Soul Surfer ~ 1D (BLIVER SNART SLETTET)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Bethany Hamlinton har været ude for et haj angreb, familien er flyttet fra Hawaii og til England. Selvom der er gået tre måneder har hun ikke tilpasset sig til at bo i England, de ting som hun plejede at gøre, såsom at surfe, lave mad og andre ting, kunne hun ikke gøre, dog tager hun kampen op og prøver at handle ind, alene. Den første gang hun så gør det, er hun ved at vælte en palle med toilet papir over Harry Styles, han hjælper hende dog med at få dem på plads igen og de taler meget lidt sammen de få minutter. Udover hendes bedsteveninde Alana, der bor på Hawaii, har hun ingen andre venner i England, hvilket forældrende vil gøre noget ved. De kontakter en ung pige på omkring samme alder der hedder Perrie Edwards, der bor ved siden af dem, Bethany og Perrie bliver gode veninder og er så tit som muligt sammen, men hvad sker der når Bethany møder Perries kæreste, Zayn Malik, som er bedste venner med Harry som hun tideligere har mødt? Føler hun noget for Harry og omvendt? TRAILER --->

34Likes
47Kommentarer
2947Visninger
AA

8. 5

 

Jeg kunne ikke finde rundt i denne lorte by, London var en stor by, større end hvad jeg havde forventet. Ja, det var en storby men hvor stor kunne den være? Det værste er at jeg ikke havde mere strøm på min mobil og havde kun få mønter i min jakke lomme, derfor kiggede jeg efter en rød telefon boks og fandt hurtig en henne ved et hjørne. Hurtig gik jeg ind i den og begyndte at tænke på hvem jeg kunne ringe til, jeg kunne ikke huske min mors eller fars nummer for de fik næsten hele tiden nye numre, Timmy havde smadret sin telefon og Noah var aldrig til at få fat i, jeg kunne ikke drengenes og havde heller ikke fået dem derfor kunne jeg ikke få dem til at hente mig og kører mig hjem, men Perrie var måske en mulighed. Ja, hun var en mulighed.

Hurtig fik jeg tastet hendes nummer ind, om det var rigtigt eller ej havde jeg ingen idé om, men det var det vær. Efter et par bip blev telefonen taget.

"Hallo det er Perrie, hvem snakker jeg med?" spurgte hun, smilende sukkede jeg lettet. "Perrie, det er Beth. Du må hjælpe mig, jeg kan ikke finde hjem." sagde jeg glad og mumlede det sidste lidt forlegent. "Kan du ikke finde hjem?" spurgte hun grinende og tyssede på drengene der larmede en del, jeg kunne høre det var dem fordi jeg kunne høre Nialls grin, man kunne ikke misse det grin. 

"Nej, vil du ikke please komme og hente mig, så du kan køre mig hjem?" spurgte jeg med en bedende stemme og kiggede gennem glasset, der var ingen mennesker her men en kat var der, den så dog ikke så rask ud. "Drenge? Er der en af jer der kan hente Bethany og kører hende hjem? Hun er faret vild." spurgte Perrie, jeg sukkede, hvorfor skulle det lige være en af dem? Okay, drengene var søde men det ville altså være underligt hvis en af dem skulle køre mig når jeg først havde mødt dem I dag. "Jeg kan ikke finde ud af Zayn's bil." sagde Perrie og jeg tænkte mig frem til at en af dem spurgte hvorfor hun ikke kunne hente mig, jeg sukkede lydløst, det var altså creepy her og jeg kunne ikke lide det. 

"Er du her stadig Beth?" spurgte hun, jeg lavede en brummende lyd og krummede mine tær, please lad det blive Zayn, Liam, Louis eller Niall, Harry kunne jeg ikke så godt lide, han var lidt creepy, ikke meget men efter jeg mødte ham anden gang var jeg lidt bange for ham, desuden havde vi ikke som sådan talt sammen. "Okay, Harry kommer og henter dig så hv-" Noooo, det ville blive så akavet at sidde i samme bil som ham når vi havde talt sådan tideligere, og hvis han så spurgte ind til noget som drengene eller Perrie havde sagt at jeg havde sagt ville det blive endnu mere akavet. 

