Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
375Kommentarer
102626Visninger
AA

28. Nagging?

      Ji-Hoon’s duft sad endnu i mine næsebor, mens jeg stod og legede let med det lille vedhæng i sølvkæden om min hals.

      ”Sid lige stille et øjeblik…” Ji-Hoon’s lagde sine arme om mine skuldre i et lidt underligt kram. Det var først, da han trak sig lidt væk igen, at jeg bemærkede følelsen af det lille vedhæng, som han havde sat på kæden, han havde givet mig på fredag aften.

      ”Nu er du ikke længere min slave. Men beskyttet af mit hjerte.”

      Jeg vendte stille det lille sølvhjerte i min hånd. Det var meget simpelt, og der sad en enkelt lille similisten i venstre side ad hjertet. Så simpelt men alligevel så smukt.

      ”Kontroltårnet til Riah?” Jeg blinkede let, og vendte mit blik op imod en skævt smilende Jason, som stod og viftede let med sine hænder foran mig ansigt. Det lille hjerte dumpede tilbage på plads under min trøje, mens jeg kunne mærke varmen stige let i mine kinder.

      ”Det må du undskylde. Jeg var vidst lidt væk i mine egne tanker.” Jeg kunne ikke gøre andet end at smile sødt og klø mig let forlegent på kinden, mens jeg blot håbede på, at Jason ikke ville spørge ind til det.

      ”Hvad kan da være så interessant, at du falder i staver, når jeg står lige her?” Hans smil var drillende, men glimtet i hans øjne viste afgjort nysgerrighed. Typisk mit held. Men selvom Jason kunne betegnes som min bedsteven, kunne jeg aldrig nogensinde fortælle ham, hvad jeg tænkte på. Eller rettere hvem.

      ”Væggen måske?” Jeg rakte min tunge let ud, bare for at drille ham lidt. Hvilket tydeligt var lykkedes, da jeg så hans chokerede ansigtsudtryk, som fik et grin til at forlade mine læber.

      ”Så du synes, det er sjovt? Jeg skal give dig noget at grine af!” Min hjerne var for langsom til at reagere i forhold til, at mine ben skulle følge med. Så i løbet af et øjeblik havde Jason fanget mig i sine arme for at kilde mig i siderne. Noget der fik en lettere hysterisk latter til at forlade mine læber.

      ”Stop!! Jason, lad væææær..!!” Det kildede så meget, at det fik små lattertårer til at komme frem i mine øjenkroge. Noget der heldigvis fik Jason til at mene, at jeg var blevet straffet nok for denne gang, og derfor gav slip på mig igen.

      ”Fint nok. Vi skal jo også i gang.” Jeg nikkede let af det med et smil, inden vi satte os ned på gulvet i dansesalen, som vi havde fået lov til at låne, så vi kunne forsøge at finde på en koreografi, hvis vi fandt en sang, som kunne bruges. Eller rettere vi skulle finde et par sange. Vi havde fået til opgave at skulle lave to numre til showet. Det ene var et danse nummer, og det andet skulle vise vores stemmer.

      ”Hmm… hvad med det her?” Jason startede et nummer uden sang, da det ville virke forkert, hvis vi brugte en sang vi ikke selv sang til vores dans. Og for det ikke skulle være løgn, skulle både Hye Mi og Jinwoon også danse med til det nummer, da Mi-Cha havde forlangt at få soloen, og ærligt indrømmet. Så havde jeg ikke modet til at skulle synge alene foran så mange mennesker. Så tanken om at have Jason ved min side igennem hele aftenen, fik mig til at føle mig tryg.

      ”Det lyder godt. Men husk nu, at de andre også skal være med til at vælge. Og så mangler vi jo også én, som kan lave koreografien.” Ærligt indrømmet, havde jeg allerede en danselærer i tankerne, men det faktum at skulle til at få seriøs undervisning af ham i dans sammen med andre. Det ville aldrig gå godt. Ikke da det var dansen som førte os sammen i første omgang. Bogstaveligtalt.

      ”Hvad med ham der din danselærer? Jeg ved godt, han ikke er på listen, over ’officielle’ danselærere, men vi skal jo bare have skrevet en på. Ellers kan jeg jo stort set godt selv, lave vores koreografi.” Jeg bed lidt i læben, da jeg havde frygtet, at Jason forslog det. Især fordi at det ville virke mistænkeligt, hvis jeg afslog idéen. ”Hvis de andre har det fint nok med det, så kan jeg spørge ham senere.” Jeg smilede et noget påtaget smil, men Jason lod ikke til at bemærke det.

      ”Jamen, så har vi det på plads. Så mangler vi bare vores duet.” Han sagde det sidste på en måde, så jeg kunne mærke, hvordan de små hår i nakken rejste sig på en behagelig måde. Jeg kom dog hurtigt til mig selv, da jeg faktisk havde fundet et par sange tidligere på dagen, som måske kunne bruges.

      ”Jeg var på biblioteket tidligere i dag, og så fandt jeg dem her.” Jeg hev fat i min taske, og gravede nogle sange op, som jeg havde lånt, så vi kunne kigge på dem. Der var allerede en af sangene, som jeg virkelig gerne ville synge, og jeg håbede virkelig, at jeg kunne overtale Jason til at synge den med mig på scenen.

      ”Uh lad mig se!” Han nærmest flåede sangene ud ad mine hænder, og gav sig til at læse noder og tekst. Så der kunne jeg bare sidde og betragte ham, mens jeg ventede på hans bedømmelse. Jeg var faktisk en smule nervøs for hans mening. De sange jeg havde fundet, var enten sange hvor jeg kunne relatere til dengang, hvor jeg var forelsket i ham, eller bare til det venskab som var imellem os nu.

