Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

147Likes
379Kommentarer
101749Visninger
AA

10. Tænketid

 

      En let gaben gled hen over mine læber, mens jeg ihærdigt forsøgte at følge med i undervisningen. Det var meningen, at vi skulle have en prøve i dag. En prøve ingen af os kunne forberede os på, da vi ikke vidste, hvad den gik ud på. Det eneste vi vidste, var at den ville have noget at gøre med toner, hvilket var mere end heldigt for mig.

     Lærerinden trykkede på et par tangenter på klaveret, så lyden fyldte det ellers stille klasselokale.

     ”Hvilke toner var det?”

     De andre så lidt på hinanden, inden jeg stille rakte min kuglepen med Micky Mouse på i vejret, og hun derfor nikkede let imod mig, for at jeg kunne få lov til at svare.

     ”Det var B2 D3 G3”

     ”Rigtigt!”

     Hun smilede og så rundt på de andre, hvorefter der kom et eller andet spil i hendes øjne.

     ”Hvad så med det her?”

     Hun lod sin kuglepen ramme glas, der stod oven på klaveret, hvorefter de andre i klassen så forvirrede rundt på hinanden, og et par enkelte elever grinende spurgte hende, hvor i al verden de skulle vide det fra.

     ”Det er sikkert G5..”

     Det havde ikke været min mening at sige det højt, og blev da også lidt forskrækket, da min lære så begejstret på mig, mens hun pegede med enden af sin kuglepen imod mig.

     ”Så I det? Så I det? Det er perfekt pitch… En gave fra Gud…”

     Det havde været den eneste gang, hvor de andre i min klasse havde set på mig med misundelige blikke, og et par enkelte stykker smilede til mig over det. Efter det havde jeg endnu en gang bare været pigen, der førhen vejede 30 kg mere.

     Så til mit held havde jeg ikke behov for at gøre meget ud af, at få en god karakter i den prøve. Alligevel var jeg bange for, at jeg ville komme til at synge forkert, glemme at læse teksten ordentligt eller noget andet i den stil, da det eneste mine tanker kunne finde ud af at samle sig om var Rain.

     Tre gange… Vi havde været sammen tre gange i løbet af et par dage… Ikke ligefrem det jeg ønskede mig mest. Selvom jeg nu måtte indrømme, at det havde føltes godt. Han havde givet mig en opmærksomhed og set på mig, som var jeg… ja mig, og ikke den tykke pige, jeg var førhen. Hans blik var hverken hånende, dømmende eller nedgørende. Det var blidt, drilsk, sødt og i de rigtige situationer ekstremt fyldt med begær. Så hvorfor skulle han absolut være min lærer? Hvorfor kunne han ikke lige være det yngre, og så være en klassekammerat eller sådan noget. Måske en udvekslingsstudent? Bare noget andet end min lærer… og faktisk vidste jeg slet ikke, hvor gammel han var i forhold til mig. Han så jo ikke så gammel ud igen, men det tager alligevel sin tid at først gå på universitetet og så uddanne sig til lærer. Så han måtte være mindst 28, så vidt jeg kunne regne ud.

     ”Nr. 2”

     Jeg blinkede let et par gange og så ned på det stykke papir, jeg havde trukket, hvorefter jeg stille rejste mig op og gik op foran i klassen for at stå ved siden ad en fyr, der også havde trukket nr. 2. Vi skulle åbenbart synge duet, hvilket kun kunne betyde, at vi skulle synge i harmoni. Eller i hvert fald forsøge på det så godt vi nu kunne.

     Mit blik gled stille ned på teksten, og jeg lod en tung udånding slippe ud imellem mine læber, da jeg hørte min klassekammerat starte.

 

     “Whenever I see you, whenever you smile at me

     Little by little, my feelings for you grew”

 

     Jeg lukkede stille mine øjne, og lod blot ordene strømme ud ad min mund. Det var en sang, jeg udmærket kendte, og en sang jeg virkelig kunne koncentrere mig om.

 

     ”Now whenever I think of you, whenever I picture you,

     My heart won’t stop beating?”

 

     Stille åbnede jeg mine øjne igen for at se på min klassekammerat I et forsøg på at kunne synge nogenlunde I harmoni med ham, resten af sangen igennem I forhold til, hvordan der stod på vores papirer.

 

     ”I can’t hide my feelings anymore.

     I want to give you everything.

     Always by your side (in front of your eyes), can’t I love you?

     My heart wants to protect you more than anyone, can’t you accept this?

     In your heart (in your heart), can’t it be me?

     I want to be the one most precious person to you; please hurry and accept my heart

 

     Please understand my heart.

     Please answer me now that you know how I feel.

     Uh Uh Ohhhhh Oh Oh

 

     Always by your side (in front of your eyes), can’t I love you?

     My heart wants to protect you more than anyone, can’t you accept this?

     In your heart (in your heart), can’t it be me?

     I want to be the one most precious person to you; please hurry and accept my heart.”

 

     Der var helt stille i klassen, da vores sang afsluttede og vi begge så over på lærerinden, der stod og noterede vores karakterer i sine papirer.

     ”Det var udmærket. Hyun-Gi to fejl, og så faldt du ad rytmen et par gange. B-. Riah, ingen fejl og perfekt pitch. A+.”

