Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
379Kommentarer
101504Visninger
AA

20. En gammel ven...

      ”Hvad laver du her?” Jeg så på Jason med forvirrede øjne, mens jeg forsøgte at ignorere det faktum, at Ji-Hoon stod længere nede ad gangen og betragtede os. I stedet koncentrerede jeg mig om Jason. Hans hår var blevet farvet lidt lysere, end det normalt var, hvilket faktisk klædte ham virkelig godt. Han var iført en læderjakke, og inden under den havde han en hvid T-shirt på. Hans sko var nye og sorte, men bukserne var de samme, som han også havde haft på til audition på Kirin School of Arts for snart halvandet år siden.

     ”Hvad synes du, det ser ud som om?” Han lænede sig let imod mig, som for at fortælle mig en hemmelighed. Jeg kunne mærke, hvordan et par øjne hvilede meget intenst på os. Alligevel rykkede jeg mig ikke en tomme.

     ”Jeg er tilbage.” Jeg blinkede let et par gange for at være sikker på, at jeg hørte rigtigt.     

     ”Virkelig?” Et smil spredte sig uvilkårligt hen over mine læber, da jeg havde svært ved at undertrykke den glæde, som boblede op inden i mig. For selvom jeg havde fundet ud af, at det ikke skulle være os to i den sidste ende, så var han stadig en rigtig god ven, og den første person der havde været sød for mig på skolen.

     Køen til at få udleveret uniformer var lang, og jeg stod derfor og trippede en smule nervøst. Ikke fordi at jeg havde noget imod at vente, men det var mere i forhold til, at jeg ikke havde lyst til, at andre skulle få fat på min uniform før mig.

     ”Ya! Hvem er det, der skal bruge en størrelse XXL? Det ligner jo et helt tæt!”

     Jeg kunne høre flere af de andre grinede, da en af drengene holdt min uniforms nederdel op. Ydmygelsen væltede ind over mig, og jeg skyndte mig derfor ud ad køen og videre ned ad gangen. Alt for at komme væk fra den store flok af mennesker, som jeg allerede vidste på forhånd ville gøre alt for at genere mig, bare fordi jeg var større end alle andre.

     Det var først, da jeg nåede trappen bag ved scenen i auditoriumet, at jeg langt om længe satte mig ned. Jeg snøftede et par gange, mens jeg forsøgte at holde tårerne tilbage. Det havde været så pinligt, at jeg slet ikke vidste, hvordan jeg nogensinde skulle kunne gå op for at hente min uniform.

     I det samme hørte jeg trin på trappen, som stoppede op. En svag lyd ad noget, der blev hængt på gelænderet ramte mine øre, hvorefter Jason gik videre forbi mig ned ad trapperne. Mit blik gled op bag mig, hvor min uniform nu hang, og jeg derfor ikke kunne andet end at se taknemmeligt efter Jason med små tårer i øjnene…

     ”Virkelig” Hans smil var dejligt som altid, og pludselig havde jeg glemt alt om mine fortvivlede tanker og følelser tidligere på dagen. Nu var jeg bare glad for at have min ven tilbage.

     ”Det må vi fejre! Hm… hvad med at synge karaoke ligesom før?” Jason nikkede smilende af det, hvorefter vi begav os imod døren sammen. Som sædvanlig skyndte Jason sig at holde døren for mig. Førhen havde jeg opfanget det, som om at han kunne lide mig, men i virkeligheden var det bare hans manér.

     ”Sun Riah!” Hans stemme alene gav mig kuldegysninger, som jeg ihærdigt forsøgte at skjule, da jeg stille så tilbage på gangen, hvor mine øjne mødte Ji-Hoon’s. Hans ansigt var professionelt og udstrålede ro. Hans øjne derimod, fik en let gysen til at løbe ned langs min rygrad.

