Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
102640Visninger
AA

22. Fokusér

      Da jeg vågnede igen, lå jeg på sofaen i Ji-Hoon’s stue med et tæppe over mig. Ellers havde jeg absolut ingenting på, da mit tøj lå og flød rundt omkring i rummet, hvilket mindede mig om den rimelig hede omgang, vi havde haft gang i, inden jeg faldt i søvn. Jeg fik stille sat mig op og så rundt omkring i rummet. Ji-Hoon var ingen steder at se, hvilket nok betød, at han enten var i køkkenet, eller var oven på. Med et let gab strakte jeg min krop, indtil den frøs på stedet. Mine øjne havde ramt uret på dvd afspilleren, hvilket fik mine muskler til at føles tunge, da jeg tumlede efter mine briller, som åbenbart var faldet af på et eller andet tidspunkt. Da jeg fik mine briller på igen, og denne gang kunne se uret ordentligt måtte jeg synke en ordentlig klump. Det var sent… Alt for sent.

     Jeg væltede nærmest ned fra sofaen, mens mine hænder rakte ud efter mit tøj, som jeg fik samlet sammen i en fart. Det var først, da jeg ville til at lukke min skjorte, at det gik op for mig, at alle de små klare knapper, lå spredt ud over hele gulvet. Ikke ligefrem det bedste signal at sende når jeg kom hjem. Ikke nok med at jeg ville komme alt for sent hjem, så ville jeg også komme hjem med ødelagt tøj, og ikke nok med det… Jeg lugtede stille til mig selv. Yup, den var god nok… Lugten af sex hang over alt på min krop og i mit hår. Jeg skulle i bad, og det kunne ikke gå stærkt nok. Faktisk kunne det ikke gå stærkt nok med at komme af sted generelt.

     På det sidste var mine forældre begyndt at brokke sig over, at jeg altid kom for sent hjem, og takket være min ekstraundervisning, næsten ikke så mig længere. Så det at jeg havde lovet, at være hjemme til spisetid i aften, og at klokken allerede var lang tid over, fik den dårlige samvittighed til at gnave i min mave. Jeg styrtede op ad trapperne til Ji-Hoon’s soveværelse, og stormede ind på badeværelset. Mine hænder fumlede let med bruseren, fordi jeg forsøgte at skynde mig så meget. Jeg var bare nødt til at komme hjem i en fart, ellers ville de aldrig tilgive mig.     

     Takket være vandet der piskede ned over min krop, så min hud blev helt rød, lagde jeg ikke mærke til, at Ji-Hoon trådte ud på badeværelset og betragtede mig og min vilde kamp med at få vasket lugten af sex af mig. Jeg opdagede ham slet ikke, før end hans varme hænder stille begyndte at sæbe min ryg ind.

     ”Din hud har ikke godt af, at du er så hård imod dig selv…” Hans stemme var så blød, som hans hænder der bevægede sig hen over min ryg, og så var den så forførende tæt på. Alt for tæt på.

     ”Måske, men jeg har ikke ligefrem tid til at tage den med ro… Jeg lovede mine forældre at være hjemme til aftensmad, og se nu hvad klokken er blevet…”

     ”Jeg har ikke ur på…” Jeg kunne mærke Ji-Hoon’s hænder stille køre op ad mine arme på en lettere forførende måde. Normalt ville jeg bare have slappet af ved berøringen, men et eller andet fik mig til at blive en smule irriteret af det på nuværende tidspunkt.

     ”Ji-Hoon… Jeg er altså nødt til at blive færdig, så jeg kan komme hjem…” Min stemme lød træt, men slet ikke så træt, som jeg følte mig. En let hovedpine var begyndt at samle sig bag min pande, og jeg vidste, at jeg ville få en ordentlig omgang skæld ud, når jeg kom hjem. Jeg mærkede en varme blidt røre min kind, inden en hånd uglede let i mit våde hår.

     ”Jamen så lad os få vasket dig færdig… Jeg skal nok køre dig hjem”

     Jeg troede ikke helt på det i starten, men det lykkedes os faktisk kun at tage badet sammen, hvorefter jeg til alt held fandt en skjorte i blandt det tøj, Ji-Hoon havde købt til mig. Den kunne lige nøjagtig bruges som skoleskjorte, indtil jeg fik syet knapperne på min almindelige skjorte igen. Noget jeg kunne takke Ji-Hoon for, at jeg skulle gøre. Til mit held havde han dog ikke taget emnet med Jason op igen. Det kunne godt være, at jeg engang havde haft følelser for Jason, men det var et helt år siden. Desuden havde jeg langt fra følt det for Jason, som jeg følte for Ji-Hoon nu. Langt fra.

     Ji-Hoon satte mig af et par gader væk, så mine forældre ikke så os sammen. Bare tanken om, at de så mig stige ud ad en ældre fyrs bil, og så at jeg samtidig kom alt for sent hjem, ville være det samme som at sprænge en atombombe i huset. Katastrofalt uanset hvad.