     Jeg kunne ikke andet end at smile, hvorefter jeg bukkede for lærerinden, inden jeg fandt tilbage på min plads i lokalet. Det føltes godt at få så god en karakter til en prøve. Især når jeg var en smule bagud i de sproglige fag.

     Et lydløst suk gled hen over mine læber, da ved at jeg tænkte på sprogtimerne, automatisk kom til at tænke på Rain igen. Hvorfor skulle han absolut også fylde så meget i mine tanker? Og hvorfor skulle alt det, der var sket for mig, overhovedet være sket for mig? Hvorfor kunne det ikke have været en af de andre elever? Hvorfor lige mig? Og hvorfor skulle han absolut være så uimodståelig.

     ”Now whenever I think of you, whenever I picture you,

     My heart won’t stop beating?”

     Jeg blinkede let et par gange, da den første bid jeg sang af teksten før, egentlig passede meget godt på mig. Jeg blev i hvert fald ved med at se ham for mig, når mine tanker gled over på ham. Se hans vidunderlige muskuløse overkrop, de mørke lokker, de uimodståelige læber og de fortryllende øjne. Et let suk forlod endnu en gang mine læber, hvorefter jeg blinkede let med mine øjne, da jeg forsigtigt og lettere distræt, for at ingen skulle se mig, lagde min hånd hen over mit hjerte. Jeg sank stille en klump, da jeg mærkede, hvor hurtigt det egentlig slog.

     Nej. Sådan kunne jeg slet ikke tillade mig at tænke. Han var min lærer, og det var på tide, at jeg måtte sætte en stopper for alt det her. Inden at jeg lod mig hive alt for dybt ned i havet, så jeg ikke ville kunne komme op igen.

     Lyden af elever der rejste sig fik mig ud ad mine tanker, hvorefter jeg selv hurtigt fik rejst mig for at forlade lokalet sammen med mine klassekammerater. Mit hoved var dog et stort rod, og jeg kunne mærke, hvordan en let hovedpine begyndte at trænge på. Jeg havde da heller ikke noget at få noget morgenmad, så travlt vi havde haft her til morgen med at komme ud ad døren.

     ”Vi må hellere se at få noget tøj på, hvis vi skal nå i skole til tiden…”

     Jeg havde sprunget op fra Rain’s muskuløse krop, hvilket kun havde resulteret i, at jeg nærmest faldt ned fra sofaen på det lyse trægulv uden en trævl på kroppen. Min hjerne var begyndt at fungere ordentligt igen, og det faktum at jeg lå nøgen på gulvet i min lærers stue efter en omgang hed sex, var ikke ligefrem det, min hjerne havde mest lyst til at tænke på.

     Min hånd havde straks grebet fat i tæppet, der ellers havde ligget over os, så jeg kunne dække min krop til, mens jeg lettere fumlende fik samlet min taske op og styrtede ud i gangen og videre ud på badeværelset, jeg havde set aftenen før. Under hele forløbet, kunne jeg mærke, hvordan Rain’s øjne havde siddet klistret til min ryg, men jeg kunne ganske simpelt bare ikke få mig selv til at se på ham. Det var alt alt for pinligt. Jeg havde ikke bare givet efter over for ham en enkelt gang, nej, jeg havde gjort det hele tre gange i princippet.

     Jeg låste døren til badeværelset, hvorefter jeg havde vendt mig imod spejlet over vasken og havde set en anelse forskrækket på mig selv. Jeg så… Anderledes ud… Hvad det helt præcist var, som var forandret kunne jeg ikke rigtig sætte en finger på, ud over at mit hår var et stort rod. Mine hænder havde hurtigere end min hjerne kunne registrere det, fisket mit rene undertøj og min skoleuniform op fra tasken sammen med min hårbørste. Jeg kunne mærke, hvordan det vendte sig i min mave, da jeg trak skoleuniformen på. Jeg havde jo ligefrem planlagt at sove her, hvilket jo kun kunne betyde sex…

      Der hørtes en banken på døren, efterfulgte af Rain’s vidunderlige stemme, der fortalte mig, at jeg havde lige præcis fem minutter, hvis vi skulle nå det til tiden. Børsten fløj derefter så hurtigt igennem mit hår, at det føltes som om, jeg forsøgte at flå håret af mit hoved.

     Endnu et suk løb hen over mine læber, mens jeg trippede en smule irriteret i gulvet med hovedet inde i mit skab. Det havde været så pinligt at gå ud til Rain fra badeværelset, at jeg ikke engang havde set på ham. Faktisk havde jeg helt undgået at se på ham, selv da vi satte os ind i hans bil og kørte af sted, og da han satte mig af et stykke væk fra skolen, så vi ikke blev opdaget, hvorefter jeg måtte løbe det sidste stykke for ikke at komme for sent.

     Jeg lod trist mit hoved hænge lidt, hvorefter jeg lukkede mit skab. Uanset hvor meget jeg ønskede, at undgå Rain kunne jeg jo ikke. Det havde været svært for mig at komme ind på Kirin School of Arts, og én overdrevet lækker lærer skulle ikke forhindre mig i at gå her. Jeg ville dog ønske, at jeg kunne gøre noget, for at slippe for hans lektioner. Bare tanken om at jeg skulle have spansk i næste time, fik min mave til at knuge sig endnu mere sammen end den i forvejen gjorde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...