at den var blevet mit hjem, da jeg ikke havde være hjemme i New York i flere måneder. Og nej, det er ikke fordi jeg var ejer af en eller anden storslået penthouse lejlighed med udsigt over Hudson River. Nej, jeg boede i en lille fin lejlighed sammen med min mor Farrah og mig far John. 

"Rækker du mig ikke lige en cola?" spurte Rena, som havde sat sig i en af de sort og hvid stribede  sofatingester, som var placeret i den ene side af bussen. "Jo, selvfølgelig" svarede jeg og åbnede det lille køleskab, som tideligere havde stået på mit værelse derhjemme, men som nu stod i bussen. Jeg kastede colaen over til Rena. "Takker" sagde hun og smilede. Rena var en skæg type, og hun var nok den i bandet, jeg bedst kunne lide. Af udseende var hun meget speciel. Hun havde en unik stil, som vi i bandet beskrev med et ord. Rena-style. Men det får i jo nok ikke meget ud af at vide. Hendes hår var langt og storfarvet med et par blå striber i. Det var en fantisk kontrast til den lyse hud, som hver sommer forsøgte at gøre brun, men det lykkedes aldrig. Hendes tøj var ikke noget, man så så tit, men da Rena selv syede en stor det af sit tøj, kunne det jo være en af grundene. Idag havde hun f.eks. et par jeans på, der var så hullede, at man skulle tro, at de var blevet skud på med en maskinpistol. De så utrolig fede ud sammen med den stramme, sorte top, hun havde sat dem sammen med. Toppen hade et korsage i ryggen, som fremhævde den mikroskopiske talje, hun var udstyret med.

Jeg satte mig hen i sofaen sammen med de andre og tændte for det lille tv. Jeg sappede lidt, men da der ikke var noget at se, slukkede jeg det igen. "Vi kører nu!" råbte Jim, vores chauffør. Vi skulle nå fra en stat til en anden på meget kort tid, så vi var nød til at køre hele natten. Jeg lænede mig mod det kolde vindue, og alting blev mere og mere sløret. Så sov jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...