Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16460Visninger
AA

8. VII

 

Jeg nøjes med mine yndlings jeans, en fiks rød bluse, og lidt lipgloss. Jeg ville ikke gøre for meget ud af det. Da klokken blev fem minuttet i seks, tog jeg min jakke, og gik hen til Justin's hus. Justin lukkede op ved første ring. Han gav mig elevator blikket, og smilede så. 

"Vent her." sagde han, og forsvandt ind i husets mange rum. Da han kom tilbage, havde han en lille pakke med. Jeg rynkede brynene, da han gav den til mig. Pakken indeholdte en lille æske, som let kunne ligne en smykke æske. Justin tog den fra mig, og satte sig på hug. Nu havde jeg seriøst lyst til at rende skrigende væk. Han åbnede lige så stille æsken. Jeg havde ikke lyst til at se det. Han havde da ikke tænkt sig at fri til mig, vel? Da jeg kiggede var æsken helt åben, og indeni lå et stykke.. et stykke papir? Justin grinte af mit forvirret fjæs. Hvor dum kunne jeg være? Selvfølgelig ville han ikke det!

"Kære Clara. Vil du havde den ære, at gå med mig til bongojump?" spurgte han, imens han kæmpede for ikke at grine. Jeg slog ud efter ham. Det fjols! 

"Det tager jeg som et ja." grinede han. Jeg rakte tunge af ham, og gik med fornærmet skridt mod hans bil. 

 

Vi havde kørt i hvad føltes som evigheder, da Justin endelig standsede bilen. Han rakte den lille sorte æske mod mig. 

"Gider du godt lade være?" snerrede jeg surt af ham. 

"Nej seriøst. Det er din billet." sagde han. Jeg tog imod æsken, og foldede det lille stykke papir ud. Det viste sig det faktisk var en billet til bongojump. Min mave rumlede, og gjorde mig opmærksom på min sult. Men det var vel min egen skyld, det var jo mig, der ikke havde gidet spise middag. Justin steg ud af bilen, og jeg fulgte med nervøse skridt efter. Det var først nu, det var gået op for mig, hvad vi skulle. Bongojumpe! Det var jo totalt sygt i hovedet..!

Det foregik sådan at man blev spændt fast i nogle seler, og så skulle man ellers "bare" hoppe. Justin tog mig i hånden (hvilket fik mig til at skælve). 

"Man får tilbud, hvis man er et par. Det jo valentins dag." hviskede han i mit øre. Jeg nikkede, som tegn på det bare var "helt okay". Men seriøst jeg anede ikke, hvad der foregik indeni min mave lige nu.. Det viste sig, at vi skulle bongojumpe ud over vandet. Det gjorde ikke min skræk mindre. Vi blev vist ud til en klippeskrænt, og fik så seler på. Jeg klamrede mig panisk til Justin.

"Nu skal du give slip." sagde han. "Du behøver ikke overdrive.." 

Først anede jeg ikke, hvad han snakkede om, men så gik det stille op for mig. Men det var jo ikke derfor, jeg klamrede mig til ham. Jeg var skrækslagen, og tanken om en tryg resturent føltes meget mere tiltrækkende nu. Justin duftede overraskende godt, og han fik mig til at slappe af. Han rev sig ud af mit greb, og fik mig til at kigge flovt ned. Så blev vi vist ud til kanten.

"Dig først." nikkede Justin, og gav mig et lille skub mod kanten. Jeg skælvede, og gik med rystende ben ud mod kanten. Lige før jeg satte af, vendte jeg mig om, og gav Justin  tommel-op. Jeg snublede over en sten, og gispede. Det hele gik totalt galt. Jeg hørte folk råbe chokeret, men snart forsvandt råbene. Jeg faldt baglæns ned i dybet. Jeg kunne ikke skrige. Jeg kunne intet gøre, andet end at lade mig falde. Og så... 

"PLASK"

Der blev råbt, jeg skulle bevæge mig væk, og lydigt svømmede jeg mod kanten. Lidt tid efter kom Justin flyvende, han nåede knap at røre vandet, før han var henne ved mig.

"Er du okay?" spurgte han. Jeg nikkede, og stirrede fasineret på hans bekymrede ansigt. Han bekymrede sig for mig. Af en eller anden grund blev jeg helt varm indeni.

"Hvad skete der?" spurgte han. Jeg havde det af en eller anden grund helt forfærdeligt. Ligesom man ødelægger et eller andet. Smadrer et glas eller en anden ting. Man får det totalt dårligt. Lige præcis den følelse havde jeg indeni lige nu. Jeg blinkede utalige gange, for at få tårerne væk, men de blev ved med at komme.

"Hey." sagde Justin, og tvang mig til at kigge på ham. "Græder du?" spurgte han overrasket. Jeg rystede på hovedet, men i det samme trak han mig ind til mig. Han nussede mig i håret. "Det okay. Der skete ingenting. Det okay." trøstede han mig, da tårerne for alvor begyndte at rende. Hvorfor **** var jeg også sådan et tudefjæs? Jeg nød at føle Justin krop mod min, og lige pludselig stirrede jeg ind i hans øjne. Mine hjerte slag blev hurtigere og hurtigere. Det var helt naturligt, da hans læber ramte mine. Jeg lukkede øjnene, og kyssede blidt med. Pludselig trak Justin sig tilbage. Han kiggede overrasket på mig, og jeg var bange for, at have gjordt noget forkert.

"Det her fungerer ikke Clara.." sagde han, og svømmede væk fra mig. Jeg mærkede en stor klump af is danne sig i min mave.

"Hvorfor?"

"Vi søskende.. Det her er umuligt.. Det kunne aldrig blive til andet end umulig kærlighed."

 

________________________________________________________________________________________________________________

I må meget gerne like/kommentere/fave eller bliver fan af mig :-) Ville blive super duper glad! 

Instagram: Nikoline_Knudsen

 

Nu hvad siger i så? Kan i lide den? Kan i lide hvad der er sket mellem Justin og Clara? Tusind tak for de søde kommentare, og alle likes. :-) :-) :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...