Pity Parties: Vol. #1

"Iiiiiii need you like water, like breath, like rain. Iiii need you like mercy from heavens gate," fik jeg dog skrålet lidt for højt med på. En lille tår af min ufortyndede Smirnoff Ice røg igennem mig igen. Fy for helvede, Nelly, skældte jeg ud på mig selv, da jeg stoppede op foran mit spejlbillede. Jeg betragtede mig selv i spejlet. "ØV! Du er sgu' da også bare så pisse sørgelig, at du ikke har andet end at drikke din weekend væk også endda alene! Skam dig! Det er så klamt af dig, Nelly. Det' så klamt!".. - Uddrag af "Introen" (ført som kapitel 3.) Mød Nelly Daye i sit allerbedste og allerværste. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste (dog ekskæreste nu) og hun har haft det noget så forfærdeligt. Men tingene klare op og Nelly finder et liv udenfor sin halv dårlige sindsstemning og lære at styre sig selv, se positivt på tingene og lære sig selv at kende - bedre end før. *Dette er en virkeligheds baseret historie. Der er intet i min movella, som er falskt. Og ja, det er så mit..

4Likes
6Kommentarer
816Visninger
AA

5. Til gælden os skiller

Fredag d. 28 december - Til gælden os skiller

Det bankede hårdt på døren. Typisk mig at få et chok, men jeg vidste jo allerede godt hvem det var. "Kom ind, Kamilla," sagde jeg og åbnede døren for hende. "Var det hårdt på arbejdet?" jokede jeg. C'on, hendes hjertebanken var nærmest højere end dørens bank. Hun prustede bitterligt. "Ja, det var det" hun tog sin jakke af. "Se alle de blå mærker og rifter jeg har fået af det". Hun vidste mig både højre og venstre arm - den ene var grimmere end den anden. Jeg fnøs dog lidt. "Du skulle næsten kræve erstatning"..

I næste øjeblik stod jeg i på mit værelse med ny lakeret negle i farven guld med glimmer og en flaske Smirnoff Ice (70 cl) og to flasker Breezers (de klamme røde af dem, der smager af fem dags gammel vandmelon). Fy for helvede. Nå, jeg pisse frøs, fordi jeg stod i bh og skinny bitch jeans. "Hvad skal du ha' på, Nelly?" spurgte Kamilla, alt imens hun lod sig bøvle med en skruelåg. Jeg fandt min t-shirt inden under alt det andet tøj, jeg egentlig bare havde smidt. T-shirten var laced og helt gennemsigtig. Tanken var, at have den på med min anden bh, som egentlig ikke var en bh på den måde, også havde mit guldsmykker til. Kamilla så forarget ud, men synes alligevel det var pænt. "Nelly, hvad skal du have på inden under?" hun skar en grimasse af forvirring. I mine rodede skuffer formåede jeg at finde det jeg manglede. "Min pafume 'One Million', Kamilla. Den, min kære, den skal jeg have på indenunder". Jeg smilede lusket. I aften skulle der scores! 

Jeg manglede en del selvtillid, som min veninder ikke havde lykkedes at samle op, som stadig lå på gulvet helt smattet ud. Sikken et rod! Jeg overvejede at rydde op i det, men min mor havde lært mig at spørge mig selv, om det var det værd at prøve. Min selvtillid. Min forfaldne selvtillid betød måske ikke så meget, når den nu lå på gulvet og var forfalden, men alligevel. Jeg besluttede efter flere forgæves forsøg på at få selvtilliden tilbage,  at bare lade som om, jeg havde selvtillid, så jeg ikke så skrøbelig eller ynkelig ud, men den kolde sandhed var skamfuld for jeg var jo lige præcis så ynkelig og så uforskammet skrøbelig, som porcelæn. Men jeg ville ikke have nogen så det. At nogle vidste det. Dét ville være skamfuldt for mig og mit åndssvage primadonna image, som jeg havde fået taget på mig. 

"Holy Shit! Var den ikke dyr?" Kamilla betragtede min parfume. Vendte og drejede den. Jeg så mig i spejlbilledet mens jeg lagde eyeliner. Skulle hun vide det? "Jo, det var den" svarede jeg dybt. Jeg så op på hende, men igen prøvede at koncentrer mig om min eyeliner. Kamilla sagde ikke noget. Mit bedste bud var at hun koncentrerede sig om sin øjenskygge. "Jeg er jo forlovet med mit spejlbillede - det var jo herre nemt! Behøvede dog kun at købe en ring til mig selv!". Kamilla gloede. Hun tænkte sikkert noget i nærheden af: "Hold nu kæft, hvor er du underlig, Neel!". Hm. Ikke rigtig en nyhed, så det gjorde mig ikke så meget. Hun grinede. Hendes grin kunne altid få mig til at smile. "Ja, jeg overlever med mig selv, så længe gælden os skiller".. 

"Hvornår kommer Cecilie?" spurgte Kamilla impulsivt. Jeg ville vædde med, at det var sgu' nok femte gang hun spurgte. Kamilla kunne godt lide Cecilie, men Cecilie (vores fælles veninde, som vi kalder Cece) kom sgu' lidt for sent. Så der var ikke noget i hendes spørgsmål på den måde. Hun var da bare nysgerrig fordi kvinde mennesket kommer en time for sent. Hvis hun havde tænkt sig, at spørge igen ville jeg da blive ravende idiot. "Jeg ved det faktisk ikke. Skal jeg skrive til hende igen?" svarede jeg ligeså forvirret. Men så kom beskeden fra Cece, hvor hun skrev, at hun var på vej. "Ha! på tide!" skreg jeg måske for højt. Kamilla så på mig. Rykkede tættere på og kiggede med på SMS'en fra Cece. Hun så nærmest lettet ud, som om det var bekvemt eller gjorde hende bedre tilpas med, at vi var flere. "Smukt, Cecilie!" hun smilede. 

ξ

FORFATTERS KOMMENTAR: 
Jeg husker ærlig talt ikke mere fra inden vi tog på Prinsen. Det der foregik hjemme hos mig..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...