     Ganske forsigtigt begav jeg mig indenfor, hvor jeg tog mine sko af så lydløst som muligt i håbet om, at mine forældre ikke havde hørt mig komme hjem. Desværre stod de begge foran mig med korslagte arme, da jeg så op efter at have taget mine sko af. Blikket i min mors øjne var bekymret, mens blikket i min fars var fuldstændig hårdt. Jeg sank stille den klump, som havde samlet sig i min hals, og forberedte mig mentalt på det værste.

     ”Hvor har du været? Du lovede at være hjemme til spisetid, og se nu hvad klokken er blevet? Hvornår har vi nogensinde spist så sent?” Min fars stemme var afgjort vred. Det var meget længe siden, at jeg havde hørt den så vred. Bebrejdende ja, men vred… Det fik ligefrem de små hår til at rejse sig i nakken på mig på den mest ubehagelige måde.

     ”Undskyld… Jeg besluttede mig for at træne lidt efter ekstra timerne, og tiden løb pludselig fra mig.” Det var en løgn, som jeg efterhånden havde brugt alt for meget, og det værste var næsten, at jeg ikke engang tænkte over det længere. Tanken efterlod en grim smag i min mund. Jeg kunne aldrig fortælle mine forældre sandheden.

     ”Du træner hele tiden… du bliver altså også nødt til at passe på dig selv… Bare se, hvor tynd du er blevet!” Denne gang var det min mor, som talte, og hun prøvede langt fra at skjule sine bekymringer for mig.

     ”Mor, jeg har jo sagt, at jeg har det fint! Virkelig. Faktisk er det godt, at jeg har tabt mig så meget… Ellers ville jeg ikke kunne lave min debut…”

     ”Og hvornår skulle den så være?” Min fars ord ramte mig, som havde han smidt en spand isvand i hovedet på mig. Før havde jeg haft det klare mål, at jeg skulle debutere som sanger og fortrylle alle med min stemme. Men det var før jeg mødte Ji-Hoon. Det var som om, at han havde skubbet alle tanker om min drøm helt tilbage et sted i min hjerne, hvor jeg ikke kunne nå dem.

     ”Der kommer snart en prøve, hvor de også finder ud af, hvem der skal optræde til den næste showcase… og kan jeg blive en af dem, kan det være, at der er et Company, som gerne vil have mig… Sådanne ting tager altså tid, far!” Jeg blinkede let over, hvor hård en tone jeg egentlig brugte over for mine egne forældre. De så da også selv en smule chokerede på mig, hvorefter jeg spankulerede ind på mit værelse og lukkede døren. Hvorfor sagde jeg dem igen på den måde? Spørgsmålet nagede mig, men uanset hvor jeg ledte i mit hoved, kunne jeg ikke finde noget svar på det.

     For det lignede mig ikke. Ligesom det ikke lignede mig at komme for sent hjem, eller lyve for mine forældre. En knude af dårlig samvittighed rørte på sig i min mave. Jeg havde forandret mig. Selvom jeg ikke rigtig ville tro på det, så havde jeg faktisk forandret mig, og det på grund af Ji-Hoon. Mine øjne gled over imod spejlet, som jeg stille begav mig over til. Pigen i spejlet lignede mig nu rimelig meget, og så alligevel var der bare noget anderledes over hende. Et suk gled over mine læber, da jeg ikke rigtig kunne sætte min finger på det. Men uanset hvad det var, så kunne det ikke være godt, når det var i den her retning, at jeg havde forandret mig. Jeg var godt nok faldet hårdt for Ji-Hoon, men var det virkelig det her værd?

     Med et suk smed jeg mig på min seng og gav mig til at kigge op i loftet. Måske ville det være bedst, hvis Ji-Hoon og jeg tog en lille pause fra hinanden? Bare indtil prøven var overstået. Ellers ville jeg aldrig kunne koncentrere mig om den. Jeg manglede stadig at finde en sang, og det at finde ud af, hvordan man synger med følelser. Ting jeg aldrig ville kunne finde ud af, hvis jeg blev ved med at tage hjem til Ji-Hoon hver eneste dag. For vi endte altid op med at lave noget andet end skolearbejde. Altid.

     Jeg lukkede stille mine øjne i, og forsøgte at fortrænge denne verden. Jeg ville bare finde ind til en verden langt væk fra denne, og så måtte jeg se den her verden i øjnene, når jeg stod op i morgen…

 

 

 

______________________

Så fik jeg langt om længe skrevet dette kapitel færdig ^^' Ja, sorry tiden, men har virkelig travlt hernede i Tunesien. Samtidig er jeg begyndt at få skriveblokade x3 Måske er det fordi, jeg har lavet en skitse over resten af handlingsforløbet i historien, måske ikke... Men jeg lover, at jeg skriver mere, så snart jeg kan, da jeg trods alt ved, at I er en del, som læser den ^^'

Endnu en gang tak for jeres tålmodighed, og smid endelig en kommentar :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...