Soul Surfer ~ 1D (BLIVER SNART SLETTET)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Bethany Hamlinton har været ude for et haj angreb, familien er flyttet fra Hawaii og til England. Selvom der er gået tre måneder har hun ikke tilpasset sig til at bo i England, de ting som hun plejede at gøre, såsom at surfe, lave mad og andre ting, kunne hun ikke gøre, dog tager hun kampen op og prøver at handle ind, alene. Den første gang hun så gør det, er hun ved at vælte en palle med toilet papir over Harry Styles, han hjælper hende dog med at få dem på plads igen og de taler meget lidt sammen de få minutter. Udover hendes bedsteveninde Alana, der bor på Hawaii, har hun ingen andre venner i England, hvilket forældrende vil gøre noget ved. De kontakter en ung pige på omkring samme alder der hedder Perrie Edwards, der bor ved siden af dem, Bethany og Perrie bliver gode veninder og er så tit som muligt sammen, men hvad sker der når Bethany møder Perries kæreste, Zayn Malik, som er bedste venner med Harry som hun tideligere har mødt? Føler hun noget for Harry og omvendt? TRAILER --->

34Likes
47Kommentarer
2992Visninger
AA

15. 11

Jeg skulle skynde mig, jeg skulle skynde mig rigtig meget. Jeg skulle mødes med Harry på en Starbucks i centrum og jeg var allerede forsent på den. Femten minutter var jeg forsent, men det var også kun fordi jeg havde sovet over mig og skulle i bad, hvilket tager tider for mig. Derfor var jeg forsent og havde kun lige fået tørret min krop og fået undertøj på. Hurtig greb jeg fat i min iPhone og gik ind på mine beskeder for at skrive til Harry.

’Don’t leave, I’m late i know.
But I sleept over and had to take
a shower. Xx’

Hurtig fik jeg trykket send og smed min mobil over på min seng.  Så hurtig jeg kunne fik jeg shorts på, samt min crop top hvor der stod ’Fresh Princess’ på lidt ligesom ’Fresh Prince of Bel Air’, dog ’Princess’ i stedet for ’Prince’, jeg elskede den serie, den er hylende morsom. Mens jeg fik min mint blå Converse på, tikkede en besked ind på min mobil, jeg kunne lige ane hvem det var fra og hvad der stod, det var fra Harry.

’Don’t worry, I won’t
leave. I have somthing
to ask you… Xx’

Forvirret lagde jeg min mobil i min lomme, fandt et par solbriller frem, min pung og mit penny board. Det tog cirka ti minutter at komme til centrum, så jeg havde stadig travlt, hvis det ikke var fordi mine forældre var på arbejde, havde jeg bedt dem om at køre mig, men de var på arbejde og Timmy eller Noah ville ikke gøre mig den tjeneste at køre mig. Hurtig tog jeg mine solbriller på, mit penny board i hånden, min pung i lommen og løb ned af trapperne.

”Ses drenge!” råbte jeg før jeg smækkede med døren, løb ned af de tre trin der var, hen til havelågen, smed mit penny board på jorden, stilte mig op på det og begyndte så ellers at køre mod centrum.

**

Jeg ventede på at Harry tog hans telefon, jeg havde lige været inde ved den Starbucks som jeg ellers syntes vi skulle mødes ved, men var han der? Nej, det var han ikke. Derfor kørte jeg mod den næste Starbucks jeg kunne huske mens jeg var i gang med at ringe til Harry.

”Hallo?” sagde en stemme i røret, Harry.

”Sig mig, skulle vi ikke mødes ved den Starbucks tættest ved mig?” spurgte jeg med et smil på læben og stod af mit penny board da der var rødt lys.

”Søde, vi skulle mødes ved Oxford Street hvor den store Starbucks ligger. Hvor langt er du?” vi hvad? Det to jo fem minutter her fra.

”Er du seriøs? Nå, men så må du vente fem minutter mere.” sagde jeg halv irriteret, på mig selv. Hvorfor havde jeg forvekslet den store Starbucks med den der var tættest ved mig? Måske fordi det var den jeg plejede at mødes med Perrie, Danielle og Eleanor.

