Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
102846Visninger
AA

15. Vanddamp og tude film

      Vi havde spist ude på en eller restaurant, hvor vi havde fået snakket noget mere, og efterhånden kunne jeg mærke, at jeg virkelig var ved at komme i problemer. For ikke nok med at hans krop fuldstændig kunne dominere min, så havde han også en strålende personlighed. Han var både moden, eller selvfølgelig var han det, han var trods alt 11 år ældre end mig, havde jeg fundet ud af, et legebarn, morsom, underholdende, sød, betænksom, stærk, og så kunne han bare få smilet frem på mine læber. Ergo var jeg ved at svømme ud på meget dybt vand. Vand hvor jeg ikke kunne bunde, og hvor strømmen snart ville bære mig væk, så der ikke længere var nogen vej tilbage.

     Alle disse tanker strømmede igennem mit hoved, mens vandet strømmede ned over min krop. Jeg havde pænt spurgt, om jeg måtte låne badet, da vi var kommet hjem til ham igen, da jeg havde følt mig lidt ulækker, efter ikke at have været i bad, jeg ved ikke i hvor lang tid. Så sød som han var, havde han selvfølgelig givet mig lov, selvom han havde startet med at drille mig, ved at sige, at så skulle han bestemt også med. Noget han heldigvis forstod, at jeg ikke ville have. Ikke fordi at jeg ville have noget imod det. Hans varme hud imod min, mens vi ville stå under bruseren og skrubbe hinandens rygge, var en tanke der faktisk tiltalte mig rimelig meget, selvom jeg godt vidste, hvor det ville føre hen. Vi havde i hvert fald endnu ikke kunnet holde fingrene væk fra hinanden ret længe, hvis først vi var så tæt på hinanden, uden at der var andre til stede.

     Jeg skubbede hurtigt tanken fra mig, da jeg kunne mærke, hvordan det var begyndt at krible i min krop bare ved tanken. Mine skuldre sang stille, mens det rislende vand overdøvede mit suk. Dagen havde jo været fuldstændig perfekt, og det uden at vi havde haft sex eller snakket om sex en eneste gang. Ikke fordi vi egentlig havde snakket om sex på noget tidspunkt, for ærligt indrømmet ville jeg nok stikke af og begrave mig levende, hvis jeg skulle sidde og snakke med ham om det. Et var at gøre det, når ens krop automatisk fulgte med, et andet ville være at skulle side og snakke om det, og virkelig tænke på det.

     Mit hoved røg ind under vandet, for at skylde tankerne væk, da jeg ikke ville tænke på det nu. Nu skulle jeg bare blive vasket, og så gå ind i soveværelset hvor Ji-Hoon ville vente med en film, som vi havde lejet på vejen hjem.

     Stille fik min hånd slukket for vandet, og jeg stod blot et øjeblik og lod vandet stille dryppe ned fra min krop, inden jeg vred noget af det ud ad mit hår. Jeg tog stille det håndklæde, jeg havde hængt op, inden jeg fik i bad og begyndte at tørre mig. Ikke at det ville hjælpe specielt meget i sidste ende nok, da jeg havde været i bad så længe, at det lignede der var tåget ude på badeværelset. Så meget damp var der. Alligevel lykkedes det mig at få tørret vanddråberne på min krop væk, hvorefter jeg gik over og tog fat i den pose, Ji-Hoon havde givet mig ind på badeværelset.

     ”Jeg købte også noget nattøj til dig. Jeg tænkte, at du nok ikke ville vise dig frem i butikken i nattøj, så håber du kan lide det”

     Jeg smilede alene ved tanken om hans søde smil, da han havde givet mig posen, mens jeg stille stak min hånd ned i posen for at fiske nattøjet op. Jeg måtte knibe mine øjne lidt sammen for at se nattøjet tydeligt nok igennem tågen på badeværelset. Den var hvid med små blonder langs kanten på den og sløjfer på stropperne, og ville kun lige nå ned over min bagdel. Derudover, var der faktisk også et par tilhørende trusser også i hvid med små blonder og sløjfer. Faktisk var det ret sødt, bortset fra det faktum at det var så lårkort. Jeg tog det dog på alligevel, inden jeg stille begav mig ud fra badeværelset af.

     En tyk hale af tåge fulgte mig ind i soveværelset, mens jeg stille lod mine fingre løbe igennem mit hår i et forsøg på at redde det. Jeg så mig lidt omkring i rummet, da Ji-Hoon ikke var nogle steder at se. Det store fjernsyn på væggen over for sengen var dog tændt, og jeg kunne se menuen på den film vi havde valgt, var vist på skærmen. Faktisk havde jeg ikke rigtig nået at bemærke, hvor mange ting der egentlig var inde i hans soveværelse den morgen. Der hang smukke fotografier af forskellige landskaber på væggene samt hans fjernsyn, der nok var lige så stort som det i stuen, og så var der små hylder rundt omkring, hvor der stod et par bøger og nogle lys hist og her.

     En duft af noget salt ramte min næse, og jeg vendte derfor mit blik imod døren, hvor Ji-Hoon stod med en stor skål popcorn og stirrede på mig. Jeg blinkede en smule forvirret, da jeg kunne se splittelsen i hans øjne, og lagde derfor mit hoved på skrå endnu en gang.

