Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
102812Visninger
AA

13. En weekend at se frem til

      En let gaben forlod mine læber, mens jeg stille strakte min krop og vendte mig om på siden for at sove videre. Fornemmelsen, af at der var noget, jeg havde glemt, forsøgte at trænge igennem mine lettere søvnslørede tanker, hvilket blot fik mig til at trække dynen endnu mere over hovedet. Der hang en duft ved dynen, som jeg ikke havde bemærket før, hvilket automatisk fik mig til at snuse ind igen. Havde min mor skiftet vaskemidlet ud? Nej, det var ikke ligefrem blomster det duftede af. Det duftede af ham…

     Med et sæt satte jeg mig op i den store dobbeltseng og så rundt i fremmet lokale. Væggene var hvide med et par enkelte hyller, hvor der stod nogle glas med lys og nogle enkelte bøger. Lette tynde hvide gardiner var trukket for vinduet, hvilket betød at værelset var henlagt i et blødt varmt morgenlys. Gulvet var af mørkt træ, og et sandfarvet lettere behåret tæppe lå under sengen og gik også lidt ud i rummet. Sengen var stor og af mørkt træ og sengetøjet hvidt og blødt.

     Da jeg kiggede til siden for mig, var der et lille natbord af samme mørke træ som sengen, og på det stod der en lampe og en tom fotoramme. Foran fotorammen lå dog mine briller, jeg straks trak på, så værelset blot stod endnu klarere for mine øjne. En blank overflade fangede min opmærksomhed på dynen nede i fodenden, og jeg krøb stille længere ned mod enden med dynen trukket godt op omkring mig.

     Mine fingre lukkede sig stille om de små blanke fotos, der lå på sengen, for bedre at kunne se dem an, da jeg mærkede, hvordan mit hjerte begyndte at løbe løbsk. Der var omkring otte fotografier, og de var alle sammen af mig. Mig der lå og sov, først på bagsædet af Rain’s bil, og så her i sengen, hvor mit hår lå som en stor vifte på puden, mens dynen var trukket godt op omkring mig. Jeg blinkede lettere chokeret, mens jeg sad med følelsen af, at det var alt for uvirkeligt. At det ganske simpelt var noget, jeg havde bildt mig ind eller drømt, og at jeg om lidt ville vågne derhjemme i min egen seng. Problemet var bare, at det ikke ville komme til at ske.

     Mine øjne blev en smule store, da jeg kunne høre trin ude på gangen foran værelset, og jeg derfor hurtigt fik smidt mig ned i sengen igen, mens jeg trak dynen helt op over hovedet. Mit hjerte galopperede af sted som besat, jeg hørte trinene stoppe ude foran døren, der kort efter gav en svag lyd fra sig, da den blev åbnet. Åbenbart en rimelig ny dør og gode smurte hængsler, da den hverken knirkede eller noget. Gulvet gav sig dog let, hvor fødder bevægede sig hen over gulvet, og jeg kunne derfor fornemme, at vedkomne måtte stå for enden ad sengen.

     Der var stille længe, inden jeg hørte en let latter bryde den ellers rungende stilhed.

     ”Hvor længe har du tænkt dig, at ligge der og gemme dig for mig?”

     Pludselig havde jeg det meget varmt under dynen, og trak ganske forsigtigt dynen ned over hovedet for at kunne indånde en omgang frisk kold luft. Smilet der spillede sig hen over Rain’s læber, fortalte mere end tydeligt, at mit ansigt måtte ligne en overkogt tomat, og det gjorde det ikke meget bedre, at det fik mine briller til at dugge svagt. Da han så det, kunne han da heller ikke holde sin latter inde, og endnu en gang dukkede jeg ned under dynen for at gemme mig så langt væk som overhovedet muligt.

     ”Undskyld… du behøver altså ikke gemme dig…”

     Jeg kunne mærke, hvordan han tog plads på kanten af sengen lige omkring mine hofter, inden han stille trak dynen væk fra mit hoved. Synet af ham var blændende, nu hvor jeg lå og kiggede op på ham, og det svage bløde lys der fyldte lokalet, fik ham kun til at stråle af endnu mere guddommelighed, end han gjorde i forvejen.