”Det er helt fint. Skynd dig nu bare, jeg går op og bestiller, skal du have det samme som sidst?” mens Harry snakkede, blev det grønt, hurtig kiggede jeg til siderne for at sikre mig at der ingen biler kom kørende, og så løb jeg ellers over.

”Jeg skynder mig, rolig nu. Men vi kan jo ikke have at jeg køre ældre mennesker ned, vel?” spurgte jeg smed mit penny board ned på jorden, for derefter jeg stilte mig op på det og kørte længere ind mod centrum. Vejret var lummert, men det blæste lidt så det ikke blev for meget. Jeg forstod så ikke hvorfor der ikke var så mage mennesker, flest ældre kvinder var ude, så var der også ældre mænd men ikke så mange som de ældre kvinder.

”Vi ses Bethy, skynd dig.” sagde Harry grinende, jeg fik hurtig sagt farvel, lagde på og lagde min iPhone ned i min baglomme hvorefter jeg tog min pung op af min anden bag lomme, det var ikke en stor pung, men en lille stof pung fra ACNE hvor der var plads til mit kort, samt nogle små mønter og nogen sedler.

Efter et par minutter, nåede jeg til Oxford Street og til mit held var Starbucks lige foran mig, stille kørte jeg mod Starbucks og førte min fod ned til jorden og stoppede med den da jeg nåede hen til Starbucks. Jeg elskede mit penny board og Starbucks. Forsigtigt åbnede jeg døren og blev mødt af en dejlig duft af cookies, samt kaffe. Stille kiggede jeg søgende rundt før jeg kunne se de store krøller. Harry sad henne ved et af hjørnerne, et rart sted syntes jeg. Jeg hadede når man næsten sad i midten af en café så alle folk kunne se på en, det var ubehageligt.

Min hjerne førte mine ben hen til Harry, hvor jeg så han sad på sin mobil og min Caramel Creme stod på bordet og hans Frappuccino stod, hurtig prikkede jeg ham på skulderen og gik hen til stolen der var ved bordet hvor Harry sad. ”Halløj!” sagde jeg glad, smilte til Harry og tog et sug af min Caramel Creme.

”Hey.” sagde Harry med sin hæse, lave og, jeg ville nødig indrømme det, men sexet stemme, serously den stemme der, den var sexet! ”Sov du over dig?” spurgte Harry, jeg nikkede stille og rødmede svagt, det var pinligt at komme forsent til en aftale, og så når man glemmer at det var et andet sted end man troede gør det endnu mere pinligt.

”Og ingen ville køre mig.” mumlede jeg med munden fuld af flødeskum. Harry grinte svagt. ”Så, hvad var det du ville spørge mig om?” spurgte jeg og kiggede på Harry hvorefter jeg tog endnu et sug af min Caramel Creme.

”Nå jo, drengene og jeg skal her om et par dage tilbage til Amerika for at holde de sidste koncerter. Og vi tænkte på om du måske ville komme med de tre sidste uger vi er der? Det kunne jo tænkes at du kunne tage et smut til Hawaii og se Alana, det var det hun hed ikk?” jeg kiggede med store øjne på ham, ville de, One Direction, have mig med på tour de tre sidste uger? ”Seriøst?” spurgte jeg, hvorfor ville de have mig med? Jeg var jo bare… mig?

”Skulle jeg joke med sådan noget?” spurgte Harry halvgrinende, altså det kunne jo godt være han ville være ond og så joke med det, I dunno.

”Måske?” sagde jeg og trak på skuldrende, han kunne også bare være ond. Det var en mulighed, men det tror jeg ikke. Jeg tror ikke han ville være så ond. ”Nå men det gør jeg ikke. Vil du med? Hvis det kan hjælpe, så kommer Perrie, Eleanor og Danielle i den uge du kommer, dog tager de hjem den anden sidste uge.” sagde Harry.

”Jamen så vil jeg gerne, hvis pigerne er der så kommer jeg. Kun fordi de er der, jeg kan slet ikke lid jer.” jokede jeg og kiggeder seriøst på Harry, dog kunne Harry godt høre at det var for sjovt det jeg  havde sagt, eller fordi de også ville være der, gjorde at jeg ville være der endnu mere, jeg elskede de piger.

