Pity Parties: Vol. #1

"Iiiiiii need you like water, like breath, like rain. Iiii need you like mercy from heavens gate," fik jeg dog skrålet lidt for højt med på. En lille tår af min ufortyndede Smirnoff Ice røg igennem mig igen. Fy for helvede, Nelly, skældte jeg ud på mig selv, da jeg stoppede op foran mit spejlbillede. Jeg betragtede mig selv i spejlet. "ØV! Du er sgu' da også bare så pisse sørgelig, at du ikke har andet end at drikke din weekend væk også endda alene! Skam dig! Det er så klamt af dig, Nelly. Det' så klamt!".. - Uddrag af "Introen" (ført som kapitel 3.) Mød Nelly Daye i sit allerbedste og allerværste. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste (dog ekskæreste nu) og hun har haft det noget så forfærdeligt. Men tingene klare op og Nelly finder et liv udenfor sin halv dårlige sindsstemning og lære at styre sig selv, se positivt på tingene og lære sig selv at kende - bedre end før. *Dette er en virkeligheds baseret historie. Der er intet i min movella, som er falskt. Og ja, det er så mit..

4Likes
6Kommentarer
833Visninger
AA

8. III kapitel

To tøser jeg kender hænger sgu' i bremsen. Den ene er værre end den anden. De snakker egentlig ikke sammen, da de ikke kan sammen længere og ting blev akavet, men sådan er det med beefs. Hold dig udenfor, Nelly. Det siger jeg altid. Men jeg er også en kælling, så jeg ender med at få blandet mig alligevel. Damnit. Jeg skulle nødig snakke. Jeg havde en dagdrøm igen, men dog om mig selv. Hvordan jeg ender som voksen, hvis jeg ikke kommer videre på en ungdomsuddannelse efter tiende. Jeg bryder jo sammen..

Vinduerne i bilen var rullet ned foran. De mørknede glas var ved at sprænges af bare musikkens bass  Hun kom kørende i en Beamer med fyldt araberjuice. Bilen var pinlig ren. Helt ny. Der var intet der skulle arkiveres lodret. Hendes måde at køre på gav ingen tvivl. Hun havde trukket sit kørekort i automat. Trinene kom tættere på. Hun gik som om, at hun var vildt wasted. Hun havde sikkert lavet en chaser. Hendes swaggede gangart afslørede, at hun gik commando.

Den stilrene stil, men usikre skridt gjorde hende snobbet. Kjolen fra Gucci bar hendes krop noget ynkeligt. Hun var så slank, men det var alligevel for meget. Dog ikke et anoreksi tilfælde. Hendes asiatiske træk gjorde hendes hud gylden helt naturligt - mere end den krigsmaling hun bar. Under næsen var hun helt rød. Havde undertoner af blodrød og små fine hvide pulver omkring. Englestøv garanteret. Hun havde lige taget en bane. Langs hendes stilet hæl havde hun tapet tre joints og var allerede trængende til at tage lave endnu en chaser. Balancen var endnu ikke god i det hun bøjede sig ned for, at få fat i en til tapet joint. Man kunne se hendes amager nummerplade, da hun sad der og baksede med tapen. Hendes bevægelser var lige så vanvittige, men alligevel sofistikeret, som havde hun været låst inde i en sauna. Hvordan hun havde formået at smadre sit nye Dolce & Gabbana ur og faktisk stadig kunne se viseren, vides ikke. Fordrukken. Hendes nyeste iPhone 5 var ligeså smadret, men godt hendes kæreste havde et lager af dem.

Hun plejede ikke at se sådan her ud. Før havde hun kæreste og hun følte sig lykkelig. En kæreste der virkelig elskede hende. Xavier. Han elskede hende.Lovede på hendes 16 års fødselsdag at de skulle være sammen for livstid, da han helt uanmeldt friede hende. Lovede at elske hende for evigt, gennem alting. En familie, der holdt af hende for alt hun var, men det er jo bare ord. Store ord.

Men alt vendte. Han slog op. Hun blev ked af det og krøb ind i sin egen verden. Alle fortalte hende, at hun bare skulle glemme ham og lade ham være. Men det er svært at glemme en, som har givet dig så meget at huske. Fremtiden blev forudsigelig for hende. For alle. Hun begyndte at drikke noget så forfærdeligt og med tiden blev hun alkoholisk. Hun begyndte at ryge i en alder 17 år og fortsatte. Det blev mere og mere alvorligt i hendes tilfælde. Familien bakkede bagud med hende og gav op efter flere forgæves forsøg på afvænning. Eks kæresten lod stadig til at elske hende og ville ikke se hende sådan nogensinde. Han gjorde sit bedste, men hun ville gerne hjælpes, men kunne ikke hjælpes. Han mente, at der ikke var noget tilbage af den resterende fornuftige pige han engang elskede. Hun var fuldstændig ødelagt og for evigt gået tab til en forfærdelig fremtid. Eks kæresten fik det hårdt og følte sig skyldig i hendes tragedie. 
Hvis han dog bare vidste, at hun gjorde alt det for at få ham til at stoppe sin hash rygning, da hun ikke kom videre på en ungdomsuddannelse efter tiende klasse. Hendes mission var at få ham til at stoppe og give ham sit bedste og kun det bedste. "Må det gå ham skidt" var aldrig noget hun i bund og grund mente. Hun elskede ham og ville altid gøre det ligemeget hvor meget hun skældte ham ud med veninderne. Han forlod hende og ville aldrig være i stand til at se sig selv i øjnene efter at se hendes frygtsomme øjne og hendes bedende ord om at han blev. Han kørte stille væk. 

Hendes øjne blev fyldt med vand efter den stride tankestrøm. Men blev forstyrret da en ung fyr også steg ud af bilen. Bildøren blev smækket så hårdt, så det gav hende et chok og hun væltede ind i bilen og med sin telefon fik lavet en dyb ridse. Da han opdagede ridsen fik hun sig en ordentlig lussing. Hun faldt sammen foran ham. På hendes skuldre holdt han hende nede med sin fod. Hans balance var ikke for god selv, men alligevel kunne hun ikke komme op igen. Hun var gået helt kold for GT. Den ene tanke efter den anden om, at hun ikke kunne løfte sig op igen gjorde hende panikslagen. Hun rakte ud efter hans ben og hev ham ned. Hun fik nok. I det han faldt greb hans straks om hendes klorinmarinerede hår og hun fældede en tåre. "Lorte kælling! Du tror, du er bedre end mig, hva'?" råbte han. Han betragtede hende væmmeligt. Hun havde kvalme. "Du er intet andet en møg luder. Og du bliver aldrig andet". 
Han gjorde en synke bevægelse og hans øjnene blev truende. Blikket flakkede. hun var overbevidst, at han ikke mente noget af det. "Du er så klam. Du er mig utro med Philip, tror du ikke, jeg har fundet ud af det?!" sagde han stille til hende, men stemmen var bestemt og trykket lagt med perfektion. "FØJ!" skreg han. Hun var forskrækket og havde sukket dybt indvendigt. "jeg har aldrig elsket dig. Du var nummer to, da den første ikke ville have mig," sagde han. Han så hende dybt i øjnene. Det gjorde ondt for nu mente han hvert ord han sagde "Jeg har aldrig elsket dig, Nelly"..

ξ

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...