     ”Hvad siger du til, at vi tager ud og køber et sæt tøj til dig, når du har fået noget mad? Og indtil da kan du bare tage noget fra mit skab, selvom det sikkert er for stort til dig. Men det er i hvert fald bedre end at rende rundt i din uniform.”

     Hans varme hånd uglede blidt mit hår, inden han rejste sig fra sengen og forlod værelset igen, for at give mig fred til at skifte. Jeg blev dog blot liggende lidt i sengen, inden jeg stille fik rejst mig op fra sengen med dynen omkring mig. Det eneste jeg havde på, var mit undertøj, bare tanken om at det sidste, der var sket, inden jeg faldt i søvn, fik mit hoved til at føles mere kogt, end det var i forvejen.

     Rain’s udvalg af tøj var bredt, selvom det var alt for stort til mig alligevel, så jeg endte med at snuppe et par alt for store jogging bukser, som jeg lige nøjagtig kunne snøre sammen, så de ikke faldt ned over mine hofter, selvom benene så var flere kilometer for lange. Dertil lånte jeg en sort T-shirt med noget der mindede om ansigtet på en tegneserie helt på midten af T-shirten. T-shirten alene gik mig til midt på låret, og kunne i princippet næsten bruges som en kjole, hvis det havde været det, men et sted fandt jeg det alt for kort, bare at nøjes med den.

     Da jeg havde fundet vej ud på det lille badeværelse, der hørte til soveværelset, lod jeg stille mine hænder køre igennem mit hår, for at få bare nogenlunde styr på det igen. Det lignede dog alligevel, at jeg lige var stået op, så længe jeg var iført det alt for store tøj, og opgav til sidst for derefter at begive mig ind i soveværelset igen og så videre ud på gangen. Mit blik gled stille rundt, da mine øjne fik øje på trappen, der indikerede, at jeg befandt mig på første sal. Et eller andet sted var jeg vildt nysgerrig efter at se, hvad der var i rummene her på første salen, men samtidig ramte duften af mad min næse. Det resulterede i at min mave knurrede let, mens mine tænder løb i vand. Faktisk kunne jeg slet ikke huske, hvornår jeg sidst havde spist noget, nu jeg tænkte over det.

     Mine fødder fandt derfor hurtig vej ned ad trappen, og begav sig derefter stille hen ad gangen, indtil jeg åbnede den åbne dør ud til køkkenet. Den krydrede duft fra den ret, Rain nu en gang havde lavet til morgenmad, fik mig til at gå over og tage en tallerken for at få øst mad op med det samme. Rain stod blot og rørte let rundt i maden, og smilede blot let af mig, da han så det sultne udtryk i mine øjne, der var stift rettet imod maden. Han tog dog tallerkenen og satte den på bordet, hvorefter han pegede over på spisebordet i stedet for. Lettere surmulende satte jeg mig over til bordet, og ventede pænt på at Rain serverede maden for mig i et par skåle.

     Jeg bed mig blot i læben og ventede pænt på, at han fik øst færdigt op, inden at jeg greb spisepindene og straks begyndte at spise. Ligeglad med hvor grimt det måtte se ud, sad jeg der og skovlede mad ind. Nu jeg tænkte over det, havde jeg slet ikke nået at spise noget dagen før, så underligt nok, at jeg var så sulten. Rain derimod satte sig blot til rette over for mig, og sad og betragtede, hvordan jeg skovlede i mig. Ikke ligefrem specielt charmerende, men hvem kunne bebrejde mig?

     ”Der er mere, hvor det kommer fra… men spis rigeligt, da det i princippet også er frokost.”

     Hans smil var så hjertevarmende, som noget overhovedet kunne være, indtil der var noget, der stille begyndte at trænge frem i min bevidsthed. Jeg sank hurtigt, uden egentlig at have tygget maden ordentligt, hvilket blot resulterede i at jeg begyndte at hoste ret så kraftigt.

     ”Mine forældre!”

     Jeg nærmest væltede ned fra stolen, mens jeg havde kurs mod gangen, for at komme ud og finde min mobiltelefon. Mine forældre måtte være ved at dø af bekymring, og bare tanken om deres vredes udbrud, når jeg kom hjem, fik det til at løbe langt ned ad ryggen på mig.

