Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
102635Visninger
AA

3. Første lektion

      ”… Bare dig og mig…”

     Jeg kunne ikke tro mine egne øre, og hvis det ikke havde været fordi, at Rain’s varme arm lå hen over mine skuldre, ville jeg have nevet mig selv i armen. Den fantastiske latter forlod endnu en gang hans læber, hvorefter han fjernede sin arm fra mine skuldre igen.

     ”Du er godt klar over, at dit ansigt har farve som en postkasse, ik’?”

     Oh crap. Men ikke så underligt, når han står og hvisker sådan noget ind i en elevs øre. En elev der i den grad var tiltrukket af hans høje guddommelige udseende.

     ”Vel er det ej!”

     Verdens dårligste løgn som kun fik Rain til at grine endnu mere, mens han gestikulerede med sin arm, at jeg skulle tage plads ved det midterste bord på forreste række.

     ”I så fald har jeg heller ikke fået til opgave, at skulle undervise dig i flere fag…”

     ”Af hvad har du?!”

     Nu blev min opmærksomhed spidset, mens jeg kunne mærke, hvordan det sitrede i hele min krop. Blot ved tanken om flere lektioner i samme lokale, som den mand der virkede som en magnet på mig, var yderst skræmmende og samtidig så fascinerende.

     ”Du hørte rigtigt…”

     Et let skævt og charmerende smil spillede hen over hans læber, da han hev fat i en mappe og bladrede igennem den. En elevjournal. Min elevjournal.

     ”Selvom… det ligner ikke ligefrem dig på de her billeder?”

     Mine øjne blev store, da han trak et billede af en 30 kg tungere udgave af mig frem, mens et par undrende øjne så fra billedet og til mig. Jeg vendte dog blot mit blik en smule ned i skam, mens jeg kunne mærke mine kinder blive varme igen. Hvorfor skulle han også lige se det billede?

     ”Det ved jeg godt… men det er mig…”

     ”Virkelig?”

     Endnu en gang gled hans øjne frem og tilbage imellem billedet og mig, inden han langt om længe lagde billedet ned… og smilte?

     ”Imponerende… Hvordan er din kondi?”

     Jeg lagde mit hoved en smule på skrå, mens jeg betragtede, hvordan han begyndte at stå og hoppe lidt på stedet. Han smilede dog blot af mig, da han opfangede spørgsmålet i mine øjne.

     ”Ud over spansk undervisning, ved jeg, at du er bagud i engelsk, og samtidig har du svært ved at følge med de andre, når I træner koreografi, ik’?”

     Jeg nikkede blot stille af det, selvom jeg i virkeligheden sad med tusindvis af spørgsmål. Hvorfor havde han min elevjournal? Hvordan kunne han vide, hvad jeg var bagud i? Hvor gammel var han? Var han gift? Havde en kæreste? Børn? Og hvordan så hans overkrop ud under skjorten? Jeg rystede stille på hovedet og var meget tæt på at slå mig selv i hovedet, for at få mig til at fokusere igen. Han var min lærer. Slut. Ikke flere spørgsmål.

     ”Godt så… Det var egentlig meningen, at jeg kun skulle have spanskklasserne, men din kontaktlærer bad mig om at give dig nogle ene timer, da jeg kan andet end bare at undervise i spansk…”

     Han behøvede ikke engang at overbevise mig om det. Det at jeg kunne fornemme, hvordan skjorten sad let til hen over hans skuldre og brystkasse beviste blot, at han havde en del ting skjult derunder. Ting som de fleste piger på hele skolen nok ville dø for.

     ”Så… Hvis du har tid nu? Kunne vi gå i gang med et par danse lektioner. For når man bevæger kroppen, udløses nogle endorfiner, der gør det letter at lære og huske efterfølgende. Ellers skal vi i hvert fald have aftalt nogen dage, hvor der skal trænes, okay?”

     Jeg nikkede endnu en gang som svar, hvorefter vi tog vores ting, og begav os af sted imod danse salen. Så jeg skulle have enetimer med ham? Ham?! Ham der bare ved at være til stede i et rum kunne få det til at krible over hele min krop.

     Stille fik jeg skiftet til de grå og kedelige joggingbukser, jeg havde danset i tidligere, sammen med en pink T-shirt, der sad hvor den skulle. Jeg rettede let på min T-shirt, mens jeg begav mig ind i danse salen, så det var først, da jeg så op, at mit hjerte satte farten op igen. Der stod han. Han havde også været ude og skifte til et par grå joggingbukser, næsten magen til mine, og så en hvid tanktop. En hvid næsten gennemsigtig tanktop hvor jeg tydeligt kunne fornemme hans nipples på den muskuløse brystkasse. Hans overarme var muskuløse, og som han stod der og strakte sig, var blodårerne på dem tydelige. Det fik ligefrem de små hår til at rejse sig i nakken ved synet af denne guddommelige skabning, og mit hjerte galoperede af sted, da vores øjne mødtes og han sendte mig et strålende og charmerende smil.

