Nytårstalen

Vi vil alle opleve mørke, og vil derfor også komme til at se blændende lys, når en tændstik bliver strøget og et lille flakkende lys, langsomt, strækker sig mod loftet.
Denne nytårstale er til dig, der netop er i gang med at læse disse ord.
Hold ud i det mørke 2013 vil skabe. Ligegyldig hvor hård og kold en vinter er, ender den altid ud i forår.
Intet kan ødelægge dig, medmindre du lader det ødelægge dig.

25Likes
23Kommentarer
1508Visninger
AA

2. Nytårstale

Du åbner hoveddøren og opdager med det samme, at det i dag er en af de dage, hvor vinden hurtigt vil gøre dine kinder røde.

Du begynder at gå ned ad fortovet.

Du indånder den friske duft af fuglesang og træer. Håber på solrigt vejr. Selvfølgelig.

Snart står du gennemblødt på trappetrinnet til huset igen efter gåturen.
Gennemblødt af det solrige vejr, der aldrig kom? Gennemblødt af glæde? Gennemblødt af sorg? Gennemblødt af oplevelser på turen.

Nytårsaften er aftenen, hvor vi står på trappetrinnet og åbner døren. Vi er gennemblødte af et helt års begivenheder og venter nu på, at vi kan komme ind til den varme pejs og hænge minderne til tørre.

Vi nyder denne aften, helt til den ikke er en aften mere, men er nat. For nytårsaften er speciel. Det er en aften, hvor vi fejrer hver gang vi smilede på vores gåtur, men samtidig er det en accept af alle de gange, vi snublede.

Der er noget magisk over nytårsaften. Vi ser fremad, selvom vores bryst stadig stikker af smerte. Vi er håbefulde.

Til sidst vil vi springe ned fra stolene og ønske os det bedste vejr på vores vandring. Vi bestemmer os for, hvor vi vil begive os hen. Vi lover os selv, hvad vi vil opnå, skønt vores rute næsten aldrig bliver som planlagt.

Vi er mennesker. Vi er impulsive. Vi bliver fristede til omveje eller farer vild, enten i skoven eller i tankespind. Vi sidder fast i trærødder og mennesker. Vi går omveje for at følges med de personer, vi længes efter.

Men selvom vi måske ikke holder vores nytårsfortsæt, så er det tanken om, at vi vil gøre os umage næste år, der er værd at holde fast i.

Nu er vi sprunget ned fra stolen. Står på gulvet og kigger på hinanden. Farverige brag oplyser himlen for derefter at glimte bort. Det er forskellen, der er det smukke. Det er kontrasten mellem det sorte og det spraglede, der betager os.

Hvis vi ikke falder på vores gåtur og mærker længslen efter en varm favn i mørket, hvordan kan vi så sætte pris på de tider, hvor vi nærmest svæver over fortovet i en lykkelig dans?

Hvordan kan vi så mærke den varme tryghed, når vi knuger et andet menneskes hånd og ved, at vi er elsket?

Det er det fantastiske ved mørke- den er der kun midlertidigt for, at vi skal kunne være i stand til at se endnu større lys end før. Vi ønsker på hinandens vegne, at vi vil holde ud i blæsten næste år og tager vores champagneglas og skåler.  

Du åbner hoveddøren og opdager med det samme, at det i dag er en af de dage, hvor vinden hurtigt vil gøre dine kinder røde.

Du begynder at gå ned af fortovet.

Du indånder den friske duft af fuglesang og træer. Håber på solrigt vejr. Selvfølgelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...