Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
102637Visninger
AA

32. Skræmmende øjne

      Mens klapsalverne stadig brølede, kom de andre ind på scenen, for at vi kunne færdiggøre aftens showcase med endnu et fælles nummer. Hvordan det egentlig gik, bemærkede jeg ikke, da jeg var alt for optaget af de følelser, der løb igennem min krop. Jason havde kysset mig på kinden. Hvorfor vidste jeg ikke, selvom det helt sikkert nok bare var skuespil for publikums skyld. På den anden side gjorde det også bare, at selvom lyset fra projektørerne var skarpt, så var Jason hele tiden klar i mit synsfelt. Hver eneste af hans flydende bevægelser, når han dansede, og ethvert smil han sendte publikum, føltes som om de alle var rettet imod mig.

      Før jeg vidste af det, var afslutningsnummeret forbi, og rektor gik på scenen, mens der blev klappet af os, hvor han gav den tale, der afsluttede hele showet. Selvom man kan sige, at anden del kun lige var begyndt. For nu skulle vi rundt og hilse på de forskellige agencies, præsentere os selv, svare på spørgsmål, og hvis vi var heldige fik vi visitkort. Jason fik selvfølgelig visitkort hele tiden, og så ud som om, at han befandt sig godt i al opmærksomheden, mens jeg selv blot forsøgte ikke at stamme, hver gang jeg hilste på en ny repræsentant. Jeg endte da også op med at få nogle visitkort, og et par stykker af dem sagde, at de var meget interesserede i at arbejde med mig og min stemme, hvilket kun fik et stort smil til at sprede sig på mine læber.

      Det var lettere kaotisk, men det at Jason ikke befandt sig særlig langt væk fra mig, var beroligende. Mine forældre kom da også ned til mig med en bukket blomster, og hvis jeg ikke tog meget fejl, kunne jeg se tårer i min mors øjenkrog. Den eneste person, der dog ikke var nogen steder at se i nærheden var Ji-Hoon. Noget der fik mig til at se mig omkring ved enhver lejlighed, men han var ingen steder at se. Heller ikke efter at jeg endelig var færdig med at hilse på alle agencierne og endelig kunne begive mig ud backstage og videre mod omklædningsrummene.

      Da jeg kom ud i omklædningsrummet, tog jeg plads ved et bord, hvor der stod et spejl og så på mit eget spejlbillede. For bare et år siden, havde det været en helt anden pige, jeg så i spejlet. Den pige havde været usikker, overvægtig og ville måske være på bristepunktet til at give op. Hvorimod den pige jeg så nu var smuk, selvsikker og kunne rent faktisk godt ligne et idol. Noget jeg aldrig havde turet håbe på, selvom det på en eller anden måde også føltes lidt falskt. For jeg var stadig usikker på mig selv, men til gengæld havde jeg bevist, at jeg godt kunne. Jeg kunne overvinde min sceneskræk, og jeg kunne have det sjovt og nyde det, jeg holdt mest af. At synge.

      Forsigtigt lod jeg mine fingerspidser strejfe min kind, der hvor Jason havde kysset den tidligere. Selvom jeg godt vidste, at vi bare var venner, kunne jeg ikke lade vær med at smile af det, da en varm følelse bredte sig fra kinden og ud i resten af min krop. Lige indtil jeg hørte døren til omklædningsrummet blive lukket bag mig, og da jeg så op i spejlet, kunne jeg se Ji-Hoon’s spejlbillede. Jeg rejste mig straks op og vendte mig om imod ham. Jeg ville spørge ham om, hvor han havde været henne? Om han var okay? Om han havde set min performance, og hvad han syntes om den? Men jeg nåede ikke engang at åbne munden, inden han var henne ved mig blot for at presse mig hårdt op ad væggen ved siden af bordet, jeg sad ved for at øjeblik siden. Hans øjne var mørke, men ikke på den sexede måde, som de plejede at være. Nej, faktisk så skræmte de mig, som han stod der med hænderne på hver side af mit hoved, og med sit ansigt ikke særlig langt væk fra mit.

