Pity Parties: Vol. #1

"Iiiiiii need you like water, like breath, like rain. Iiii need you like mercy from heavens gate," fik jeg dog skrålet lidt for højt med på. En lille tår af min ufortyndede Smirnoff Ice røg igennem mig igen. Fy for helvede, Nelly, skældte jeg ud på mig selv, da jeg stoppede op foran mit spejlbillede. Jeg betragtede mig selv i spejlet. "ØV! Du er sgu' da også bare så pisse sørgelig, at du ikke har andet end at drikke din weekend væk også endda alene! Skam dig! Det er så klamt af dig, Nelly. Det' så klamt!".. - Uddrag af "Introen" (ført som kapitel 3.) Mød Nelly Daye i sit allerbedste og allerværste. Hun er lige blevet droppet af sin kæreste (dog ekskæreste nu) og hun har haft det noget så forfærdeligt. Men tingene klare op og Nelly finder et liv udenfor sin halv dårlige sindsstemning og lære at styre sig selv, se positivt på tingene og lære sig selv at kende - bedre end før. *Dette er en virkeligheds baseret historie. Der er intet i min movella, som er falskt. Og ja, det er så mit..

4Likes
6Kommentarer
862Visninger
AA

6. II kapitel

Dét, når alt går galt. Intet går rigtigt og føltes som noget værre rod, den følelse bær jeg rundt på. Måske kunne jeg vel ligeså smide den fra mig, men nej, den lortede lorte tanke om natten til lørdag d. 29 skræmte ham væk, så han løb af helvede til langt væk fra mig i retning af sydvest. Lort. Hvorfor kunne vi ikke bare være venner? Han kunne i bund og grund være ligemeget, men fucking nej. Han er på min skole - ser ham (hvis jeg er uheldig nok) hverdag - og mine veninder gør mig opmærksom på det og jeg GLOR. G - L - O - R efter ham som en idiot. Stikker af - og nej, det er da overhovedet ikke bemærkelsesværdigt. Ved du hvad, tænkte jeg for mig selv, han er overhovedet ikke det værd. Når vi ser hinanden på skolen og jeg så prøver, at komme tættere på, så piler knægten af så hurtigt han kan, men sofistikeret - også kan jeg godt prøve igen imorgen. Min bare! Når jeg så prøver dagen og han så nærmere sig, så kan han pludselig godt. Men hvis jeg så går længere væk, så kommer han tættere. Så kommer jeg tættere igen også skrider knægten da ellers igen - og igen (igen, igen, igen) kan jeg prøve imorgen. Rend mig! At du bruger dit stakkels lille hoved med ham. Han så dig dårligt nok i øjnene. Hvad du med en fyr uden fucking nosser? Mand dig op eller fucking skam dig! .. 

~

Igår besluttede jeg mig da lige for at ringe til Post Danmark, så de kunne spore min pakke fra Nelly. Jeg har jo været helt ude i hampen over, at min pakke ikke var kommet over Sveriges skide grænse og de heller ikke havde opdateret deres radar. Kunne have flået dem levende. I mit indvendige raseri anfald fik jeg råbt meget højlydt "Fucking lorte Sverige! Vi ta'r Skåne tilbage!" og min mor sad og stirrede på mig. Hold nu kæft, jeg tror, jeg ringede fire gange til Post Danmark - alle opkald med ventetid på ca. 6 minutter. "Ja, jeg skal så bruge dit CPR nummer og forsendelsesnummeret" svarede hun til mit spørgsmål til personlige oplysninger vedrørende hvorfor jeg ikke havde modtaget en anvisning eller en pinkode til Døgn Boksene. Efter jeg havde givet hende mit CPR nummer og forsendelsesnummeret på pakken fra Nelly blev jeg pisse forskrækket. "Tillykke med fødselsdagen på søndag" sagde hun pludseligt. Hun afbrud min tavshed med en oplysning på, at pakken var nået til sin destination. "Tak og.. Tak" fik jeg fremstammet temmelig tungt. Jeg følte mig ærligt flov. "Ja, øhm. Hanne, jeg har ikke fået en SMS om pinkoderne.." jeg tog en dyb indånding. "Kan du finde dem til mig? .. Hvis det var du kunne det?". Jeg følte dum. Idiotisk. men det skulle ud. Ville jeg have min pakke eller hvad? "Jo, sagtens! Men du kan først få dem ved en 17-tiden, er det okay med dig?". Jeg tænkte mig om, uden at vide hvad fanden jeg tænkte på. Jeg lød klog. "Ja, det klart. Tag jer god tid. Hej". 

Senere samme aften sad og jeg læste min lille, men dog alligevel forfaldne kollektion af Fyre og Flammer, så ringede min telefon. 

Post Danmark
+4580207030

Seriøst, det er fandme da løgn. Hvorfor ringer de nu til mig? Jamen for helvede da, jeg bliver ravende psykopat, hvis de bliver helt sådan noget med "Ej, Nelly, dig igen? Hvad skulle det være?", "Jamen, hej Post Danmark. Kan jeg få fat i Hanne eller Susanne? .. Ja, hende Susanne fra Døgn Boks-afdeling. Det er jo skide godt, tak... Hej, Hanne! Hvordan har Svend det?" eller "Nu er det Nelly igen. Det er et 22-nummer. Hvem vil tage den? Jeg får hovedpine af al hendes ævl om forsendelser og sygesikringskort". 
Ahr, pis. "Hej" sagde jeg måske for muntert. Som om jeg ikke havde fået nok af Post Danmark allerede. Min månedlige dosis blev til 24 minutter for meget af mit liv spildt på ventemusik, jeg endda fik skrevet en sang til forargelse over deres lange lorte kø og deres fuldstændig for dårlige speakover kvindelige stemme, som sikkert hedder Helle, lykkelig gift med Svend-anders Pedersen og bosat i Køge, og hun fortæller mig i løbende 6 minutter om deres forhold til hunde og hvor mange hundekiks de køber. Aldrig mere Post Danmark. Slut. ALDRIG!

Så for satan! Du ved, at du har ringet for meget til et bureau eller firma , hvis..
- Du kan deres nummer i hovedet
- Du kender deres ventemusik udenad, tæller nærmest sekunder på hvor lang den er
- Du nynner med på deres ventemusik - eventuelt skrevet en lille smedesang
- De ender med at genkende dit nummer, når du ringer og de skændes om, hvem der skal svare denne gang. 

ξ

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...