Mr. Sex-On-Legs (+16)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 16 okt. 2016
  • Status: Igang
Riah er en virker som en ganske almindelig musikstuderende på Kirin School of Arts i Seoul, Sydkorea. Hun har talentet, men hun har ikke altid haft udseendet. Gennem hård træning og en streng kost, har det lykkedes hende at tabe sig 30 kg, men det har dog stadig ikke hjulpet på, at hun er tilbageholdende og genert.
Det hele ændres dog én dag, da en ny lærer dukker op på skolen og straks tiltrækker sig alle de kvindelige studerenes blikke, og han kan da heller ikke undgå, at fange den genert Riah's blik. Hvad værre bliver, da han skal til at give Riah enetimer, fordi hun er bagud i et par fag.
For sådan nogle timer alene med en mand, der blot ved et blik, vil kunne få de fleste kvinder til at smide tøjet frivilligt, kan kun ende galt...

146Likes
374Kommentarer
104661Visninger
AA

2. Den nye lærer

      Jeg sad stille og lod min højre hånds fingre stille køre op og ned imod bordpladen, som havde det været et klaver. Et klaver hvor jeg ville have spillet de samme akkorder om og om igen mindst otte gange på nuværende tidspunkt. Mit blik gled stille rundt i klassen, hvor de andre elever sad let på bordene og snakkede, og håbede lige så inderligt som mig på, at der snart ville lyde en besked over højtaleranlægget om, at vi havde fået fri.

     Kirin School of Arts var kendt for sin høje standard, og stort set alle der gik her endte med at debutere på den ene eller den anden måde, når skolen var forbi. Nogle enkelte var endda så heldige at debutere allerede på første år. Det krævede dog en hel del talent. Noget som alle her havde, selvom man langt fra skulle tro det på deres opførsel. Min klasse var i hvert fald fyldt med larmende og umodne teenagere, der troede, at bare fordi de var kommet ind på skolen, kunne de få det hele serveret på et sølvfad.

     Jeg var dog anderledes. Da jeg kom ind på skolen til at starte med, vejede jeg 90 kg, og da jeg ikke ligefrem er særlig høj, betød det, at jeg var ret så stor. En fyr der ikke længere gik i min klasse, havde fået mig til at gå på diæt og træne som en besat, da han så måske kunne være interesseret i, at vi kunne blive kærester. I mellemtiden var det dog gået op for mig, at han ikke selv havde nogen ambitioner for livet. Noget som jeg havde masser af. Derfor havde det også endt med, at jeg fik tabt mig 30 kg for min egen skyld og ikke for hans. For ingen entertainments vil have en overvægtig pige, når de kan få nogle der er åle slanke.

     Så praktisk talt kan man kalde mig for klassens sorte får. I hvert fald hvis man sammenligner mig med resten, hvis de overhovedet kan betragtes som normale. 

     Jeg rystede blot let på hovedet og kiggede op på klokken igen, mens jeg rynkede mine bryn en smule undrende. For selvom det nu en gang var en musik skole, hvor det vi egentlig lærte, var musik, komponere og danse, så havde vi også sprog undervisning. I mit tilfælde havde jeg både timer i engelsk og spansk, og lige nu skulle jeg have spansk. Hvis min lærer da ville dukke op. Hun var en lille sur kvinde, som alle folk kaldte for 'diktatoren' af gode grunde. Hun plejede dog aldrig at være så forsinket, som hun var i dag.

     Dagen havde ellers været lang nok i forvejen, så det at skulle sidde og vente på, om timen blev aflyst eller ej, fik kun en let gaben til at forlade mine læber. En gaben jeg kvalte, så snart jeg hørte døren til klassen gå op, da jeg ikke havde lyst til at få en eller anden spydig kommentar smidt i hovedet.

     Dog var det ikke en lille vred madame, der trådte ind i lokalet. I stedet for trådte en mand, der fik samtlige piger til at sukke efter ham, med det mest strålende smil, jeg nogensinde havde set hos en lærer. Et smil der nåede helt op i hans smalle mørke øjne, der straks fik mit hjerte til at sætte farten op.