     ”Hvad er der i vejen?”

     Jeg kunne se, hvordan han stille sank en klump, mens hans øjne var klistret til mig. Ikke til mit ansigt med til min krop. Det fik mig til at se ned ad mig selv, og jeg kunne mærke hvordan det løb koldt ned ad ryggen på mig ved synet. Al dampen på badeværelset havde fået natkjolen til at blive let fugtig, hvilket betød at det tynde hvide stof var blevet gennemsigtigt, så jeg praktisk talt næsten var blottet. Jeg lagde straks mine arme rundt om mig selv i skam, og vendte mig væk fra ham, mens jeg kunne mærke, hvordan varmen steg i mine kinder, men det ikke på den positive måde. Aldrig før havde jeg følt mig så flov. Og det selvom han havde set min krop før, men på den her måde. Det var bare så pinligt, at jeg ikke kunne få mig selv til at se på ham.

     I det samme mærkede jeg dog et par stærke varme arme lægge sig om min talje, hvor de trak mig ind i deres favn med ryggen imod Ji-Hoon’s brystkasse.

     ”Lad vær med at gemme dig for mig, okay? Du er smuk uanset hvad, og behøver ikke at gemme din krop væk. For jeg kan lide den, præcis som den er.”

     Små tårer trængte sig på i mine øjenkroge ved hans ord, hvilket fik mig til at vende mig om i hans favn og lægge mine arme om halsen på ham, så jeg kunne presse mine læber imod hans. Ikke fordi jeg ville have noget ud af det, men simpelthen fordi det var den eneste måde, hvorpå jeg kunne fortælle ham, hvordan jeg havde det. Hvor glad jeg var for, at han kunne lide mig som jeg var, og ikke ønskede at ændre på mig.

     Kysset var hverken hårdt eller grådigt, men ganske blidt og virkelig intenst, fordi der lå så mange følelser bag. Hvor længe vi stod sådan, er jeg ikke klar over, men det føltes rart. Det føltes som om, at Ji-Hoon’s favn var det eneste sted, der fandtes i verden, og at hans læber og mine blot var skabt for at passe mod hinanden.

     Vi stoppede først kysset, da lyden af filmen der selv startede ramte vores øre. Vi så stille over imod fjernsynet, hvorefter vi så på hinanden igen med smil, der nåede hele vejen op til vores øjne. Stille kravlede jeg over i sengen, mens Ji-Hoon tog skålen med popcorn, han havde sat af på hylden, hvor DVD-afspilleren også stod, inden han tog plads ved siden ad mig i sengen.

     De næste to timer brugte vi på at spise popcorn, grine ad de sjove sekvenser og græde af de triste. Eller rettere jeg græd, og Ji-Hoon syntes, jeg var enormt nuttet, hvilket blot fik mig til at række tunge ad ham. Jeg kunne ikke gøre for, at jeg åbenbart var mere følsom, end han var. Jeg sad da også med tårerne trillende ned ad kinderne, da filmen sluttede lykkeligt, selvom det ikke havde set sådan ud til at starte med.

     ”Du er da, en være tude prinsesse, hva’?”

     Grinet der forlod Ji-Hoon’s læber, irriterede mig en smule, fordi han gjorde grin med, at jeg tudede til film. I stedet for at svare ham, tog jeg bare en af puderne i sengen og klaskede den op i hovedet på ham.

     ”Tag det i dig igen!”

     Jeg slog ham et par gange med puden, inden det lykkedes ham at få den tvunget fra mig, hvorefter vi havde en mindre slåskamp. Ikke fordi vi slog på hinanden eller noget. Jeg forsøgte bare ihærdigt til ingen verdens nytte ikke at lade Ji-Hoon få overmandet mig. Der gik dog kun omkring ti sekunder, inden jeg lå under ham, mens han stærke hænder holdt mine hænder fast.

     ”Næh… for du er min lille tude prinsesse!”

     Han bøjede sig ned og kyssede tårerne på mine kinder væk. Faktisk kunne jeg ikke andet end at finde det sødt i sidste ende, selvom jeg mest af alt havde lyst til at lege fornærmet.

     ”Jeg er altså ingen tude prinsesse… Men ja, jeg er din…”

     Mine kinder brændte voldsomt, mens et let genert smil viste sig på mine læber. Ja… Jeg var nu et hundrede procent sikker på, at strømmen havde fået fat i mig, da der ingen vej var tilbage. Jeg var hans. Jeg ville kun være hans. Ikke bare fordi at han var så ekstremt lækker, at det burde ulovligt, men fordi at han fik mig til at føle mig værdsat. Fik mig til at føle mig ønsket og elsket.

     Han bøjede da sit hoved ned og lod sine læber presses imod mine. Denne gang var grådigheden der, og jeg åbnede med glæde min mund for at lade Ji-Hoon nærmest spise af mig. Vores fingre flettede sig stille ind i hinanden, mens vores tunger kæmpede om dominansen, selvom Ji-Hoon uden tvivl var vinderen allerede fra start af. Da han efter et godt stykke tid brød vores heftige kys, måtte jeg hive lidt efter vejret, som jeg straks mistede igen, da han hviskede mig i øret med sin forførende stemme, der kunne få de små hår til at rejse sig i nakken.

     ”Så lad mig vise dig, at jeg også er din…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...