Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
104716Visninger
AA

6. Forvirrede tanker

      ”Men jeg fortryder intet…”

      Alt inden i mig føltes som et stort virvar af tanker og følelser, der ikke rigtig ville tage en klar form, så jeg selv kunne blive klar over, hvordan jeg egentlig havde det med det her. For på en gang var det hele så uvirkeligt, at det måtte være en drøm, og samtidig var det så virkeligt, at jeg ikke kunne andet end at frygte for konsekvenserne.

      Endnu en gang blev alt dog slået ud ad mit hoved, da jeg mærkede Rain’s stærke arme trække mig ind i sin varme favn. Mit hjerte havde med det samme øget tempoet, mens jeg kunne mærke mine kinder brænder ganske svagt. Mine øjne gled stille op fra hans muskuløse brystkasse, til hans hals, og videre op til hans sensitive og forførende læber, inden de til sidst endte med at møde hans charmerende og alt opslugende mørke øjne.

      ”Gør du?”

      Alle de tanker der havde løbet igennem mit hoved, al frygten og forvirringen. Det hele var forsvundet som dug fra solen, da jeg stod der i Rain’s varme stærke arme med et galoperende hjerte. Så om jeg fortrød det, der var sket dagen før? Han var min lærer. En ualmindeligt død lækker lærer, der havde stjålet både mit første kys og min mødom. Alligevel så jeg op i hans vidunderlige mørke øjne og rystede svagt på hovedet som svar. Nej. Jeg fortrød intet. Eller i hvert fald ikke i det øjeblik.

      Jeg mærkede, hvordan det kriblede let i min mave, da et bredt smil formede sig på hans læber, inden han trykkede dem imod mine. Hvis han havde været en hvilken som helst anden fyr, ville jeg have givet ham lussing for det, men hans kys… De var nok det tætteste, jeg nogensinde kom på ægte magi. Følelsen af at jeg fløj rundt imellem bløde vat skyer, blandet med følelsen af noget så varmt, at selvom det ikke brændte mine læber, kunne jeg ikke gøre andet end at forsøge at slukke dem ved at drikke fra ham.

      Hans arme omkring mig pressede min krop endnu tættere ind til hans. Mine kinder begyndte at brænde, da jeg kunne mærke, hvordan bulen i hans bukser blev hårdere, så tæt som vi stod, og faktisk… Havde jeg intet imod det. Pludselig syntes den underlige fornemmelse, der havde været i mit underliv hele dagen, blot at være tomhed. Et sted hvor der manglede noget, før end det var helt.

      Et let gisp forlod mine læber, da jeg mærkede Rain tage mig på røven, da jeg havde været for travlt optaget af mine egne tanker til at bemærke, hvor hans hænder befandt sig henne. Det gav ham muligheden for at lade sin tunge invadere min mund og udforske den fugtige hule. Sådan som vi stod der, kunne jeg mærke, hvordan min kropstemperatur automatisk steg, da mit tøj begyndte at føles en smule klæbende og mit hår en smule klistret, selvom det var sat op i to rottehaler.

      ”I’m gonna be a bad boy

      I gotta be a bad boy

      I’m gonna be a bad bad boy

      I gotta be a bad boy”

      Demonstrativt fjernede Rain sine læber fra mine og vandrede over til sin taske for at fiske sin mobil frem. Imens stod jeg tilbage og hev en smule efter vejret, mens jeg betragtede den alt for perfekte måde, at hans røv bevægede sig på, når han gik. Jeg rystede let på mit hoved i et forsøg på at få taget mig bare en smule sammen, uden at bemærke hvad eller hvem Rain snakkede med.

      ”Ja ja… jeg er på vej…”

      Jeg hørte, hvordan Rain lagde en smule irriteret på, for derefter at vende sit blik om imod mig og sende mig et undskyldende smil, der var lige så sødt og uskyldigt som en engels.

