New Year {1D} +13

Angela på 17 bor alene i London, hun har boet i byen i snart 5 uger, og kender ingen, jo hun kender kun, den mega berømte Louis Tomlinson. Hun har kendt ham siden ja... ALTID!! Hun kender ham, ud og ind. Hver en lille del ved hans personlighed. Men efter alt den berømmelse har hun ikke set ham i lang tid, men efter hun er flyttet, er der stadig ikke sket en skid i hendes liv. Rutinerne er de samme: Sove, spise, arbejde, spise, arbejde, hjem, slappe af, spise, sove. Dag ind og dag ud. Men den første nytårsaften i London tager en voldsom drejning, bare ved at gå på gaden klokken 7 på vej hjem for at sidde og glo ud af vinduet.

23Likes
28Kommentarer
1535Visninger
AA

11. Kapitel 10.

Jeg vågner stille, sætter mig op og ser rundt i rummet. Det største chok rammer mig da jeg ser Louis ligge ved siden af mig i bar overkrop. Jeg smiler lidt for mig selv og ligger mig igen. Jeg ser hen på ham og han vender sig om mod mig. Hans øjne er trætte men stråler også. Han rykker sig helt hen til mig og placere et kys på mine læber som vi holder. 

Han fjerner sig igen og ser på mig. Han stryger en finger hen over min kind. Jeg ruller om så jeg ligger med ryggen til ham og han begynder stille at nusse min ryg, men jeg ruller bare videre og lander på gulvet.

"Av!" Louis kommer over og stikker hoved ud over sengekanten.

"Er du okay?" Jeg nikker til ham, vender mig om på maven og kravler hen mod mit skab. Jeg hører han rykker sig ned for enden af sengen og idet jeg kommer der hen klasker han mig i røven. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg forsætter mod mit skab og stiller mig op. Jeg åbner skabsdøren og tager min multifarvede Jumpsuit (Seriøst, den er mega multifarvet. Det ene ærme er neon pink, det andet babyblå, det ene ben rød, det andet turkis, maven lilla, ryggen gul og lynlås + alle kanter neon grøn.) ned fra bøjlen og trækker i den, tager mine hyggesokker på. Jeg smækker skabet og kaster mig over i sengen. Jeg lander på maven og vender mig om på ryggen.

Louis tager min hånd og hiver mig op.

"Vi skal ikke dovne hele dagen vel?" Jeg ryster på hoved som svar og hopper ud af sengen. 

 

__

Vi går ned af gaden hånd i hånd, entelig ret hyggeligt, og ingen skrigende Directioners stopper os, og Louis ligner sig selv. Man kan tydeligt se det er ham, måske er det fordi han går med mig, en totalt ukendt tøs. 

Og lige hvad man kunne bruge, en flok paperatzier har opdaget Lou med en ny pige.

"Hvor kender I hinanden fra?" råber en kvinde med et kamera bag sig. Jeg står bare og lader Louis snakke.

"Vi er barndomsvenner." Han hiver mig ind til sig.

"Hvorfor har man intet hørt om hende før?" En anden kvinde snakker til Louis. Mens han svare spørg en 3. ind til mit navn og jeg svare som om jeg er van til det. 

Louis tager min hånd og vi smutter ud gennem folkemængden der har samlet sig om os. Jeg ser mig tilbage og der er ingen der følger os, perfekt. Vi sætter vores fart ned og går stille igen.

"Louis?" Jeg ser på ham og han vender hovedet og ser mig i øjnene. Han nikker. Og jeg tøver lidt, jeg ser en bænk og hiver ham med over til den.

"Du ved der igår da jeg ikke ville fortælle dig hvad der var sket." Han lægger hænderne på mine skuldre og ser mig i øjnene.

"Jeg forstår fuldt ud hvis du ikke vil sige det."

"Men det er lige det, jeg vil gerne fortælle dig det." Mine øjne begynder at blive våde. Han hiver mig ind til sig og har armene om mig.

"Skal vi så ikke lige tage et andet sted hen så ingen tror jeg har droppet dig eller sådan noget." Jeg nikker som svar ned i hans skulder og jeg rejser sig og hiver mig op. Vi går ud til vejen og prejer en taxa. Vi sætter os ind og Louis siger vi skal til London Eye. 

 

__

Vi er de eneste i vognen, nok fordi der ikke skal være andre end os, Louis købte så vi fik en for os selv, og det var intet problem, da der ikke er så mange mennesker lige nu. Der er turisterne og så de lokale. Men der er ikke så mange lokale, da de enten sover, er sammen med familien eller arbejder. 

Da dørene lukker sætter jeg mig på bænken i midten og ser op på Louis.

"Altså..." Jeg ser ned på gulvet. "Jeg havde en kæreste da jeg boede i Danmark, som jeg droppede et par gange hvor vi efter lidt tid kom sammen igen. Men en dag..." En tåre triller ned af min kind. "... Hvor vi stod ude og snakkede begyndte han at råbe af mig... og der kom flere og flere til... og da der var ret mange rundt om os, sagde han det var forbi og at vi aldrig noglesinde skulle komme sammen igen..."

Tårene begynder at vælte ud af mine øjne. Jeg rejser mig og går hen til ruden og sætter mine hænder på gelænderet. Jeg hører Louis kommer hen mod mig og han lægger armene om mig. Jeg slipper igen og vender  mig om. Jeg lægger hoved på hans skulder og armene om ham. Han vugger stille fra side til side. 

 

_____________________________________________________________________________________________

 

Undskyld for at der er gået så lang tid siden sidste kapitel, men har haft ret travlt på det seneste. Og jeg undskylder mange gange for hvis dette kapitel ikke er det bedste.

 

Tjek meget gerne CecillieTomlinson<3 ud, hendes movella "Hate or love" er meget god og jeg ville blive meget glad hvis i tjekkede den ud <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...