      ”Hvad er han for dig?” Hans stemme var lige så mørk, som hans øjne, og tonen i det til at løbe ned af ryggen på mig, mens mit hjerte hamrede hårdt. ”Hvad snakker du om?” Jeg så på ham med forvirrede øjne, mens jeg kunne mærke frygten tage bo i min krop. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle være bange for Ji-Hoon. Måske bange for om vores forhold blev opdaget, men aldrig bange for ham. Det her var en helt ny side af ham, som jeg aldrig havde set før. ”Det ved du godt, siden du sad og rørte ved den kind, hvor han kyssede dig tidligere.” Jeg hævede skeptisk mit ene øjenbryn, da jeg ikke forstod, hvorfor han virkede så vred på mig. ”Mener du Jason? Jason er bare er bare en ven…” ”Bare en ven?” Jeg blev afbrudt af Ji-Hoon, der så på mig med et skarpt blik, og der kunne jeg se det i hans øjne. At uanset hvad jeg fortalte ham, ville han ikke tro på mig.

      ”Ja, han er bare en ven. Måske jeg kunne lide ham før hen, men…” ”Aha!” Jeg spærrede mine øjne let op, da det gik op for mig, hvad jeg lige havde indrømmet overfor Ji-Hoon. Det faktum at jeg engang havde været forelsket i Jason. ”Så du kan lide ham?” Hans blik blev kun mere intenst, og det skræmte mig. ”Engang! Sådan er det altså ikke længere.” Jeg så op på Ji-Hoon i håbet om, at han kunne se, at jeg talte sandt. For uanset hvor umuligt vores forhold rent faktisk var, så tilhørte mit hjerte Ji-Hoon. Gjorde det ik,’?

      Han lænede sig tættere på mig, indtil hans læber rørte ved min hals. Han begyndte at kysse mig grådigt og voldeligt op ad halsen, men i stedet for at nyde det, skræmte det mig kun endnu mere, og fik mig derfor til at sætte mine hænder imod hans brystkasse, for at bruge alle mine kræfter på at skubbe ham væk. Noget der gjorde, at jaget af smerte det gav i mit håndled, fik tårer frem i øjenkrogene på mig. Da hans blik landede på mine tåre, fik det ham til at stivne et øjeblik. Jeg benyttede lejligheden til at smutte uden om ham og over imod min taske. For i tasken havde jeg en ting, der måske ville kunne få ham til at forstå, hvis jeg forklarede ham, hvordan det hele hang sammen. Hvis jeg fortalte ham, hvorfor jeg havde forelsket mig i Jason dengang, og hvorfor jeg ikke var det længere, men derimod elskede ham.

      Jeg havde kun lige nået at lukke hånden om tingen, inden jeg mærkede, Ji-Hoons hånd lægge sig stramt om mit dårlige håndled. Noget han nok ikke engang tænkte over, men noget der kun fik større tåre til at samle sig i mine øjne, mens jeg blev tvunget til at vende mig om imod ham. ”Så det er sådan, det er?” Hans blik var ikke nær så skræmmende nu, men tonen i hans stemme havde ikke forandret sig. ”Du er hermed fritaget for flere ekstra timer…” Han slap derefter min hånd og skubbede let til min skulder, som han gik forbi mig og direkte ud af omklædningsrummet.

      Tilbage stod jeg og kunne slet ikke forstå det, der lige var sket. Stille tog jeg min hånd op og åbnede den. Mit blik landede på det lyserøde låg, som var det sidste låg der markede, den kur jeg havde været på, for at tabe mig for Jasons skyld. Resten havde jeg hængt på en kalender, jeg havde lavet derhjemme, hvor jeg talt ned til dagene, indtil jeg kunne få Jason til at kunne lide mig. Men den sidste dag havde jeg ikke turet sætte låget på, fordi det gik op for mig, at bare fordi jeg havde tabt mig, ville det ikke få ham til at holde af mig, hvis ikke han havde haft følelser for mig til at starte med. Låget havde jeg altid med mig, for at minde mig selv om, hvor godtroende jeg engang havde været, og også at udseende ikke betød noget. Noget som Ji-Hoon havde vidst fra start. Han havde set i min fil, hvordan jeg så ud før, og alligevel endte hans ekstra undervisning med at bringe os sammen på flere måder, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Jeg elskede ham, og han elskede mig. Eller det troede jeg i hvert fald, at han gjorde.

 

 

___________________________

Ved godt det blev et lidt kort kapitel, men følte ikke rigtig for at skrive mere i den her del.

Men uh... drama xD

Ja, som I nok bemærkede, begiver jeg mig nu mere ind i "drama" delen end smut-delen. Faktisk tror jeg ikke rigtig, der kommer mere smut, medmindre jeg på en eller anden måde kan få det flettet ind. Who knows?

Nå, men undskylder endnu en gang for tiden det tager mig at skrive mere. Er meget stresset i øjeblikket x3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...