      ”Jeg beklager meget, men der er møde for lærerne, og de venter kun på mig…”

      Jeg kunne mærke skuffelsen stille slå rod i min mave, selvom jeg blot smilede stille til ham og fortalte, at det var helt i orden. For det var jo sådan det burde være, ik’? Mine øjne betragtede ham, mens han fandt en stump papir, hvor han hurtigt fik skriblet noget ned, inden han rakte mig det, stadig med det samme smil spillende på sine læber.

      ”Du kan jo kigge forbi min adresse senere i dag. Vi har trods alt noget spansk og engelsk, at vi skal i gang med at få lært dig.”

      Han lagde sin hånd på mit hoved og rodede let i mit hår, inden han forlod lokalet med det irriterende englesmil spillende på sine læber. Hvordan kunne nogen være så perfekt? Og hvordan kunne jeg være blevet fanget i hans spind igen? Det var nærmest som om, at det øjeblik han havde forladt lokalet, begyndte min hjerne at fungere ordentligt igen.

      Mine øjne gled stille ned på den lille stump papir med en adresse på i min hånd, inden jeg knugede den let i min hånd med et virvar af tanker i mit hoved. På den ene side kunne jeg næsten ikke vente til at skulle hjem til ham. Hvordan boede han? Var der meget plads? Var det klassisk? Moderne? Samtidig kørte der dog også mere deprimerende spørgsmål igennem mit hoved, som: Bor han alene? Har han børn? Kommer jeg til at møde hans kæreste? Kone? Og andre ting i den dur.

      Et dybt suk forlod mine læber, hvorefter jeg hankede op i min skoletaske, inden jeg begav mig ud fra det ellers tomme klasselokale. Mine ben satte automatisk kursen hjemad, selvom det var i et lidt langsommere tempo end normalt. Der var alt for mange tanker, der fløj rundt imellem hinanden i mit hoved, som havde bilerne på motorvejen kunnet flyve og skabe lige så meget kaos i luften som på jorden.

      Det værste af det hele var, at jeg var så meget i tvivl om, om jeg skulle aflægge Rain’s adresse et visit senere, eller om det var det bedste at lade vær. For sådan som vi havde stået inde i klassen… Hvis ikke hans mobil havde ringet, var jeg ret sikker på, at vi havde endt med at gøre nøjagtig det samme som dagen før. Så meget for den ekstra undervisning. Problemet var jo bare, at han netop skulle give mig ekstra undervisning. Og inden det havde udviklet sig den forkerte vej dagen før, havde jeg faktisk lært lidt omkring, hvordan det var, jeg skulle bevæge min krop ordentligt, når jeg dansede. Normalt var jeg så stiv og klodset, men Rain havde rettet på min krops holdning og vist mig, at hvis jeg slappede af ville mine bevægelser blive mere flydende, end de alt for stive bevægelser jeg plejede at få skæld ud for af mine andre lærere.

      Jeg lod stille min taske dumpe ned på gulvet på mit værelse, inden jeg smed mig på maven på min seng. Hvorfor skulle det her også lige være sket for mig? Hvorfor kunne det ikke have været én af de andre tøser i klassen, der allerede havde været sammen med op til flere fyre, som havde endt med at gøre det med Rain i dansesalen… Dansesalen. Bare tanken fik mine kinder til at blive så glohede, at jeg begyndte at slå mig selv i ansigtet for det.

      Hvordan kunne jeg fortælle ham, at jeg ikke fortrød det? Fortrød at jeg lod en mand, jeg kun lige havde mødt stjæle mit første kys og min mødom. Jeg som altid havde været fascineret af tanken om, at mit første kys skulle foregå under stjernerne efter en romantisk middag i byen eller noget i den stil. Ikke et kys der satte hele min krop i brand i en svedlugtende danse sal.

