New Year {1D} +13

Angela på 17 bor alene i London, hun har boet i byen i snart 5 uger, og kender ingen, jo hun kender kun, den mega berømte Louis Tomlinson. Hun har kendt ham siden ja... ALTID!! Hun kender ham, ud og ind. Hver en lille del ved hans personlighed. Men efter alt den berømmelse har hun ikke set ham i lang tid, men efter hun er flyttet, er der stadig ikke sket en skid i hendes liv. Rutinerne er de samme: Sove, spise, arbejde, spise, arbejde, hjem, slappe af, spise, sove. Dag ind og dag ud. Men den første nytårsaften i London tager en voldsom drejning, bare ved at gå på gaden klokken 7 på vej hjem for at sidde og glo ud af vinduet.

23Likes
28Kommentarer
1490Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Der er mange mennesker på gaden, godt nok er der mange mennesker der har fri nu, men mig, nej jeg skal fucking tilbage og arbejde. Klokken er 14 nu og jeg skal dø helt til klokken 19, hvor jeg ellers bare skal hjem under dynen og se CSI: Miami, men først skal man en tur ned og købe ind med slik og lækkert. Og nu, ned på Subway efter noget frokerst. Der er, jeg ved ikke 10 mennesker foran, det er sgu da bare lort, jeg er sulten og vil have mad NU! Hvorfor kunne der ikke bare være en eller anden smart dingenot som kunne fjerne de mennesker der står foran.

Og no! Det gør det sgu da ikke bedre det er en gammel bedse der er der nu. Og at det er hende den langsomme tøs der står bag disken. Jeg overvejer virkelig at spring om til hende og så hjælpe, men nej, jeg er jo et sødt menneske. Og jo, jeg er sød, måske ikke overfor mine kollegaer, men jeg kan da godt finde på at hjælpe en gammel dame over gaden, eller hjælpe en ældre med poser, så jo jeg er sød! Tro det eller ej, jeg kan være sød, når jeg gider! Mit liv mine regler.

 

Endlig er det min tur, og hun kender mig, jeg behøver ikke engang sige hvad jeg skal have før hun finder det rigtige brød, det rigtige kød, ost, varmer og kommer de rigtige ting i. Hun tager den rigtige størrelse kop og kaster det hele ind på kassearbaratet. Jeg smider pengene til hende og fylder koppen op og skrider ud, bare for at går tilbage for at arbejde, men først. Æde.

Jeg finder en bænk som er lidt nede ad en sidegade, men what ever, jeg kan sidde ned, i fred og ro, og spise. Okay måske ikke i fred og ro, jeg kan ikke undgå mennesker, men de kommer ikke over til mig og sætter sig, og hvis de gør får de dræberblikket. Måske er det grunden til jeg ikke kender en levende sjæl i den her by. Jeg giver ikke folk en chance, men what ever! Det er mit liv, og jeg behøver heller ikke kende nogle. Måske er det sikkert sådan jeg ender. Alene med 20 katte. FUCK! DET MÅ IKKE SKE! JEG MÅ SKAFFE NOGLE VENNER NU!

 

Tilbage på den skide arbejdsplads, mindre fedt, selvom der kun er 4 ½ time til jeg skal hjem.

Jeg kører en hånd gennem mit hår og går ind på lageret, man kan lige så godt finde noget godt musik nu når man bare skal stå og glo, og smile. BLAH!

Jeg ender med bare at starte den spilleliste vi har, selvom den ikke er den bedste... men what ever, det er jo ikke mit job at lave gode spillelister. Bare det var, se det ville være et let job. Dagdrømning!

 

 

Små 4 ½ time senere:

Fuck the hell yeah!!! Ses bitches, nu skrider jeg hjem og holder min velfortjente 2 ugers ferie! Bare 2 uger med TV, hyggetøj og slik!!! ARH!!

Jeg løber ud på lageret efter min taske, nu skal jeg bare ned i en butik og have lidt guf. Og klokken er fucking kun 19! Og jeg skal bare sidde i min Jump Suit og glo ud af vinduet, se på alt det smukke fyrværkeri. Men det er jo normalt. Jeg hader at skyde af, jeg havder den der dumme bang lyd. Jeg hader bare hvorfor vi gør så meget ud af at der kommer et nyt år. Alle er jo bare: OMG! DET ER NYTÅRSAFTEN! YAY! Og så er der mig: Nå... endnu et år er gået, velkommen nye år. 

Jeg løber ud af døren og går i et stille tempo mod det nærmeste supermarked. Jeg tager min mobil op af lommen og låser den op. Jeg stryger fingeren hen over min skærm, den eneste jeg savner er min lillesøster, hun er kun 10 og hun ved jeg savner hende. Jeg burde ringe hjem, bare for at gøre hende glad, lille Emma, stakkels Emma.

Jeg låser hurtigt telefonen ingen inden tårende tager over, fuck jeg savner den lille skid. Og ja, hun er en lille skid, hun er ikke særlig høj, nok 144, men what ever og så hendes bæbrune hår og de blå øjne. OH fuck! En tåre triller ned af min kind. Jeg tørre den hurtigt væk og ser op. 

 

Og SLADAM! Ligger jeg på jorden med en eller anden fremmed idiot over mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...