Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16456Visninger
AA

24. XXII

Da jeg vågnede mandag morgen, kunne jeg have dræbt vækkeuret. Hvorfor kunne jeg ikke bare blive hjemme? Vi havde alligevel speciel uge.. Det lignede ikke mig at pjække, men jeg var virkelig virkelig virkelig udmattet, siger jeg dig. Jeg slukkede væggeuret, og vendte mig om på den anden side. Jeg siger bare, at jeg sov over mig. ZzZzZzZzZ.

Jeg vågnede med et sæt, og åbnede øjnene. Justin havde revet dynen af mig, og jeg var vågnet af det.

"Lad vær." mumlede jeg træt. Men Justin så dybt seriøs ud.

"Clara helt ærlig, hvorfor er du ikke stået op? Bare fordi mor ikke er hjemme, kan du da ikke bare pjække? Jeg troede sku da, at du var i skole!" sagde han anklagende.

"Jeg sov over mig."

"Ja helt sikkert! Op med dig og i skole!" sagde han, og prøvede at trække mig op. Men han opgav, da jeg hele tiden dumpede tilbage i sengen. "Clara stå så op!" sagde han. Jeg rystede på hovedet.

"Det lige meget Justin.. Jeg vil bare være sammen med dig." sagde jeg, og håbede på, at det var en god nok undskyldning. Justin rystede på hovedet. 

"2 min, så kommer du ned, og spiser morgenmad!"

 

Da der var gået en halv time, stod jeg endelig i køkkenet. Jeg følte mig frisk, men gad stadig ikke hen i skolen. Jeg listede langsomt forbi Justin, og håbede at nå ud, før han opdagede mig.

"Clara, jeg har set dig." sagde han, selvom han stod med ryggen til. Hmm.. Jeg var bare dårlig til det her pjækketingeling. Jeg kiggede op på klokken. Den var 13:00, og vi havde fri om 2 timer. Jeg kunne jo alligevel ikke nå i skole?

"Justin, lad mig bare blive hjemme. Kun den her ene gang.. Du opfører dig som en bestemmende storebror." sagde jeg. Først efter jeg havde sagt det, gik det op for mig, hvad jeg lige havde sagt. Justin vendte sig om mod mig med et hævet øjenbryn.

"Det nok fordi jeg er det, skal du se."

"Jaja, men du er også min kæreste. Kan du ikke lige være kæreste for nu, og lade mig blive hjemme?" spurgte jeg, og sendte ham et par store hundøjne. Han rystede på hovedet af mig, og gik så hen til mig. Han løftede mig op og stå på stolen, og så var jeg præcis lige så høj som han. Jeg kunne slet ikke vente med at mærke hans læber mod mine. Han pressede sine fyldige læber mod mine, jeg lukkede øjne. Han løftede mig op, og jeg svang benene rundt ham. 

Det her var noget bedre en skole..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...