On the road

Tarah, Jess, Rena og Jenna spiller alle i rockbandet "Blue Sun." I denne historie hører vi Jess fortælle om, hvordan det er at spille i et rockband. Pigerne er lige for tiden på turne i USA, og Jess fortæller om livet i bussen og de mange fantastiske koncerter. Men livet handler jo ikke kun om musik! Så da Jess møder fyren Dylan går der rod i det hele.

7Likes
12Kommentarer
434Visninger
AA

2. Et bump på vejen...

"Bump!" Jeg blev revet ud af min ellers velfortjente søvn. Vi måtte have ramt et eller andet. Jeg åbnede mine øjne og kiggede over på de andre piger. De var ligesom jeg også vågnet og begyndte at kigge undrende rundt i bussen. Det var stadig mørkt udenfor, men man kunne se, at solen var på vej op. "Vi har ramt en stor sten, som lå på vejen," råbte Jim oppe fra førersædet. "Det er jeg sgu ked af piger! Jeg går ud og kigger på det nu". Vi kiggede rundt på hinanden. "Skal vi gå ud?" spurgte Jenna. "Ja, det må nok hellere" svarede Rena og rejste sig for at gå.

Det var koldt, da vi kom udenfor. Selv om det var sommer, lå temperaturen denne morgen kun på omkring 12 grader. Jeg havde dummet mig og var gået ud i et par korte short og en tynd t-shirt. Jeg frøs, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Desuden havde de andre ca. lige så lidt tøj på som jeg. "Vi er punkteret," erklærede Jim efter at have kigget lidt på skaderne. "Fuck nu det!" råbte Tarah og gik hen for at kigge på hjulet. Tarah havde et stort temperament, og hvis der var noget, hun var utilfreds med, skulle man ikke være bange for, at hun ikke sagde det. Jeg kunne godt lide Tarah. Hun var trommeslager i bandet og havde altid fart på. Hendes tøj var klassisk rock, med et strejf af Emo, som fik hende til at se fantastisk ud. 

Jim gik igang med at skifte dækket, og vi andre gik tilbage ind i bussen. "Damn! Det var da satans!" sagde Jenna og kiggede på os andre. Vi nikkede allesammen. Jenna spillede bas og havde styr på sine meninger. Hun var ikke en type, der var nem at komme tæt på, men alligevel holdt jeg meget af hende. Jeg må nok også indrømme, at vi faktisk VAR kommet rimelig tæt på hinanden. Det sker helt automatisk, når man tilbringer døgnets 24 timer sammen hver dag i flere måneder. Det havde i jo nok ikke regnet ud... 

Jeg gik ned bagerst i bussen og fandt min blog og en kuglepen frem. Siden jeg var helt lille havde jeg altid skrevet sangtekster, og når jeg nu havde fået lidt ekstra tid foræret, kunne jeg jo ligeså godt bruge det på noget fornuftigt. Så derfor begyndte jeg at skrive.

"Så kører vi igen!" råbte Jim. Vi satte os sammen for at opdatere vores facebook profil. "Vi havde et "Bump" på vejen... MEEN! Vi er på vej videre og glæder og til koncerten i aften!!" skrev vi. Noget af det bedste ved at være med i et band var, at vores fans altid skrev søde hilsner på facebook. 

Tiden gik hurtigt i bussen, og pludselig var vi ankommet til stedet, hvor vores næste gig skulle foregå. Jeg trådte ud af bussen og blev mødt af en dejlig varme. Solen havde valgt at kigge forbi, og temperaturen lå nu på 27 grader. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var skønt! 

"10 minutter piger!" råbte Loretta, som stod for det hele backstage. Vi var klar! Dette ville blive en vild koncert. Det publikum vi skulle spille for var næsten dobbelt så stort, som det plejede at være. Jeg gik lidt frem og tilbage for at slå mine nerver ihjel. Jeg var klar, og det var de andre også. Nu skulle der spilles, men så fik jeg øje på én. Han så fantastisk ud! Det mørke hår, læder jakken. Jeg var solgt. "Så er det nu!" kunne jeg høre Loretta råbe et fjernt sted laaaaangt væk. alt forsvandt, og jeg kunne kun se en ting. Ham.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...