"Bethany! Hører du efter?" spurgte Perrie, jeg rystede hurtig på hovedet og kom tilbage til virkeligheden. "Øhm ja, vil du lige gentage det igen?" spurgte jeg, jeg kunne høre Perrie sukke og derefter begyndte hun at forklarer at jeg skulle forklarer hvor jeg var henne så Harry kunne hente mig, hurtig fik jeg forklaret hvordan her så ud, jeg var åbenbart på højtaler for jeg kunne høre Harry sige at han godt vidste hvor jeg var.

♡ ♡

Jeg sad på en vejkant og ventede på Harry, han var langsom og det var begyndt at blive koldt, jeg havde trodsalt kun et par shorts, en crop top og en baseball jakke på - der forresten ikke gav så meget varme, så det var koldt og jeg ville bare hjem.

 

"Bethany! Her over!" råbte en stemme jeg kiggede rundt og opdagede en sølv Audi A8 vidst nok, hvor Harry sad, jeg fik rejst mig fra kantstenen og begyndte at gå hen til bilen. Jeg må indrømme at det var akavet, sidde i en bil, sammen med Krøltop, fordi jeg var faret vild i London, det var pinligt. Da jeg kom hen til bilen, åbnede Harry døren - inde fra bilen af, jeg fik stille takket ham og satte mig ind i den ultra bløde bil, hvis det var, så kunne jeg sagtens falde i søvn i den bil.

"Tak fordi du ville hente mig, hvis ikke så ville jeg sikkert dø." sagde jeg med et lille grin efter. "Det kan vi jo ikke have, vel?" sagde han med et løftet øjenbryn, jeg trak på skulderen og bed mig i læben. Han gjorde mig nervøs. Og jeg forstod det ikke. Hvorfor skulle han lige gøre mig nervøs?

”Så, du kan godt lide mine krøller?” spurgte Harry, jeg slog en latter op og kiggede væk, da jeg rødmede. ”Nej? Hvorfor skulle jeg det? Hvor har du hørt det fra?” spurgte jeg nervøst, han skulle ikke vide sandheden, men det var jo sandheden. Men han skulle ikke vide at det var rigtigt, det som han havde fået afvide.

”Det siger jeg ikke.” sagde han barnligt og drejede ind af villa vejen, faktisk var vi ikke særlig langt væk fra hvor jeg boede så hvis jeg kendte byen sådan ordenligt, så ville jeg ikke have kørt med Harry og så ville jeg ikke være nervøs i hans selvskab. Hvorfor Gud? Hvorfor?!

”Nå, men så siger jeg heller ikke om jeg kan lide dine krøller eller ej.” sagde jeg, HA! Tag den! Havde jeg lyst til at råbe i ansigtet på ham, men det ville nok ikke være så godt.

”Nå.” sagde han. ”Nå.” gentog jeg og kløede mig i håret, det var akavet det her.

”Så.” sagde han, jeg nikkede smilende. ”Tak for liftet.” sagde jeg åbnede døren og steg ud. ”Vi ses.” sagde jeg, vinkede akavet til ham og smækkede døren i hvorefter jeg løb op til døren. ”jeg tog et hurtig kig bag mig og så at Harry var begyndt at køre væk fra huset, stille tog jeg ned i håndtaget og åbnede den hvide tre dør, hvor lidt under midten var en guld brevsprække, men vi brugte den aldrig, vi havde en postkasse ved fortovet som postbuddet brugte. Det måtte godt nok være nederen at være postbud, altså gå eller køre rundt med post til andre folk, og så hvis det er dårligt vejr og der ikke er flere biler, så skal man tage cyklen og så cykle i regnvejr. Det måtte ikke være sjovt, rigtig nederen faktisk.

♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡♡ ♡

I knoow, kapitler er ikke særlig langt, men bare rolig, næste uge kommer der er laaangt kapitel, dette kapitel er på 1084 ord, og det næste kommer op på de 3000 ord der omkring. ;D Nå, men hvad tror i der kommer til at ske? Kom endelig med noget. OG tusind tak fordi i vil læse den, det betyder rigtig meget for mig, desuden syntes jeg selv det er en idé man aldrig har hørt om før eller læst før, så det vil betyde rigtig meget hvis i vil give et shotout hvis det var, i behøver ikke men det ville være super duper hvis i ville. Men jeg er ikke sikker på om i læser den her forfatterbesked halløj tingeling, for jeg indrømmer selv at der er gange hvor jeg ikke læser dem, fordi de er alt for lange og så er jeg doven, that's me!

See ya later sexy faces!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...