Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
379Kommentarer
101647Visninger
AA

7. Lektiehjælp

      Mine håndflader var svedige og mit hjerte hamrede som bare besat. Jeg bed stille i min læbe, mens jeg forsigtigt kiggede frem fra den lygtepæl, jeg stod bag ved, og op på det hvide hus, som tilhørte ham. Løven hvis hule jeg var på vej ind i. Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg bankede mit hoved ind i lygtepælen for at tage mig sammen. Jeg havde ikke lige medregnet det faktum, at jeg bagefter havde et rødt ømt mærke på min pande og var svimmel i et par minutter.

     ”Du kan godt… Det er bare ekstra undervisning... i spansk og engelsk. Ikke andet…”

Stille tog jeg et par dybe indåndinger, inden jeg let tøvende begav mig ud fra mit skjul bag lygtepælen og videre op imod huset. Udefra så det egentlig ud til at være et ganske almindeligt hus med første sal og tilhørende have, som alle de andre i det her nabolag. Alligevel kunne jeg ikke andet end at frygte lidt for, hvad jeg ville møde derinde.

     Jeg kørte stille mine hænder nervøst hen over hinanden, mens jeg forsøgte at samle det sidste mod, der skulle til for at banke på døren, nu hvor jeg stod foran den. Med en dyb vejrtrækning fyldte jeg mine lunger med luft, og lod min højre hånd forsigtigt banke på døren, hvorefter jeg holdt vejret. Kunne jeg være så heldig, at han ikke var hjemme?

     Der gik dog kun et øjeblik, inden døren blev åbnet, og jeg blev mødt med et syn for guder. Rain var igen i et par løse grå joggingbukser og en hvid næsten gennemsigtig tanktop, mens han tørrede sit mørke våde hår med et hvidt håndklæde, han havde hængende over skuldrene. Højst sandsynligt lige trådt ud ad badet. Godt jeg ikke havde brugt tid nede bagved lygtepælen, da han ellers nok ville have været i badet, når jeg bankede på, og blot tanken om ham stående der i badet med vandet løbende ned over sin veltrænede krop… Jeg måtte virkelig lære at styre min fantasi.

     ”Riah?! Jeg var ellers begyndt at tro, at du ikke kom.”

     Han sendte mig det der uimodståelige smil, der fik ham til at ligne en sød og uskyldig skoledreng. Jeg vidste dog bedre. Han trådte stille til side, så jeg kunne komme indenfor, hvorefter han blot spankulerede lidt ned ad gangen og ind i et rum.

     Mens jeg tog mine sko af betragtede jeg stille, det jeg kunne se af huset. Foran mig var der en gang, der førte ned til at par rum, og i højre side ad gangen var trappen op til første sal. Den første og eneste dør, der var på højre side ad gangen, lidt inden trappen kom, var en dør ud til badeværelset, da jeg kunne fornemme de hvide klinker på gulvet og en håndvask igennem det stykke, som døren stod åbent.

     Da jeg havde fået mine sko af og stille begav mig lidt videre, stødte jeg på et hul i væggen, hvor der sagtens kunne have været en dobbeltdør, men hvor der ingenting var indtil stuen. Jeg havde frygtet det værste, da jeg ankom, men faktisk så der ganske normalt ud. Hvide vægge, en beigefarvet sofa, et sofabord af glas, hvide møbler af træ og et stort fjernsyn. Gulvet var også af træ, hvor der lå et skin tæppe midt i stuen. Der hang et par enkelte malerier på væggene af den simple art, og faktisk var hele rummet holdt i et meget stilrent tema. Ærligt indrømmet ved jeg ikke, hvad jeg havde forventet eller frygtet, men det her var i hvert fald ikke så slemt.