     Langsomt og en smule tøvende begav jeg mig over ved hans side og begyndte at strejke ud i stilhed. Jeg undgik for så vidt muligt at se på ham imens, da jeg var bange for, at jeg ville ende med at falde i staver. Han var ganske simpelt for perfekt. Og så var han min lærer.

     Lyden ad musik ramte mine øre, og jeg vendte automatisk mit blik over imod ham, da han stod og fiflede lidt med sin mp3 afspiller, for at finde en sang vi kunne træne til. Mine øjne var dog i midlertidigt havnet på Rain’s velformede bagdel, selvom det var svært at se, hvor velformet den var, da joggingbukser trods alt sidder en del løst. Det var dog intet problem at forestille sig det alligevel, og endnu en gang måtte jeg tage mig selv i at stå og betragte min lærer… Min lærer!

     Et suk forlod mine læber, hvorefter jeg stille vendte mit blik imod væggen med det gigantiske spejl foran mig. Pigen i spejlet virkede på en gang så bekendt og alligevel så fremmed. Lidt ligesom hvis du ser en på gaden, du har set mange gange før, men som du aldrig har snakket med eller kender navnet på for den sags skyld. Mit blik landede stille på Rain, der havde taget opstilling ved siden ad pigen i spejlet, hvor han begyndte at lave nogle bevægelser, hvor hun fulgte med.

     Der gik ikke længe, før end lokalet lugtede af den sved, der stille trillede ned ad nakken på mig, mens jeg forsøgte at holde trit med Rain. Han var hurtig. Meget hurtigt. Hver enkelt af hans bevægelser var så præcise, fokuserede, sensuelle og samtidig så uforudsigelige. I det ene øjeblik stod vi og lavede noget med armene, og i det næste var vi nede i hug på gulvet eller andre ting i den stil.

     Da han endelig skulle over for at finde nogle nye numre, vi kunne danse til, lod jeg mig synke ned op ad væggen. Min vejrtrækning var pustet og min brystkasse gjorde en smule ondt, samtidig med at det brændte i hver en muskel i min krop. Stille tog jeg en tår af min vandflaske, inden Rain igen stod foran mig og rakte sin hånd ned imod mig, for at hjælpe mig op på benene. Jeg vaklede dog et kort øjeblik, fordi det gik så stærkt, hvilket resulterede i at jeg stødte direkte ind i hans muskuløse brystkasse.

     Mine øjne blev en smule store og mine kinder begyndte at brænde, mens jeg undskyldende trak mig lidt væk fra ham. Hans hånd havde været så varm, og det havde føltes som om, at min hånd havde passet perfekt i hans. Og den kraft han havde trukket mig op med. Hans overarme var godt nok muskuløse, men der var i hvert fald også en masse kraft i dem.

     ”Okay, lad os prøve det her…”

     Han vinkede mig stille over til sig, efter at have placeret sig midt ude i rummet. Stille gik jeg over til ham, mens mit hoved var rettet let ned imod jorden. Mine øjne søgte dog hurtigt op, da jeg mærkede hans varme stærke hænder lægge sig om livet på mig og trække mig helt ind til sig. Hvis mit hjerte kunne have sprunget ud ad brystkassen på mig, havde det gjort det i det øjeblik. Stille sank jeg en klump, mens mine øjne stille søgte op i hans. Hans varme hånd tog fat i min, hvorefter han begyndte at føre mig rundt i lokalet. Hvilken form for dans vi dansede, aner jeg ikke. For det eneste min hjerne kunne fokusere på, var kontakten imellem vores kroppe, og den pirrende sandhed, at det praktisk talt kun var stof, der skilte vores hud fra hinanden.

     Da sangen skiftede, fik han snurret mig rundt, så jeg stod med min ryg presset ind imod hans brystkasse. Hans hænder kørte stille ned ad mine arme, hvilket fik hårene til at rejse sig på dem, mens min vejrtrækning blev en smule tungere. Selvom det kun varede lige indtil, han lagde sine hænder i et fast, men ikke voldsomt greb omkring mine håndled, hvorefter han begyndte at føre mine arme rundt. Når min krop skulle bue, buede hans med, og hvis jeg ikke lige fik bevæget mine ben hurtigt nok, skubbede han til dem med sine egne.

     Hvor længe vi blev ved på denne måde, har jeg ingen idé om. Det eneste jeg bemærkede, var følelsen af, hvordan stoffet på hans tanktop og min T-shirt ned imod hinanden, ligesom med vores joggingbukser ind imellem. På et tidspunkt kunne jeg have svoret på, at jeg mærkede et eller andet prikke til min bagdel, men det havde været væk igen med det samme, og kunne derfor ikke have været noget. Sikkert bare min hjerne, der spillede mig et pus.

     Ligesom den måtte spille mig et pus, da jeg mærkede, den søde varme ånde imod siden på min hals, der sendte kriller igennem hele kroppen. Det måtte være en ekstremt livagtig dagdrøm, da jeg mærkede en fugtig sensitiv varme forsigtigt placere sig på min hals. En dagdrøm der var langt mere virkelig, end jeg nogensinde havde forestillet mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...