Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
375Kommentarer
102628Visninger
AA

11. Tango

 

      Til mit held havde samtlige piger, jeg havde spansk med, allerede sat sig på de forreste rækker, og jeg derfor kunne finde en plads aller bagerst i klassen uden noget problem. Ikke fordi jeg ønskede at sidde nede blandt drengene i klassen, men ganske simpelt for at komme så langt væk fra Rain som muligt. Jeg fandt mine bøger frem og sørgede for at finde den side, vi var nået til, hvorefter jeg satte den op på bordet, lidt ligesom for at lave en skærm, der måske kunne skjule mig lidt fra resten af klassen.

     Den summende lyd ad elever aftog stille indtil lokalet var fuldstændig stille. Jeg behøvede ikke engang kigge op fra bordet, hvor jeg havde fundet en lille revne, jeg intenst stirrede ned på, for at vide, at Rain var trådt ind i lokalet. Jeg ligefrem kunne dufte hans parfume, hvilket fik mig til at snuse let til mine hænder. De lugtede fuldstændig som ham. Noget jeg måtte se at komme af med i en fart, inden jeg skulle sætte kursen hjemad. Bare tanken på at komme hjem og lugte af herreparfume… Det alene fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

     Mine øjne røg dog alligevel op imod starten af klasselokalet, da lyden af latinske rytmer ramte mine øre. Jeg måtte blinke let et par gange for at sikre mig, at jeg ikke så syner. Rain stod oppe foran i klassen iført det, man nok vil betegne som et sort fint jakkesæt, dog hvor jakken ikke var lukket men åben, og så havde han en hvid skjorte inden under, hvor de øverste knapper i den var åbne, så man kunne se lige til et par centimeter ned under hans kraveben.

     ”I kan godt pakke jeres bøger væk, og så skal vi have skubbet samtlige borde og stole ud til væggene. ¡Vamos, vamos!”

     Lettere perpleks måtte jeg irriteret pakke min ellers nøje opstillet mur ned i tasken igen, for derefter at hjælpe de andre med undrende at flytte bordene. Alligevel kunne jeg høre, hvordan hele lokalet summede af forventning. Med diktatoren skulle vi altid bare sidde fast og stift på vores pladser og lære tingene uden ad, men nu så det ud til, at der endelig ville ske noget interessant. Noget som jeg ikke kunne andet end at frygte lidt for.

     ”Godt så… Det er jo fint nok, at vi sidder her og forsøger at lære et sprog, men helt ærligt… Vi er en musik skole. Så mon ikke vi skal gøre det lidt mere… musikalsk?”

     Rain stod lænet op ad katederet, som han havde rykket helt op til tavlen, mens jeg blot stod nede bag ved de højeste drenge i klassen, i et forsøg på at skjule mig så godt jeg nu kunne.

     ”Derfor har jeg tænkt mig at lære jer argentinsk tango. Ja, der findes flere forskellige former for tango… Lad mig demonstrere… Nogen frivillige?”

     Alle pigerne hvinede straks, mens de rakte deres hænder så højt i vejret de kunne i et forsøg på at spærre udsynet til de andre piger. De kunne dog godt spare sig, da Rain allerede havde valgt sin ’frivillige’ på forhånd.

     ”Riah, vil du ikke komme herop?”

     Drengene flyttede sig automatisk lidt, for at jeg kunne komme forbi dem, selvom jeg ikke ligefrem havde specielt meget lyst til det. Med besvær fik jeg sunket den klump, der havde formet sig i min hals, mens mit ubehag ved situationen tog til. Ikke blot var jeg tvunget til at gå frem og stille mig ansigt til ansigt med Rain foran alle andre i klassen, men jeg kunne også mærke pigernes iskolde blikke i min nakke, mens jeg blot gik med mit hoved rettet ned imod gulvet.

     Jeg bed mig let i min læbe, da jeg stod foran Rain, og jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte hamrede af sted. Mit blik var rettet stift imod mine fødder, lige indtil Rain’s hånd lagde sig blidt under min hage og løftede den op. Til mit held kiggede han dog ud på klassen i stedet for på mig, men alligevel gjorde det en smule ondt at se på ham.

     ”Den europæiske form, som nok er den de fleste af jer kender, er den, hvor man står et godt stykke fra hinanden, og holder fast i sin partner på denne måde, lidt ligesom de fleste andre standarddanse. Argentinsk tango derimod er mere improvisation og sensuel, og derfor er det ikke en klassisk position men mere en omfavnelse…”

     Mine øjne spærrede sig let op, da Rain trak mig ind i sin favn med den ene hånd i min, og den anden om ryggen på mig. De andres udbrud og pigernes misundelige hvin ramte slet ikke mine øre, da det eneste der fyldte mine øre var lyden ad det susende blod i min krop. Mine kinder var glohede, og det eneste jeg havde lyst til i det øjeblik at, at kaste mine arme om halsen på ham og bede ham om at få verden til at forsvinde.

     ”Argentinsk tango er mere en gang på takterne 2/4 eller 4/8 og så med improvisation. Find jer en makker, og så viser jeg, hvordan I skal gøre, og I gør det så efterfølgende. Og så passer det med, at der en pige i overtal, så Riah danser bare med mig, og viser jer andre, hvordan man skal gøre.”

     Hans stemme var så rolig og professionel, som om jeg virkelig bare var hans elev. En helt almindelig elev som alle andre, og som ingenting betyd for ham i sidste ende, ud over at vi var hans indtægt. Jeg kunne ikke andet end at lukke af, for hvad han ellers sagde. Det gjorde ganske simpelt for ondt. Det gjorde ondt at danse så sensuelt med ham, som jeg skulle. For jeg kunne lide det. Jeg kunne så godt lide, at danse så tæt med ham, at det var uundgåeligt at hans duft ikke satte sig fast i mine næsebor, og fik det til at krible endnu mere i min krop, end det gjorde i forvejen.