     ”Husk dine ekstra timer i dag.” Med det vendte han rundt og forsvandt rundt om et hjørne. Jeg kunne mærke et lille stik i min brystkasse af dårlig samvittighed. Vi havde aftalt, at vi skulle bruge dagen sammen, hvilket vi stort set gjorde hver dag, men i dag var jeg bare glad for at kunne få en pause.

     ”Hvem var det?” Jason så en smule undrende efter Ji-Hoon uden den ringeste anelse om, hvem  Ji-Hoon var for mig. Nok også kun en meget god ting i sidste ende.

     ”Rain… Han har overtaget Mrs. Lee’s spansk undervisning, og så giver han mig ekstra timer i spansk, engelsk og dans, da det er de fag, jeg halter med…” Jeg betragtede Jason, som lavede et par enkelte danse moves ind foran mig, hvilket fik et smil til at spille på mine læber.

     ”You know, you can’t find a better teacher than me.” Hans smil var charmerende, og jeg kunne mærke, hvordan mine kinder matte antage en svag rosa farve. Jeg nikkede let af det, hvorefter vi gik videre imod Karaokebaren sammen. Her begyndte vi at synge de forskellige sange, som vi plejede, mens latter forlod vores læber og tiden fløj af sted.

     Jeg betragtede Jason, da han stod og dansede imens han sang. Var der noget, Jason altid havde været helt fantastisk til så var det at danse. Han var da også blevet nummer et til additionen, og jeg kunne ikke andet end at beundre ham for det. Hvis jeg bare kunne danse halvt så godt som ham, så havde jeg ikke behov for danseundervisning fra Ji-Hoon. Faktisk havde jeg heller ikke behov for engelsk undervisning, hvis jeg fik Jason til at hjælpe mig med det i stedet for. Det var egentlig en meget tiltalende tanke et eller andet sted, selvom jeg samtidig kunne mærke skyldfølelsen snige sig ind på mig igen. For hvis jeg skulle til at læse sammen med Jason i stedet for Ji-Hoon, så kunne vi ikke være lige så tit sammen. Til gengæld var der måske også en chance for, at jeg kunne lære noget mere i stedet for, at det endte op i sex hver eneste gang.

     Tanken om at lade Jason undervise mig, nu hvor han var tilbage, i stedet for Ji-Hoon befandt sig stadig i mit hoved, da jeg så på min mobil. Jeg bed mig let i læben, da jeg vidste, at Ji-Hoon ventede på mig, og selvom jeg morede mig sammen med Jason, kunne jeg ikke udskyde det for evigt.

     ”Skal vi tage en time mere?” Jeg så op på Jason, der allerede var i gang med at fiske sin pung frem, for at finde pengene til at betale for en ekstra time.

     ”Ani…* Jeg bliver nødt til at gå… Min ekstra undervisning starter snart.” Jason nikkede blot af det, hvorefter han pakkede sin pung væk igen. Derefter fik vi samlet vores ting sammen og gik nedenunder for at få vores sko på igen. Faktisk så fulgte Jason mig, det meste af vejen tilbage imod skolen. Hvad han ikke vidste, var at det var et helt andet sted, at jeg skulle have min ekstra undervisning. Så da vores veje skiltes, sørgede jeg for at blive stående for at vinke til ham, indtil han drejede om et hjørne, så jeg hurtigt kunne sætte af sted imod den del af byen, hvor Ji-Hoon boede.

     Turen var rimelig lang, og alt mens jeg gik, blev Jasons ord ved med at løbe igennem mit hoved. Det var et tilbud, der gjorde, at jeg måske kunne forbedre mig endnu mere, end jeg i forvejen gjorde, og samtidig ville jeg kunne begynde at tænke mig om igen. For det at tænke var nærmest umuligt, når jeg var i nærheden af Ji-Hoon. Hans duft, hans stemme, hans forførende øjne og charmerende smil. Det hele kunne få mig til at glemme alt, hvad jeg havde haft i tankerne før. Det var faktisk en smule skræmmende at tænke på, Ji-Hoon virkelig havde den effekt på mig. Jeg var praktisk talt som smør i hans hænder. Ude af stand til at gøre noget som helst selv.

