New Year {1D} +13

Angela på 17 bor alene i London, hun har boet i byen i snart 5 uger, og kender ingen, jo hun kender kun, den mega berømte Louis Tomlinson. Hun har kendt ham siden ja... ALTID!! Hun kender ham, ud og ind. Hver en lille del ved hans personlighed. Men efter alt den berømmelse har hun ikke set ham i lang tid, men efter hun er flyttet, er der stadig ikke sket en skid i hendes liv. Rutinerne er de samme: Sove, spise, arbejde, spise, arbejde, hjem, slappe af, spise, sove. Dag ind og dag ud. Men den første nytårsaften i London tager en voldsom drejning, bare ved at gå på gaden klokken 7 på vej hjem for at sidde og glo ud af vinduet.

23Likes
28Kommentarer
1367Visninger
AA

10. Kapitel 9.

"Louis."

Han ser over på mig igen, han ser ned og op igen. 

 

Louis HALLO!! Hvorfor siger du det bare ikke? Altså så slemt kan det ikke være. 

Han bider sig svagt i underlæben og sætter sig ved siden af mig. Han sidder med bøget ryg og ser op på mig. Han smiler lidt, og jeg kan ikke lade være med at give ham et igen, bare et lille et. Jeg læner mig tilbage og ser på ham, han lægger en hånd på mit lår, jeg ser på ham og ligger min egen oven på hans. Jeg sætter mig i skraderstilling og vender mig om så jeg ser på ham.

"Hvordan er det så gået de seneste år?" 

"Louis det der mener du ikke. Var det, det der tog så lang tid at sige?"

"Nej... det er noget andet... men svar nu på mit spørgsmål."

"Nej, det er ikke gået godt."

"Og hvorfor så ikke?"

Jeg sukker højlydt, jeg hader at svare på spørgsmål! Jeg himler tydeligt med øjnene, hvorfor dælen kan han ikke bare komme ud med sproget. Lige nu har jeg lyst til at sparke ham et vis sted og bare åbne mit vindue, tage min megafon og bare råbe ud over byen. "Directioners! Louis er her oppe!"

 

Nårh ja, jeg har jo ikke fortalt hvor i London jeg bor, skal vi sige Oxford Street? Okay ikke præcis, men faktisk ikke så langt fra. Men hvad betyder det? Intet i min verden, eller hvad? Nej...

 

*

Det bankede på døren, jeg sad inde i stuen med mine højtelskede grå Everlast bukser og mine dejlige lyseblå hyggesokker + min fantastiske pike Minnie Mouse hætte trøje. Og mit hår lignede morgenhår. Typisk weekend outfit. Jeg fjernede min dyne og gik ud for at åbne, han stod i døren. Han stod med et stort smil og hænderne omme på ryggen.

"Hvad har du der?" spurgte jeg ham og han gik ind. 

"En gave." Han tog min ene hånd og lagde en lille æske i den og lukkede mine fingre om den. Jeg åbnede min hånd og så ned på æsken, jeg så op på han igen og smilede stort til ham. Jeg så ned på æsken og åbnede dem. Et par øreringe, med en diamat i. Jeg så op på ham og lagde armene om ham, og plantede så et kys på hans læber.

*

 

Jeg ser over på Louis, mine øjne er våde, og han rykker hen til mig og ligger armene om mig. Han holder mig ind til ham, hvorfor fanden tuder jeg over min eks, som jeg droppede, første gang, hvor vi så kom sammen igen og hvor han så totalt knuste mit hjerte foran HELE skolen. 

"Hvad er der?" Jeg har hoved begravet i hans skulder. Han nusser min ryg, og jeg lader tårene løbe. Han løfter min hoved, tørrer tårene væk og smiler til mig.

"Hey, skal vi ikke tage et eller andet sted hen, bare for at få dig på andre tanker." Jeg nikker som svar og snøfter. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...