     ”Tag endelig plads…”

     Rain var kommet ind i stuen, uden jeg havde bemærket det med en vandflaske i hånden. Han vandrede hen over gulvet på sine bare fødder og satte sig ned på gulvet op ad sofaen ved sofabordet. Forsigtigt vandrede jeg efter ham og tog plads så langt væk fra ham som muligt, men stadig så han ville have mulighed for at se med i de ting, jeg lavede. Jeg bemærkede dog ikke til at starte med, at mens jeg fandt mine ting frem og lagde dem foran mig på bordet, rykkede Rain tættere på mig. Først da jeg vendte mit blik op imod ham, for at fortælle at jeg var klar, måtte jeg spærre mine øjne let forskrækket op over, hvor tæt på han pludselig var.

     ”Skal vi begynde?”

     Kraftigt rødmende fik jeg nikket et ja til ham, hvorefter jeg vendte mit blik ned imod papirerne foran mig. Vi lagde ud med spansk, og faktisk var det ikke så slemt, da vi først var kommet i gang, så længe jeg kunne fokusere på selve ordene for at huske dem i stedet for lyden af Rain’s vidunderlige stemme. Mine øjne var da også stift rettet imod papirerne, selvom de fra tid til anden automatisk søgte over imod Rain’s muskuløse brystkasse, der hævede og sænkede sig stille og roligt i takt med hans vejrtrækning. Derudover var det svært at koncentrere sig de øjeblikke, hvor jeg kunne mærke hans varme hud let komme til at strejfe min, og det nærmest sendte en sitren igennem min krop, et elektrisk stød af en art. Den slags stød der ikke var gode at få, når man tænkte på, hvor alvorligt jeg egentlig ville kunne risikere at brænde mig.

     Det føltes som en evighed, inden den første time var gået, og Rain derfor besluttede at vi skulle tage en pause. Han gik ud i køkkenet og hentede et glas vand til mig, som jeg stille tog imod med et smil, hvorefter jeg tog en ordentlig slurk. Min hals føltes faktisk ret tør, selvom jeg ikke havde bemærket det før. Nok fordi mine tanker havde været helt andre steder henne.

     Mit blik gled stille hen over stuen endnu en gang, inden jeg stille vendte mit blik tilbage imod Rain, der havde sat til rette oppe i sofaen.

     ”Bor du her alene?”

     ”Jup. Hvorfor spørger du?”

     ”Nysgerrihed…”

     Mine kinder begyndte svagt at brænde, og jeg vendte derfor stille mit blik ned imod mine hænder, som jeg havde liggende i mit skød. Boede han her virkelig alene? Så det var bare mig ham? Helt alene… Helt ubevidst begyndte jeg at pille let nervøst ved kanten af mine fingre, som var en vane, jeg havde fået tillagt mig. Hvorfor skulle min tankegang absolut også være på den her måde? Var det overhovedet normalt, at blive ved med at tænke på det, der var sket i går? Og var det endnu værre, at jeg nu sad i min lærers hus, kun ham og mig og de tomme rum? Helt godt kunne det i hvert fald ikke være, jeg mener. Det her var slet ikke mig. Jeg var én, der kæmpede i skolen for at klare mig godt, og én som alle lærerne ellers havde opgivet håbet om, allerede dengang jeg kom ind takket være min daværende overvægt. Hvorfor ville den her lærer så overhovedet hjælpe mig?

     Alt for mange forvirrede og grublende tanker gled igennem mit hoved, så jeg bemærkede ikke engang, at Rain rykkede sig i sofaen, så han kom over og sidde bag ved mig. Hans varme hænder lagde sig på mine skuldre og begyndte at massere dem. Noget jeg ikke lagde mærke til i starten, da jeg var alt for travlt optaget af alle spørgsmålene i mit hoved, indtil Rain’s ord ramte mit øre, så jeg kunne fornemme hans søde ånde imod mit øre.

     ”Du er alt for anspændt… på den måde lære du slet ikke noget.”