     Da hans øjne endelig mødte mine, for at vise de andre, hvordan de skulle danse, kunne jeg mærke, hvordan mit hjerte sprang nogle lette slag over. Den vilde lyst jeg ellers havde set ligge på lur i hans øjne, hver eneste gang jeg havde set ind i dem, var nu fyldt med en anden følelse. Var han trist? Måske sur… Ja, helt sikkert sur og skuffet… Skuffet over, at jeg ikke selv sagde fra over for ham, hvorefter jeg i stedet for nærmest flygtede fra ham.

     Stille måtte jeg blot følge med rundt i klasselokalet, da Rain satte sine ben i gang, og da han førte min ryg nedad lod jeg mig bare følge med. Han havde trods alt lært mig den første dag, at jeg skulle slappe af, når jeg dansede. Jeg måtte ikke være stiv som et brat, men jeg skulle følge med musikken. Så i stedet for at kigge op på Rain’s fantastiske ansigt, som jeg kun huskede alt for godt, fra de gange vi havde været sammen, og derfor blev nødt til at lukke det ude. Jeg var nødt til at koncentrere mig, så der ikke ville begynde at løbe rygter rundt på skolen eller noget. Rain var min lærer intet andet… En ting som jeg desværre snart blev nødt til at forså selv helt og holdent, før end der ikke var nogen vej tilbage.

     Hvor lang tid vi bevægede os rundt på gulvet, har jeg ingen idé om. Det eneste jeg vidste, var bare at jeg dansede med Rain. Det føltes helt anderledes end forleden i dansesalen. I dansesalen havde musikken taget os et sted hensiddes al menneskelig lyd. Her var de latinske rytmer meget insisterende og dansetrinnene en helt anden kaliber, end hvad jeg ellers var vant til at danse. For man kan ikke ligefrem kalde de danse, vi normalt danser for hverken tango, salsa eller nogen anden form for standarddans.

     Jeg åbnede først mine øjne igen, da jeg mærkede Rain stoppe op, og mit blik derfor søgte op imod hans. Han så dog blot ud på resten af klassen, hvorefter han slap sin fatning om mig og begav sig ud midt i rummet, mens han klappede af alle eleverne, der derfor stoppede op. Drengene smilede, fordi de havde fået lov til at lave noget andet, end de plejede, og så var det jo ikke dårligt at danse tæt med en pige. Pigerne smilede dog ekstra sukkersødt, i et forsøg på at indsmigre sig hos Rain. Jeg derimod stod som fuldstændig usynlig for ham oppe ved katederet.

     Timen var forbi. Stille slæbte jeg mig ned bagerst i lokalet for at hjælpe med at rykke bordene på plads, mens mit blik var rettet imod gulvet. Det var vel på en eller anden måde godt, at Rain ikke længere lagde mærke til mig på den måde, ik’? Selvom det var meget pludseligt. Havde jeg gjort noget forkert, mens vi dansede? Uanset hvad så burde det i hvert fald ikke gøre ondt, som det gjorde lige nu. Jeg burde slet ikke mærke noget. Ud over rødmen i mine kinder over at have danset med min lærer, da det normalt nok ville blive set som en flov ting. Selvom det her tilfælde nok ikke var sådan.

     Da bordene var sat på plads begyndte mine klassekammerater at forlade lokalet, og så vidt jeg kunne se, var Rain allerede gået. Ergo stod jeg tilbage med alle stolene, der skulle sættes op, og som fik et irriteret suk til at slippe ud imellem mine læber. Hvorfor var Rain ikke blevet, så han kunne bede dem om at sætte deres stole op? Og hvorfor var det altid mig, som kom til at hænge på den? Noget der ikke ligefrem hjalp på mit i forvejen mutte humør.

     Så jeg begyndte at sætte stole op, mens jeg lod mine tanker få frit løb. Eller rettere jeg begyndte at snakke med mig selv i troen om, at jeg var alene.

     ”Hvorfor er jeg overhovedet så forvirret… Han er min lærer… min lærer… og så alligevel… Hvorfor kan jeg så ikke modstå ham? Er han en troldmand eller sådan noget, siden han kan få mig til at blive så blød i knæene som en slaskedukke? Og hvorfor opførte han sig pludselig sådan? Var det noget jeg gjorde? Og hvorfor bekymrer jeg mig overhovedet om det? Jeg kan jo være ligeglad, ik’?”

     Et dybt suk forlod mine læber, inden et bump genlød i lokalet efterfulgt af et smerteudbrud fra min side af. Jeg havde været for uopmærksom, og ikke sat stolen jeg stod med i hænderne ordentligt op. Så i stedet for at blive siddende på plads, faldt den direkte ned over min fod. Noget der fik små tårer til at komme frem i øjenkrogen på mig, selvom de åbnede sig vidt kun et par sekunder efter, da en varm hånd lagde sig på min overarm.

     Mine øjne så direkte op i et par mørke alt opslugende og bekymrede øjne, der fik mit hjerte til at sænke farten, så jeg blev urolig for, at det skulle gå i stå. For hvor længe havde han været i lokalet?

 

_______________________________________

Ja sorry, der ikke har været noget "smut" i de sidste 2 dele, men altså... der skal jo også være lidt handling for at historien ligesom kommer til at hænge sammen XP

Så I må leve med det... Nogen gange kommer der meget smut i træk, og andre gange går der længere imellem. Det kommer an på, hvad jeg lige føler for at skrive, så sådan er det :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...