     "Annyonghaseyo*! Mit navn er Jung Ji-Hoon, men I kan bare kalde mig for Rain. Da Fru Lee har meldt sig syg på ubestemt tid, er jeg blevet jeres nye lærer i spansk. Så find jer en plads, så vi kan komme i gang."

     Hans stemme var så utrolig dyb og lys på samme tid og fik de små hår i min nakke til at rejse sig. Der gik dog ikke længe, før end min koncentration røg, da alle pigerne i klassen hurtigt kom op og sidde på forreste række, og hvor én af dem fik skubbet mig fra min plads, så jeg endte med at måtte sætte mig nede bagved sammen med en flok mugne drenge. Noget jeg ikke ligefrem var særlig tilfreds med, da jeg igennem hele dagen havde været tvunget til at sidde på forreste række, for overhovedet at kunne se, hvad der stod på tavlen. Jeg var nemlig kommet for sent op den morgen, og havde derfor i al mit hastværk glemt alt om mine briller, der pænt lå hjemme på mit natbord. Og når man er ret nærsynet, er det derfor ikke særlig praktisk at havne nede på bagerste række.

     Jeg vidste dog godt, at alle tøserne i klassen havde et eller andet kørende med, hvem af dem, der kunne score flest fyre, og tro mig... De vidste, hvordan man gjorde, og hvis det ikke lykkedes første gang, var de ikke bange for at ty til vold, hvis det var dét, der skulle til for at få, hvad de ville have... Og i det her tilfælde var det afgjort en ny og ekstremt lækker lærer.

     Mine øjne var sammenknebne, mens jeg ihærdigt forsøgte at nedskrive de ting, der stod på tavlen. Dog når jeg kiggede ned på mit papir gav det ingen mening, og det var mere end tydeligt, at jeg var havnet i en smule håbløs situation. Alligevel blev jeg ved med at prøve, selvom det var mere end tydeligt, at ingen af tøserne på den forreste række gjorde andet end at sidde og savle.

     Et suk forlod mine læber, da lyden af klokken lød, og en lang skoledag var forbi. Samtidig ærgrede det mig ekstremt meget, at jeg ikke havde fået taget nogen noter, der kunne bruges til noget som helst, eftersom jeg havde haft svært ved at følge ordentligt med i timen. Så mens de andre pakkede sammen og begav sig ud ad klassen, gik jeg stille op imod lærerens bord med hænderne foldet nervøst foran mig, indtil jeg nåede frem til ham. 

     "Undskyld mig... men De har vel ikke tilfældigvis nogen noter, jeg tilfældigvis kunne få?"

     Jeg bed mig straks nervøst i læben og fortrød næsten, at jeg var gået op til ham. Han havde stået lænet ind over bordet og kigget noget igennem på sine papirer, inden han havde sine smukke charmerende øjne op imod mig, og verden et kort øjeblik havde syntes at forsvinde under mine fødder. 

     "Fulgte du ikke med i timen?"

     Selv når han så på én med det der hævede øjenbryn, blev han ikke mindre tiltrækkende at se på, og jeg vendte derfor mit blik rødmende ned imod gulvet.

     "Jo... men ser De... Jeg er nærsynet, og jeg glemte mine briller derhjemme i morges, så..."

     Mit hjerte hamrede af sted for fulde drøn imod min brystkasse, uden jeg egentlig kunne forstå, hvorfor jeg var så nervøs. Han var jo bare en lærer. En ganske almindelig lærer...

     "På den måde... du blev skubbet væk af de andre piger, gjorde du ikke?"

     En let og mild latter forlod hans læber, og hjalp ikke frem på den voldsomme hjertebanken i min brystkasse. Eller mine ildrøde kinder for den sags skyld, hvor man snart kunne stege spejlæg på. Alligevel lykkedes det mig at nikke lettere genert af det.

     "Jamen i det tilfælde så må vi jo hellere..."

     Mine øjne blev en smule store, da jeg mærkede en let varme om mine skuldre, og jeg så op på læreren, Rain, der smilede skævt charmerende til mig.

     "Arrangere et par ekstra lektioner..."

     Mine øjne kunne have trillet ud ad hovedet på mig, da han lænede sig en smule mod mig, og lod sin varme sødlige ånde ramme mit øre i det, han hviskede til mig, så mindst en million sommerfugle kildede i min mave.

     "... Bare dig og mig..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...