      ”Hm. De er da meget gode. Men et par af dem er da alt for triste. Hvad for én, ville du helst synge?” Varmen steg en smule i mine kinder, fordi jeg var lidt flov over mit sangvalg. Alligevel rakte jeg ud og tog sangene, så jeg kunne finde den sang, som jeg selv havde haft i tankerne.

      ”Den her.” Jeg gav ham sangen, mens jeg blot krydsede fingre for, at han fandt den god nok. Somme tider kunne Jason nemlig godt være en smule for kritisk. Selvom det virkede som om, at han aldrig var det, når det galt mig og mine valg.

      ”Nagging? Hmm… Det lyder faktisk som en sjov sang. Lad os tage den.” Jason var hurtigere på benene, end jeg lige kunne opfange, at han var gået med på mit valg. Derfor valgte han da også at give mig sin hånd, så jeg kunne komme på benene. Derefter satte vi os over ved klaveret, som stod i hjørnet, da den her dansesal praktisk talt blev brugt til alle former for undervisning i sidste ende. Så vi slog os ned side om side, og placerede noderne, så vi begge havde en chance for at se med.

       ”Skal vi prøve?” Jasons smil var varmt og fuld af optimisme. Jeg nikkede let, hvorefter hans fingre begyndte at glide hen over tangenterne. Jeg lyttede til musikken og vendte mit blik imod teksten. Da jeg først fandt den rigtige tone, begyndte jeg stille at synge.

      ”Stop being out so late

      Try not to drink so often

      You don’t listen to me like a 10 year old child”

      Det jeg godt kunne lide ved den her sang var, at den gik lidt ligesom en samtale, da der ikke var nogle pauser imellem, mine og Jasons linjer.

      ”I can only laugh

      Who are you calling a child?

      Really, I can only laugh”

      Vi smilede begge og forsatte på denne måde hele sangen igennem. Faktisk gik det rigtig godt, selvom det var første gang, at vi forsøgte at synge sangen. Der var nogle enkelte steder, hvor Jason skulle øve sig, men alt i alt, gik det super godt. Nærmest som om, at sangen var skrevet til os.

      ”Jamen, så lader det til, at vi har fået os en sang!” Vi grinede begge af det. Glade og lettede over, at det var gået så let med at finde en sang. Nu manglede vi bare at lære sangen, arrangere den, finde ud af, hvordan vi skulle bevæge os rundt på scenen, samt kostumer. Når ja, og så skulle vi jo også have lavet det andet nummer færdig sammen med de andre. Det ville komme til at blive et par lange uger. Især fordi at jeg ikke ville kunne være sammen med Ji-Hoon. Eller i hvert fald nok ikke lige, som jeg helst ville.

      Jason og jeg forsatte med at øve os i nogle timer. Vi var fastbesluttede på at nå at lære teksten i dag, så vi kunne bruge flere kræfter på dansen med de andre. Især fordi vi begge vidste, at dansen nok var min største udfordring.

      ”Lad os holde for nu. Det er vel også ved at være på tide, at mødes med de andre?” Jason nikkede let, mens jeg gav mig til at pakke noderne sammen. Uvilkårligt kom jeg til at nynne melodien, mens jeg pakkede mig sammen. Men vi havde trods alt også øvet den mindst tyve gange, inden jeg var holdt op med at tælle.

      ”Hey! Hvorfor smutter du ikke over og spørger ham Rain, mens jeg mødes med de andre og viser dem sangen?” En knude formede sig i min mave, men jeg havde ingen grund til at afslå. Hvilket jeg heller ikke havde lyst til i sidste ende. Det var trods alt en mulighed for at se Ji-Hoon, selvom vi nok ville blive nødt til at holde det på lærer-elev niveauet.

      ”Det lyder som en god idé. Så ses vi nede ved scenen bagefter.” Vi sendte hinanden et smil, inden vi fulgtes ud ad salen og skiltes på gangen. Jeg kiggede ganske kort efter ham, inden jeg besluttede mig for at sætte kurs imod Ji-Hoon’s klasselokale.

 

 

 

_________________________________________

Så fik jeg endelig skrevet mere igen ^^'

Endnu en gang beklager jeg tiden, men jeg har bare haft en del at se til. Umiddelbart ser det ikke ud til, at jeg når at blive færdig, inden jeg skal i gang med min julekalender (som jeg allerede er startet med at skrive på. Den bliver SÅ GOD!!! *er spændt* ^^).
Men anyway. Tusind tak, fordi I stadig læser med, det gør mig så glad :D

Og ja, jeg valgte at springe i handlingen, som jeg jo fortalte jer sidst, men nu må vi vist også se at få begivet os imod den Showcase, hvis I spørger mig XD

Hvad synes I desuden om Jason? Havde egentlig ikke regnet med, at han skulle være så meget med, som han er kommet, men hvad synes I om det? Er han cool? Burde Riah vælge Jason i stedet for Ji-Hoon? Ja, jeg kunne godt tænke mig at høre den slags tanker fra jer xD (Har godt nok bestemt udfaldet anyway, men vil gerne høre jeres mening XP)

Nå, men jeg vil se ad, om jeg ikke kan få lagt en del mere op eller to inden december. Hvis jeg får tid, da jeg har nogle ting jeg skal i løbet af de næste par dage. Men vi får se. Håber bare ikke, der går lige så lang tid imellem denne gang. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...