Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
104665Visninger
AA

14. En engel bag forhænget

      ”Og du er sikker på, det her er en god idé?”

     Jeg så op på Rain bag de mørke solbriller, han havde givet mig, inden han, meget imod min vilje, havde fået slæbt mig ud ad huset. Stadig iført de alt for store jogging bukser og den sorte T-shirt, stod jeg nu midt på en af de mange gågader i Seoul. Omgivet af butikker til alle sider, mennesker der snakkede i mobiltelefoner, grinende børnefamilier og lugten af hotdogs fra en nærliggende pølsebod. Ikke et sted jeg lige havde lyst til at gå ud iført min lærers tøj. Eller rettere Rain’s tøj. I dag skulle jeg jo netop ikke tænke på, at han var min lærer.

     ”Lad nu vær med at være så pivet… Vi bliver jo nødt til at få købt noget tøj til dig, medmindre du gerne vil blive ved med at rende rundt i mit tøj?”

     En god pointe. Pludselig kunne det ikke gå stærkt nok med at få begivet mig hen imod den tøjforretning, som Rain havde trukket mig med over imod. Da vi kom ind i forretningen, tog jeg stille solbrillerne af, efter at have sikret mig, at der ikke var nogen fra skolen derinde. For selvom Rain og jeg ikke var lærer og elev i dag, så ville alle andre stadig se os sådan, hvis de genkendte os.

     ”Hvad er din størrelse?”

     Jeg blinkede let et par gange, hvorefter jeg så hen på Rain, der allerede havde begivet sig over imod det første stativ fyldt med tøj. Mine kinder begyndte straks at brænde, mens jeg vendte mit blik ned imod gulvet. Det at snakke om min størrelse, var ikke ligefrem noget, jeg holdt vitterligt af. Især når jeg havde været oppe i en størrelse XXL. Ikke noget jeg ligefrem var stolt af. Alligevel kunne det vel ikke skade at fortælle min nuværende størrelse til Rain. Han havde jo alligevel set det hele.

     ”Medium...”

     Han nikkede bare af det, uden hverken at kommentere eller noget som helst andet. Han ikke engang bemærkede, at jeg bed mig let i læben, mens jeg begav mig over imod et andet stativ med tøj, for at kigge lidt. Ikke fordi jeg ledte efter noget bestemt, eller egentlig syntes at Rain skulle købe noget nyt tøj til mig, men fordi det var for opmærksomhedsvækkende at rende rundt i hans tøj.

     Mine fingre gled stille hen over stoffet på bøjlerne, mens jeg betragtede tøjet. Der var lårkorte nederdele, figursyede kjoler og meget andet, selvom det ikke ligefrem var min stil. Jeg undgik helst nederdele og kjoler af frygt for at vise for meget hud, og samtidig følte jeg bare, at mørke nuancer, langærmede bluser og jeans skjulte min krop bedre, end noget af tøjet på bøjlerne kunne.

     ”Prøv det her..”

     Jeg vendte mig om imod Rain, for blot at tage imod en kæmpe bunke af tøj, der fik mine øjne til at blive lige så store som granatæbler. Jeg nåede dog ikke at komme med nogle indvendinger, før end Rain allerede havde placeret sine varme hænder imod min ryg for at skubbe mig over til prøverummene. Så inden jeg overhovedet havde noget at finde et stykke tøj selv at prøve, havde Rain efterladt mig i prøverummet med et ton af tøj, som han syntes, jeg skulle have.

     Forsigtigt bed jeg mig i min læbe, da jeg stille iførte mig den første kjole ud ad mange, som Rain havde proppet i bunken af tøj. Kjolen var egentlig meget simpel. Den var hvid med tynde stropper og gik praktisk talt hele vejen ned på gulvet. Den eneste måde hvorpå jeg ikke ville træde i den, var hvis jeg fik højhælede sko på. En tanke jeg ikke ligefrem var specielt tryg ved. Ellers var den meget sød, da den havde elastik rundt om taljen, så den var markeret og noget stof, der var en smule puff-agtigt ved brystet, så det kom til at se lidt større ud. Ikke at det gjorde noget specielt, i forhold til at den ikke viste noget barm overhovedet, da kanten på den var lige under kravebenet, og resten af kjolen ellers var ret løs.