      I løbet af eftermiddagen fik jeg dog taget mig lidt sammen og lod mine tanker koncentrere sig om mine lektier. Selvom det at gå på en musik skole ikke ligefrem indebar de vildeste lektier. Der var selvfølgelig en hel del ting, der skulle indstuderes og læres, men hvad angik selve musikken var det noget, jeg altid havde haft let ved. Allerede som lille havde jeg lært at spille på klaver, selvom det nu var den pink guitar, der stod op ad min væg, som var mit fortrukne instrument.

      Mine forældre havde været så stolte af mig, da jeg var kommet ind på skolen, selvom jeg på daværende tidspunkt ikke ligefrem havde udseendet til det. Faktisk havde en del af lærerne været meget skeptiske omkring mig, og mente at jeg aldrig nogensinde ville komme til at debutere eller stå på en scene, ganske simpelt fordi jeg ikke havde udseendet til det. Det lod dog stadig ikke til, at der var særlig mange, der troede på, at jeg ville kunne klare det nu, selvom jeg havde tabt mig så meget. Måske var det fordi, at jeg ganske simpelt ikke var god nok?

      En let banken på min dør fortalte mig, at det var spisetid, og jeg traskede derfor stille ud i køkkenet til mine forældre. Duften af mad fik nærmest mine tænder til at løbe i vand, mens jeg samtidig fik det så dårligt ved det. Mens mine forældre satte sig til bord med hver deres store portion Bibimbap*, måtte jeg nøjes med min protein drik og mit halve mini kålhoved, som jeg tog med ind på værelset. Faktisk var jeg holdt op med at spise sammen med mine forældre, siden jeg var gået på kur, da min mor altid forsøgte at få mig til at spise noget mere og andet, end hvad jeg måtte. Få mig til at spise den mad, der havde gjort mig stor i første omgang.

      Da der havde gået de få minutter det kunne tage mig at få indtaget min aftensmad, rejste jeg mig stille og pakkede min taske. Jeg sørgede for at stoppe min skoleuniform ned i den bare for en sikkerhedsskyld, da jeg havde skiftet til et par jeans og en cremefarvet langærmet bluse, inden jeg var gået i gang med mine lektier.

      Det tog mig godt og vel et par minutter at samle mod, inden jeg gik ud fra mit værelse og ind til mine forældre, der endnu sad og spiste deres alt for velduftende mad.

      ”Jeg går over til en veninde for at lave lektier. Jeg ved ikke, hvornår jeg er tilbage…”

      ”Det var også på tide, at du fik dig nogle gode venner… husk nu at tage din uniform med, til hvis det nu bliver for sent. Jeg vil hellere have, at du sover hos din veninde, end at du går ud så sent.”

      Jeg nikkede blot og bukkede for mine forældre, inden jeg skyndte mig ud i gangen med den dårlige samvittighed hængende tungt på mine skuldre. Det føltes bestemt ikke rart at lyve for mine forældre, men jeg kunne heller ikke fortælle dem, at jeg tog hjem til min ny mandlige lærer for at få ekstra undervisning, og som jeg for øvrigt havde mistet min mødom til så sent som dagen før. De måtte under ingen omstændigheder finde ud af det, da jeg ville være død, hvis de gjorde…

 

 

 

 

 

____________________________

*Bibimbap er en koreansk ret, hvor ordet i sig selv bogstaveligtalt betyder: "blandede ris". Bibimbap bliver serveret som en skål hvide ris, hvor der oven på ligger namul(sauterede og krydrede grøntsager efter sæson) og gochujang(chille peber pasta). Et spejlæg og skiveskåret kød (normalt oksekød) er almindeligt tilbehør, og retten serveres både kold og varm alt efter sted.



Og undskyld, der ikke er kommet noget ud de sidste par dage. Har holdt nytår med nogle veninder, som jeg var sammen med nogle dage, og nu skal jeg til at koncentrere mig om mine 2 sidste eksamener d. 8. og 15. januar.  Vil forsøge at skrive noget ind imellem, da jeg selv er ret opsat på den her historie, men jeg lover ingenting og håber på jeres forståelse og tålmodighed ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...