Farvel og Tak

Det gør ondt at miste, specielt når personen selv vælger at forlade dig. Men at miste kan ændre dig til noget bedre. - Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere.

1Likes
2Kommentarer
147Visninger

1. -

Kan du huske da det hele begyndte? Kan du huske vores første samtale? Husker du vores første møde? Første gang vi grinede sammen? Hvordan vi stolede fuldstændig på hinanden og fortalte hinanden alt? Det kan jeg. Det ligger gemt i min hukommelse. Gemt væk, men sommetider dukker minderne op. Minderne om vores fantastiske tid sammen. Men de gode minder bliver overdynget af de seneste minder. Minderne om hvordan du begyndte at forsvinde fra mig, minderne om hvordan du svigtede mig.. Ødelagde mig. Det var som om jeg ikke længere var vigtig for dig. Som om en anden pludselig overtog min plads i det liv. Var det mig der var noget galt med? Havde jeg været unfair overfor dig? Jeg forstod det ikke.. Jeg forstod ikke dig mere.. Jeg prøvede at forstå dig, men det var som om du lukkede fuldstændig af. Som om du ikke rigtig gad mig mere. Nu åbnede du i stedet op for alle andre.. Alle på nær mig. Jeg var sikker på, at det var mig der var noget galt med. Sikker på at det var min skyld. Solen i mit liv var væk, og en sort sky fyldte nu det hele. Men som tiden gik fortrængte jeg minderne, og dermed savnet til dig. Jeg var stadig ked af, at det ikke var os længere, men jeg overbeviste mig selv om, at det ikke kunne være anderledes. Men det var ikke godt nok for dig. Du skulle komme og ødelægge det hele engang til. Ødelægge alt hvad jeg havde opbygget og bildt mig selv ind. Al den tillid vi havde haft sammen, var ingen steder at se. Det var på dette tidspunkt at du for alvor ødelagde mig. Du trampede på mig, og det gjorde mere ondt end nogensinde. Jeg kunne ikke længere se noget lys i livet. Og så kom vreden. Det at du brød et løfte til mig, på en sådan umenneskelig måde, det gjorde mig vred. I lang tid var jeg vred på alt og alle. Jeg gemte mig i mig selv igen, bange for at starte noget nyt op med nogen, og bange for at stole på nogen. Vreden aftog dog efterhånden som tiden gik, og jeg blev gladere. Jeg begyndte at åbne op for folk igen. Jeg mødte nye mennesker, som hjalp mig til at stole på folk igen. Til at betro mig til andre. Dig og mig er færdige med hinanden. Dit liv angår ikke mig længere, og mit angår ikke dig, og det er jeg fuldkommen tilfreds med. Jeg ønsker ikke at se dig igen, ønsker ikke at snakke med dig igen. Jeg ønsker blot, at glemme din eksistens. Jeg er dog taknemmelig for, at du har lært mig, at ikke alle er til at stole på. At du har lært mig, at følge min mavefornemmelse, og at nogle venskaber ikke er ment til at være. Tak og farvel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...