     Langt hurtigere end jeg ønskede det, stod jeg pludselig ude foran Ji-Hoon’s hus. Hans bil holdt der, hvilket var et tydeligt tegn på, at han var hjemme. En nervøs knude havde pludselig samlet sig i min mave, og jeg gik derfor en smule tøvende op til hoveddøren. Jeg bed mig let i min underlæbe, mens jeg overvejede, om jeg skulle skynde mig at løbe min vej, eller om jeg skulle vandre ind i løvens hule endnu en gang.

     Jeg hørte min hånd banke på døren, før end jeg havde bestemt mig, og der gik ikke mange sekunder, før end døren blev åbnet. Uden at se op på ham og kun med en kort hilsen begav jeg mig ind i huset, jeg efterhånden følte, var mit andet hjem. Mine fødder fandt selv vej ind i stuen, hvor jeg slog mig ned ved stuebordet, som jeg plejede på gulvet. Jeg gravede stille de bøger op, som jeg skulle bruge, uden egentlig rigtig at kigge på dem eller kigge op for den sags skyld.

     Hans øjne hvilede på mig. Jeg behøvede ikke engang at se op for at vide det. Jeg havde ikke lyst til at møde hans blik. Alle tankerne fra tidligere var igen begyndt at løbe igennem mit hoved, og det eneste jeg ønskede lige nu var, at de ville gå deres vej, så jeg kunne få lavet noget spansk.

     Mine øjne begyndte at stryge hen over papirerne, hvor jeg begyndte at oversætte fra det sted, hvor vi var nået til sidste gang. Og det uden et eneste ord.

     ”Hvem var han?” Ji-Hoon’s stemme var lige ved siden ad mig, men det lykkedes mig at fastholde mit blik rettet imod papiret foran mig.

     ”Jason.” Jeg gik ud fra, at lærerne sikkert havde snakket om, at Jason vendte tilbage til skolen igen, selvom han nu var kendt, fordi han havde debuteret i forhold til os andre.

     ”Hvem Jason?” Hans stemme var insisterende, og et let suk undslap mine læber.

     ”Jason… som i Jason fra Group K… Han er vendt tilbage, for at forsætte sine studier på skolen, ligesom resten af Group K sikkert er…” Lyden af min blyant, der kredsede videre på papiret, udfyldte den stilhed, der ellers var faldet over stuen.

     ”Jeg mente, hvem er Jason for dig?” Jeg sank stille en klump, da jeg ikke havde lyst til at fortælle Ji-Hoon, at jeg for et år siden, havde været fuldstændig skudt i Jason. Eller at det var Jason, som fik mig til at tabe mig. Så i stedet for at svare ham, lod jeg som om, at jeg slet ikke havde hørt ham. I stedet for koncentrerede jeg mig nu endnu mere om det ord, som jeg var i gang med at oversætte.

     Det var lige indtil, min hjerne sagde klik, i det øjeblik Ji-Hoon gik til angreb på min hals med sin mund. Jeg havde ikke en jordisk chance for at bygge en parade op til at modstå ham, og kunne allerede mærke min vejrtrækning var blevet tungere. For Ji-Hoon havde sine egne afhøringsmetoder.

 

_____________________

*"Ani" betyder "nej"

 

 

Så fik i lige 2 dele, som jeg har skrevet lidt på, selvom jeg nu er havnet i Tunesien XP
Sådan som det ser ud lige nu, kan jeg ikke love, hvornår de næste dele kommer, men tit og ofte er det rart med et pusterum, og så sidder jeg og skriver, så ja... Men smid endelig stadig nogle kommentarer, og meget gerne noget konstruktiv kritik. Så bliver jeg så glad xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...