     ”Den har jeg klaret…”

     Som jeg skulle til at træde ud i gangen vendte jeg brat rundt på hælen og så på Rain, der roligt sad og smilede til mig. Han fiskede stille min mobil op ad sin lomme og lagde den på bordet, så jeg kunne komme over og få fat i den.

     ”Hvad mener du med det?”

     Jeg bed mig let i min læbe, mens jeg kunne mærke en lettere nervøs knude røre på sig i min mave.

     ”Jeg mener, at jeg har snakket med din mor…”

     ”Du har hvad?!”

     Mine øjne blev så store, at det overraskede mig, at de ikke trillede ud ad hovedet på mig. Jeg må have været lige så hvid, som et lagen, da smilet forsvandt fra Rain’s læber, og hans øjne så en smule triste og bekymrede på mig.

     ”Ja… Din mor ringede, så jeg tog telefonen, og udgav mig for at være en fra din klasses far. Jeg fortalte hende, at I øvede på noget koreografi sammen, og jeg derfor havde taget den, for ikke at forstyrre jer. Derefter fortalte jeg hende, at I gerne ville bruge hele weekenden på at øve, og om det var i orden, at du overnattede hele weekenden her. Da din mor så spurgte til tøj og tandbørste, fortalte jeg, at du bare kunne låne af din veninde, og at vi havde en ekstra ny tandbørste liggende, du kunne bruge. Så nu har vi hele weekenden sammen.”

     Mine øjne var ikke blevet mindre, imens han fortalte, hvordan hans samtale med min mor var forløbet. Han havde talt med min mor og havde beroliget hende, hvilket var fint nok, men at jeg havde fået lov til at være her hele weekenden… En hel weekend sammen med Rain… Jeg kunne mærke, hvordan hele køkkenet begyndte at gynge under mine fødder. Om det var fordi, at jeg skulle bruge hele min weekend sammen med min lærer, der var så ekstremt lækker og tiltrækkende, at det ikke kunne betyde andet end mere sex, eller om det var fordi, jeg ikke havde spist noget så længe, var jeg ikke rigtig klar over. Pludselig sad jeg bare nede på gulvet, og Rain var straks ved mig, for at hjælpe mig op. Eller rettere han samlede mig op i sine stærke arme, som vejede jeg ingenting, hvorefter han satte mig ned på stolen ved bordet igen. Et glas vand blev hurtigt sat foran mig, og taknemmeligt tog jeg imod det, og lod den kølige væske, klare mine tanker og stille vaske svimmelheden væk.

     ”Jeg håber ikke, at det gør noget… Jeg vil bare gerne lære dig bedre at kende, og det her er måske den eneste måde, hvorpå jeg kan gøre det, uden at det er inden for de professionelle rammer i form af lærer og elev. Jeg vil hellere se os som to mennesker, der er tiltrukket af hinanden, der skal lære hinanden bedre at kende. Hvis du altså har lyst til at lære mig at kende på den måde overhovedet?”

     Mine kinder blussede svagt, og jeg kunne ikke andet end at smile svagt af ham. Han var så sød, når han sad der og forsøgte at forklare sig en smule forvirret. Jeg nikkede blot stille til ham med et smil, der fik hans ansigt til at lysne op. Dog var det rolige øjeblik straks afbrudt af en høj rumlen fra min endnu utilfredse mave.

     ”Jeg skal bare lige spise færdig først…”

     Latter undslap begge vore læber, og pludselig føltes stemningen i køkkenet en hel del lettere.

 

 

 

 

_________________________________

Så fik jeg langt om længe, endelig skrevet en del mere ^^'

Jeg undskylder mange gange, for at være så dårlig til at få skrevet noget, men har bare haft så travlt her på det sidste, og det kommer ikke til at blive bedre, nu jeg skal starte i job i morgen, hvilket er skønt, men det hjælper ikke specielt på min stress faktor ^^'

Så jeg kan ikke love for, hvor tit jeg kommer til at skrive et nyt kapitel, men I skal bare vide, at jeg ikke har glemt historien, og jeg har tænkt mig at skrive lige så tit, jeg kan komme til det :)

Så håber bare, at I har tålmodighed med mig, og vil blive ved med at læse historien, like den, skrive kommentarer etc. ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...