”Jeg vil gerne, jeg skal bare spørge mine forældre.. og hvis jeg må, så skal de nok snakke med jer og fortælle at jeg er deres eneste pige og hvis der sker mig noget, så er i på spanden.” sagde jeg med et smil.

**

Harry og jeg havde endt at sidde på Starbucks i godt og vel to timer hvor vi sad og snakkede om alt muligt, dog var der et par gange hvor nogen fans spurgte om billeder med Harry. Det irriterede ikke rigtig mig, det var hans fans, de var grunden til at han og de andre drenge var hvor de er nu. Det var dem der havde gjort dem så store.

”Det var hyggeligt, Bethy.” sagde Harry da vi var på vej ud af Starbucks, jeg nikkede smilende til ham med mit penny board i hånden. ”Det var det.” sagde jeg, Harry gengældte smilet. ”Vil du have et lift?” spurgte Harry da han åbnede og gik ud, jeg fulgte efter ham. ”Jo ta—” jeg blev afbrud af skrig og folk der spurgte en masse spørgsmål mens de trykkede på deres dyre kameraer. Det var paparazzier og fans der stod omkring os. Blitzene gjorde det svært at se, derfor kneb jeg mine øjne sammen.

”Jo tak.” svarede jeg Harry og strammede grebet om mit penny board. Det var længe siden jeg sidst havde set paparazzier. Første gang var da jeg kom hjem fra hospitalet.

Jeg sad i bilen sammen med min mor. Jeg var blevet udskrevet for cirka en halv time siden og sad derfor i bilen med min mor. Jeg havde stadig forbinding på, men lægen sagde at det helte godt, hvilket jeg var glad for. Det ville ikke være særlig rart hvis der kom betændelse i det.

Jeg sad og kiggede ud af vinduet da jeg opdagede nogle surfbrætte stå i jorden. ’Welcome’ stod der på det første ’Home’ stod der på det andet, ’Bethany’ stod der på det tredje, ’We’ stod der på det fjerde ’Love’ stod der på det femte ’You’ stod der på det sidste.

”Hvem har lavet det?” spurgte jeg min mor og kiggede hen på min mor. Hun smilte stort. ”Alle, de er alle glade for at du er okay.” sagde hun og lagde en hånd på mit skød. ”Wow.” mumlede jeg.

Vi var kommet hen til den lille grusvej vi havde, min mor havde sat farten ned da vi blev mødt af en masse presse. Fotografer pegede deres kameraer ind mod alle vinduer, mit vindue var halvt åben og derfor kunne jeg høre en masse hvad de spurgte om, Hurtig var min or til at dække min venstre skulder til med et tæppe, med højre hånd trykkede jeg på en knap der gjorde at vinduet lukkede.

”Hvordan har du det Bethany?” ”Hvordan er det kun at have en arm?” var bare nogen af de spørgsmål de fyrrede af. De spærrede så meget for bilen af min mor dyttede af dem, men det hjalp ikke. De ville ikke rykke sig.

”Kom.” Harry trak mig ud af mine tanker og tog fat i min højre arm, lidt hårdt var det, men det kunne jo tænkes at han ikke særlig vil med pressen, hvilket jeg heller ikke var. Hurtig nåede vi hen til Harry’s bil og satte os begge ind, jeg lagde mit penny board på mine lår og tog så sele på.

”As long as you lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-lo-love me” lød det fra højtalerne da Harry tændte bilen, jeg begyndte at mime med på ordene. Jeg elskede den sang, dog var enden ’Believe’ eller ’Fall’ min ynglings sang med Justin. Fall var en meget rørende sang og det samme med Believe. Men Fall var der noget specielt over.

”Det må du undskylde.” undskyldte Harry, jeg rystede stille på hovedet. ”Det gør intet, det er dine fans, dem der fik dig og drengene så store. Det er fint nok.” sagde jeg og smilte til ham. ”Er du sikker? Det var ret vildt.” spurgte han, jeg nikkede smilende til ham, ”Det er fint Harry, altså hvis jeg skal ses med jer, så må jeg da vende mig til alt det med at i er verdenskendte. Det ændrer ikke hvad jeg syntes om jer.” sagde jeg.

”Fino.” sagde han og smilte til mig, resten af køre turen hjem til mig gik med at snakke om musik.

_________________________________________________________________________________________

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...