Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16504Visninger
AA

29. XXVII (Sidste kapitel)

Jeg stod i køkkenet, og var ved at lave aftensmad. Justin lå sjovt nok i sofaen, og så tv. Han havde faktisk spurgt, om han skulle hjælpe. Men altså Justin og køkken.. De tog ting hang bare ikke godt sammen.. Jeg kunne se ham herfra, hvor jeg stod. Jeg hakkede løgene helt fine, imens jeg kiggede på Justin. Han lå afslappet på sofaen, men med øjnene rettet mod sin mobil. Den måde hans øjne kørte hen over skærmen, fik mig til at smile. Han rakte telefonen lidt væk fra sig, og jeg kunne gætte mig til, at han tog et billede. Sikkert til Instagram. Jeg ville grine, men kunne ikke nænne det. Han så, så nuttet ud. Jeg puttede løgene op i gryden, og fandt det hakkede oksekød frem. Jeg havde tænkt mig, at lave hans livret..

 

Justin's synsvinkel:

Jeg lå i sofaen, og sendte billedet af mig selv ud til alle mine fans. Det vrimlede ind med likes og kommentarer. Jeg lagde telefonen fra mig, og kiggede ud til Clara. Hun var optaget af at lave mad. Det virkede helt fantastisk, så meget vi havde været igennem på så lidt tid. Hendes smil fik mit hjerte til at banke, og hun så sød ud, selv når hun var sur. Sommetider tænkte jeg på, om jeg kunne give hende, hvad hun fortjente. Det var ikke nogen hemmelighed, at det var hårdt at være kærester med en kendt. Mine fans ville ikke tage det pænt, hvis de fandt ud af vores forhold. Hun ville blive jagtet resten sit liv af papparrazier. Kunne jeg virkelig tillade mig at give hende det liv, bare fordi jeg var helt skør med hende? Jeg havde snakket med min mor mange gange om det. Det anede Clara intet om. Mor var stadig utilfreds med vores forhold. Jeg vidste, at hun aldrig ville blive helt okay. Mange gange havde hun forklaret mig, at jeg ikke var god nok for Clara. At vores kærlighed kunne ødelægge hendes liv. Men så vidt ville jeg aldrig lade det gå. Jeg ville aldrig nogensinde såre hende. Aldrig!

 

Clara's synsvinkel:

Jeg var færdig med at dække bord, og kaldte på Justin. Jeg satte maden på bordet, men så tabte jeg gryden. Det hele rystede, og lyset gik ud. Jeg fattede ikke, hvad der skete. Glas klirrede, og palmerne udenfor svang voldsomt fra side til side. Så hørte jeg Justin kalde.

"Clara! Ind under bordet, det er et jordskælv!" 

Jeg kravlede skræmt under bordet, og trak benene op under mig. Endelig stoppede jordskælvet, og jeg mærkede et par arme om mig. Det var Justin.

"Kom" sagde han. "Vi må væk."

"Hvorfor?" min stemme rystede. Jeg havde det som om, jeg ikke kunne stole på mine ben længere.

"Der kommer sommetider tsunami efter et jordskælv. Skynd dig." sagde han, og trak mig op at stå. Mit hjerte bankede  hurtigere og hurtigere. Tsunami? Rædselsslagen fuldte jeg efter Justin. Han trak mig med ud af døren uden et blik tilbage på huset. Tænk hvis det var sidste gang, at jeg så det? Jeg kiggede ud på havet. Jeg så det trække sig helt op, og det gik op for mig vi umuligt kunne nå det. Justin så det også, og vi løb hurtigt hen til bilen. Han trak ned i håndtaget. Jeg så for første gang, at han var bange.

"Jeg har glemt nøglerne indenfor. Vent her." sagde han, og slap min hånd. 

"Jeg elsker dig." råbte jeg i sidste øjeblik, før han forsvandt af syne. Han vendte sig om, og smilede en lille smule.

"Jeg elsker også dig." så var han væk. Jeg bevægede mig ikke ud stikken. Hvor blev han af? Hvorfor tog det så lang tid? Jeg kiggede ud på havet igen, og gispede. En kæmpe bølge havde rejst sig. Jeg havde set billeder af dem, men havde aldrig forventet selv at se en i virkeligheden. Denne tsunami var kæmpe stor. Endelig kom Justin. Men det var forsent. Han var under ti meter fra mig. Så mærkede jeg vandet om min krop, og blev slynget ned i dybet. Så blev det hele sort.

________________________________________________________________________________________________________________

Føler mig ond at slutte den sådan her, men den skal jo ligge op til en 2'er <3 Har været rigtig glad for et skrive en 1'er, og glæder mig til at lave 2'eren :-)

Fik sneeeefri!! Haha, det er bare det bedste <3 Selvom jeg stod, og ventede en halv time på min bus i converse i snestorm.. Efter jeg lige vare blevet rask fra en forkølelse.. Men når ja.. SNEFRI!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...