New Year {1D} +13

Angela på 17 bor alene i London, hun har boet i byen i snart 5 uger, og kender ingen, jo hun kender kun, den mega berømte Louis Tomlinson. Hun har kendt ham siden ja... ALTID!! Hun kender ham, ud og ind. Hver en lille del ved hans personlighed. Men efter alt den berømmelse har hun ikke set ham i lang tid, men efter hun er flyttet, er der stadig ikke sket en skid i hendes liv. Rutinerne er de samme: Sove, spise, arbejde, spise, arbejde, hjem, slappe af, spise, sove. Dag ind og dag ud. Men den første nytårsaften i London tager en voldsom drejning, bare ved at gå på gaden klokken 7 på vej hjem for at sidde og glo ud af vinduet.

23Likes
28Kommentarer
1342Visninger
AA

9. Kapitel 8.

 

"...Baby, you don’t have to worry

I’ll be coming back for you, back for you, back for you, you
Lately, I’ve been going crazy
So I’m coming back for you, back for you, back for you, you..."

One Direction Back For You, spiller højt i hele stuen. Klokken er omkring 4 eller sådan noget og jeg er først lige kommet hjem, fra den mest hyggelige tur med Louis. Entelig tog vi bare op i London Eye, men fuck det var flot at stå der og se på fyrværkeriet ovre ved Big Ben. 

 

*

Han lagde armen om mig, han nussede min ryg. Vi sad på taget med en paraply for at vi ikke fik pinde i hoved. Det var den bedste nytårsaften i mit liv, især fordi jeg elskede ham, og han elskede mig. Nok var det på mit tag, på min grund eller min families, i Danmark hvor han var min. Der havde jeg intet imod alle de brag fra fyrværkeriet, for han var der til at beskytte mig.

*

Der bankes på døren, jeg hører det kun svagt men går alligevel ud og ser i dørspionen, jeg åbner ALDRIG døren for et eller andet random mennesker der sælger et eller andet bras jeg kun har nok af.

Jeg træder et skridt tilbage og åbner døren.

"Louis, hva... hvad laver du her?"

Han lukker døren og låser den, han ser på mig og smiler bare. 

"SERIØST! Hvad laver du her Louis!" Jeg er ved at blive lidt sur.

 

Vent... har jeg sagt det? Det tror jeg ikke. Og hvis jeg har er det mig der er blondine dum, men altså... jeg bliver meget nemt vred, sur og sådan når jeg ikke for ting af vide når jeg spørger. Og derfor hader jeg jul og min fødselsdag. Jeg spørg jo altid hvad jeg får og mine forældre NÆGTER at sige det. Og så bliver jeg sur, og så hader jeg også overraskelser, derfor var jeg ikke synderlig glad da nogle af mine veninder holde et suprise party for mig 4 dage før jeg skulle rejse til London. HADER DET SÅ INDERLIGT MEGET!

 

Han tager min hånd og hiver mig med ind i stuen, jeg er bare lige ved at springe. Ligesom en bombe, nej vent 1.000.000 bomber på en og samme gang. HADER når folk ikke siger noget til mig når jeg spørger. 

"LOUIS!" Jeg sætter mig på sofaen, ligger armene over kors og prøver at se pisse sur ud. 

"Undskyld, det er bare..."

"Hvad er bare?"

 

Han tøver og ser ud af vinduet.

 

_____________________________________________

Undskyld der er gået så lang tid, og at det ikke er så langt, gør mit bedste :)

Knuzz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...