     ”Hvordan går det derinde?”

     Forsigtigt tog jeg fat i forhænget foran prøverummet og trak det let til siden, så kun mit hoved lige akkurat var vist for Rain.

     ”Det går fint…”

     Jeg så stille ned ad mig selv, og bed mig lidt i læben, mens jeg prøvede at finde ud af, om jeg havde lyst til at vise mig i kjolen for ham.

     ”Må jeg se?”
     Jeg så stille op på hans søde smilende ansigt, der blot fik varmen til at stige i mine kinder, og jeg derfor hurtigt så ned ad mig selv igen, inden at jeg stille rystede på hovedet. Bare tanken om, at han skulle bedømme noget, jeg havde på, fik nervøsiteten til at køre rundt i maven på mig, så mine håndflader næsten blev svedige.

     ”Lad nu vær med at være så genert.”

     Med et havde Rain hevet forhænget fra, selvom jeg havde holdt fast i det. Godt nok ikke særlig hårdt, men jeg havde ikke ligefrem forventet, at han ville flå det til side, hvilket fik mine øjne til at blive en smule store og mine kinder til at blusse kraftigt. Mine øjne fandt nervøst hans ansigt, der havde lagt sig i nogle folder, jeg ikke rigtig kunne tyde. Han så… overasket ud? Om det var på en positiv eller negativ måde, kunne jeg ikke rigtig finde ud af, og alligevel kunne jeg ikke lade vær med at bemærke, at hans kinder havde fået en smule farve.

     ”Den er rigtig køn til dig… Du ligner jo nærmest en engel!”

     Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte let sprang et par slag over, og et let smil spredte sig stille på mine læber. At få sådan et kompliment føltes virkelig godt. Især fordi jeg kunne se på hans vidunderlige smil og strålende øjne, at han virkelig mente det.

     ”Prøv nu resten og så finder vi ud af, hvad du skal have.”

     Jeg nikkede stille, hvorefter jeg forsigtigt trak forhænget for igen. Sådan gik der så et par timer, hvor jeg prøvede en masse tøj og viste det frem for Rain. Undervejs begyndte han at få mig til at posere med tøjet på, så han kunne tage billeder, så vi kunne bedømme det bagefter, og utroligt nok så var det faktisk ret sjovt. Jeg havde ikke forestillet mig, at vise min krop frem på den måde, eller rettere tøjet jeg havde på, kunne være så sjovt. Så vi fik grinet en masse, indtil jeg havde prøvet alt det tøj Rain havde slæbt ind til mig, selvom han næsten hele tiden havde fundet noget nyt, når jeg trak forhænget fra.

     Efter det brugte vi omkring et kvarter på at beslutte, hvad for noget tøj jeg skulle have, hvorefter vi gik til kassen. Irriterende nok, afbrød Rain ekspedienten inden hun nåede at sige prisen højt, og så stod han i vejen, så jeg ikke kunne se den. Det havde garanteret kostet ham en formue, da vi havde fyldt hele seks poser med tøj, og så var der også fire par sko.

     I det mindste havde jeg dog fået skiftet tøj med det samme, og var nu iført en rød lårkort kjole med lange ærmer og med et par orange strømpebukser inden under. Derudover havde jeg begivet mig af sted i et par højhælede sko, der gudske lov ikke var alt for høje, så jeg kunne gå nogenlunde i dem. Derudover havde Rain taget sine solbriller og mine egne briller fra mig, så der ikke var lige så stor chance for, at jeg kunne blive genkendt, hvis vi stødte på nogle fra skolen.

     Alligevel føltes det som om, at alle stirrede på mig, da jeg gik ned ad gaden sammen med Rain. Da jeg på et tidspunkt var ved at snuble, greb jeg stille fat i hans arm, hvor jeg blev hængende resten af tiden mens vi gik. Et smil prydede mine læber, mens jeg ikke kunne andet end at føle, at det øjeblik, hvor jeg gik der og holdt om hans arm, mens han bar poserne for mig, måske var et af de mest lykkelige øjeblikke i mit liv. I hvert fald så længe jeg kiggede op på ham, og bare koncentrerede mig om vores samtale. For så snart jeg kiggede til siderne, kunne jeg ikke andet end at bemærke, hvordan både ældre mænd og fyre på min egen alder så efter mig. De syntes garanteret, at jeg lignede en eller anden freak eller en billig pige, der havde været heldig at finde en fyr med penge.