     Jeg ville gerne svare ham, at jeg havde det fint nok, og alligevel kunne jeg ikke finde ordene frem til at lade dem falde over mine læber. Så i stedet for endte jeg med blot at sidde og lukke mine øjne og nyde varmen fra Rain’s stærke hænder tage sig af mine skuldre og min nakke. Det føltes faktisk ganske rart, og han havde ret. Jeg kunne i hvert fald mærke, at der var nogle punkter, der virkelig var ømme, når han tog til. Samtidig begyndte let velvære også at fylde min krop, og jeg endte med blot at nyde at få massagen. Noget jeg ikke ligefrem var vant til, men som jeg hurtigt ville kunne blive.

     Jo mere jeg slappede af, jo blidere lod Rain sine hænder tage sig af mine ømme punkter. Eller også var det bare mig, der havde vænnet sig til det. I hvert fald var mine tanker stille gledet væk fra mig, så jeg kunne slappe af. Jeg bemærkede i hvert fald intet andet end Rain’s varme stærke hænder, lige indtil hans søde ånde ramte min nakke og sendte et let kulde gys ned langs min rygsøjle. Nu mærkede jeg, hvordan hans bløde forførende læber begyndte at gennemarbejde min nakke. Uden at tænke over det, lod jeg mit hoved glide tilbage imod sofaen, så han fik bedre adgang til siden på min hals også.

     Min krop var ikke længere til at kontrollere. Så snart hans læber havde ramt min nakke, var jeg som en stor klump gelé i hans hænder. Noget han kunne gøre hvad med, han ville. Da min vejrtrækning steg let i tempo, lod han en af hans hænder glide fra min skulder og ind under min trøje ved halsudskæringen. Varmen fra hans hånd brændte let, hvor den end rørte huden på vej ned mod sin destination. Efter at have fundet vej ind under BH’ens kant lod han sin hånd begynde at give mit bryst samme behandling som min skulder for et øjeblik siden.

     Et let gisp forlod da mine læber, og jeg kunne mærke, hvordan hans bearbejdning af mit bryst fik en let følelse til at glide ned igennem min krop, indtil følelsen nåede mit underliv. Pludselig kunne jeg mærke igen, den underlige fornemmelse af, at der manglede noget, og som jeg havde følt det meste af dagen. En følelse jeg endnu ikke havde fundet ud af, om jeg brød mig om eller ej, men en følelse som jeg ikke kunne benægte. En følelse der kun voksede, da hans anden hånd fandt vej frem til mit andet bryst, mens hans læber begyndte at kysse min hals mere grådigt og vådt. Jeg kunne da også mærke, når han ind imellem lod sine læber suge let på min hals, og det var det sidste, der skulle til, inden det første svage støn forlod mine læber.

     Lyden ad mit eget svage støn fik mig til at åbne mine øjne igen. Var det virkelig mig, der sagde den lyd? Havde Rain hørt den? Hvor det altså pinligt. Mine kinder begyndte stille at brænde, og det hjalp ikke meget, da endnu et svagt støn forlod mine læber. Jeg bed straks mine læber sammen, da jeg slet ikke kunne abstrahere lyden. Det lød så forkert. Det lød ikke som mig.

     Jeg mærkede da, en af Rain’s hænder forlade mine bryster, for at kunne lægge sig på siden af mit hoved og dreje det let, så mine øjne kunne møde hans. Hans mørke lystfyldte øjne fangede mine, og jeg blev derfor en smule overrasket, da han hurtigt lænede sig frem og fangede min underlæbe imellem sine. Han bed let i den og fik blot hele min mund til at stå i flammer. Der gik dog ikke længe, før end han lod min underlæbe slippe, mens hans øjne holdt mine fast.

     ”Hold det ikke inde… ellers skal jeg nok sørge for, at det kommer ud…”

 

 

 

______________________________________

Endelig har jeg fået overskud til at skrive igen, nu mine eksamener er færdige ^^

Så fra nu af vil jeg forsøge at skrive en hel del tiere, da jeg trods alt ikke har noget at lave i 11 uger.

Så jeg håber endelig, at I vil blive ved med at læse med, og kom endelig med kommentarer, dem ved I jo, at jeg holder så meget af ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...