New Year {1D} +13

Angela på 17 bor alene i London, hun har boet i byen i snart 5 uger, og kender ingen, jo hun kender kun, den mega berømte Louis Tomlinson. Hun har kendt ham siden ja... ALTID!! Hun kender ham, ud og ind. Hver en lille del ved hans personlighed. Men efter alt den berømmelse har hun ikke set ham i lang tid, men efter hun er flyttet, er der stadig ikke sket en skid i hendes liv. Rutinerne er de samme: Sove, spise, arbejde, spise, arbejde, hjem, slappe af, spise, sove. Dag ind og dag ud. Men den første nytårsaften i London tager en voldsom drejning, bare ved at gå på gaden klokken 7 på vej hjem for at sidde og glo ud af vinduet.

23Likes
28Kommentarer
1478Visninger
AA

5. Kapitel 4.

"FORHELVEDE! SÅ SE DIG DOG FOR!" Raseri, raseri, raseri! Hvorfor helvede skulle han brase ind i mig med 40 km/t, for så at ligge mig ned på Londons beskidte gader, og så ligge oven på mig? Et ord til ham: IDIOT! Han fjerner sig fra mig og rejser sig, jeg har ikke set på ham, så hvordan ved jeg det er en ham? Nårh ja, det kan man jo mærker når et mennesker styrter ind i dig! Bare fedt, og totalt ydmygende, at en eller anden bare skal støde ind i dig. Han rækker en hånd mod mig, gu da nej? Jeg er ikke en hjælpeløs killing i et træ, jeg har 2 arme og 2 ben der virker fint, så jeg kan godt komme op at stå selv. Men hvordan er det muligt for mig at jeg ikke har set på hans ansigt endnu? 

Jeg ser op på hans ansigt og bliver helt stiv. WHAT THE FUCK! Min elskede barndomsven jeg ikke har det i 100 år!

"Ellers tak." Siger jeg og sender ham et sødt og ægte smil, OMG! Jeg smiler ægte! MINDEDAG!.Er jeg dum eller sådan noget, jeg siger nej tak til at få hjælp op at stå.

"Angela?" Og der går jeg så i baglås, hvordan fuck kan han huske mig? Jeg rejser mig op, og kommer i tanke om jeg stadig har det der grimme navneskilt på, ups. Jeg fjerner det hurtigt og vores øjnene mødes. Han ser på mig og tager fat i min arm. 

OMG! LOUIS RØR VED MIG! FANGIRLING!

Han hiver med ned af en side gade, og en mere, og så ind i en gyde. What, why? Er det så hemmeligt du kender en pige med knaldrødt hår og den sygeste tøjstil.

Nårh ja, det har jeg ikke fortalt om. Mit tøj. Jo det er mest neonfarver, men idag er det: Neongrøn top og lyserøde jeans. Lige som jeg kan lide det, folk lægger mærke til mig og jeg ELSKER det! 

Mig hjerte opmærksomhed!

 

"Angie?" WHUT!?!? Han kan fucking huske det kælenavn han selv gav mig, og som igen andre ved jeg bliver kaldt.

"Hvorfra...? Kan du huske mig?" Forvirring! Halleluja! 

"Jeg har aldrig glemt dig, men fuck du har ændret dig, MEGET!"

Jeg begynder at grine, hvorfor er det så sødt når han siger noget som det, og så kan man ikke lade være. 

Må jeg fangirle nu? Fysisk? Nej, min in my brain... FANGIRLING MAX!!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...