     Jeg rystede dog tanken af mig, da vi begav os ind på en café, for at få et par kopper kaffe, som vi satte os over ved et bord med.

     ”Rain? Hvorfor egentlig lige Rain?”

     Jeg så en smule nysgerrigt på Rain, mens jeg stille puttede sukker i min kaffe.

     ”Tja.. Jeg hang engang ud med nogen, hvor alle blev kaldt for en eller anden form for slags vejr… Sunny, Thunder, Snow og så Rain. Jeg vil tro, det bare har hængt ved siden…”

     Han trak let på skuldrene, hvorefter han så ind i mine øjne med et blik, der fik mig til at forsvinde dybt ind i dem.

     ”Men for dig er jeg bare Ji-Hoon… Helt almindelige Ji-Hoon.”

     Jeg nikkede let og sendte ham et strålende smil, beæret over at for alle andre var han Rain. Skolelæren Rain. Men for mig var han bare Ji-Hoon. Den fantastiske fyr Ji-Hoon, som kunne få mit hjerte til at opføre sig fuldstændig tosset.

     Et let grin undslap Ji-Hoon’s læber, hvilket fik mig til at lægge mit hoved let på skrå med et spørgende blik.

     ”Hvad griner du ad?”

     ”Du har lidt siddende… der…”

     Endnu en gang teede mit hjerte sig tosset, da han stille lænede sig ind over bordet, for at kunne lade sin tommelfinger blidt fjerne, det der måtte være et skumskæg fra min caffe latte, hvilket fik mig ansigt til at skifte farve til ildrødt. Følelsen af hans bløde tommelfinger imod min overlæbe, sendte en let gysen igennem min krop, og jeg fik helt lyst til at kysse hans tommel, selvom jeg dog fik taget mig sammen, da hans finger hurtigt var væk fra min overlæbe igen.

     ”Gomawo..*”

     Resten af dagen fik vi til at gå med at lære hinanden bedre at kende, mens vi begav os igennem Seoul’s gader sammen. Ji-Hoon fortalte mig om sin hårde barndom, og om hvordan han selv, havde forsøgt at blive et idol, og at han faktisk også havde fået på Kirin School of Arts for nogle år siden. Han havde dog valgt at tage læreuddannelsen, da ingen Companies ville have ham, fordi han ikke havde dubble eyelid. For det var ikke nok, at man kunne danse og synge. Man skulle også have det rigtige udseende. Det fik mig til endnu en gang at spekulere på, om jeg nogensinde kunne blive til noget.

 

 

 

____________________________________

* Gomawo = tak

 

____________________________________

 

Hej alle sammen! :D

Undskyld, det er så længe siden, men har haft mega travlt:

1: Fordi jeg fik arbejde, og arbejdede praktisk talt hver dag ^^'

2: Fordi jeg har holdt fødselsdag og fået set alle mine venner her i påsken, da jeg skal ud at rejse lige om lidt.

 

Ja I hørte rigtigt: jeg rejser på torsdag (4/4) til Spanien i 6 uger, og da jeg kun tager min tablet med, er jeg ikke sikker på, om jeg får skrevet noget, hvis jeg overhovedet får tid til det, da det er et meget intensivt skoleforløb, hvorefter jeg skal ud at rejse som guide.

I må endelig ikke tro, at jeg har opgivet denne historie, for jeg har så mange idéer i mit hoved, men det der med at have tiden til at nedskrive delene, er det der kniber for mig i sidste ende x3

Så jeg håber på, at I vil være tålmodige, ligesom I har været denne gang, da jeg ihærdigt vil forsøge at skrive, når jeg har tid, men ved bare ikke hvor meget tid jeg har i den kommende fremtid. (Også fordi at internettet er dyrt på hotellet x3)

Men kommenter endelig, like, og hvad I nu ellers har lyst til, og så vil jeg gøre mit bedste, for at få skrevet mere hurtigst muligt :)

(Hvis I er heldige, når jeg at skrive 1-2 dele mere inden jeg rejser, hvis jeg får tid XP)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...