Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16500Visninger
AA

10. IX

Kysset var meget intens, og fik alt i mig til at snurre. Jeg rodet ham i håret, og kom i tanke om, at jeg havde ødelagt hans perfekt frisure. Det fik mig næsten til at grine, men jeg lod være, da det ville have ødelagt kysset. Justin rodet mig i håret, og jeg havde på fornemmelsen det var hævn, så jeg rodet ham i håret. Så rodet han mig i håret. Snart glemte vi helt at koncentrere os om kysset, og det blev nærmest en krig. Midt i det hele kom lyset tilbage, hvilket stoppede vores lille krig. Nu kiggede vi på hinanden, og kom til at grine. Justin kyssede mig på kinden, og gik ind i stuen, for at tænde tv'et. Der var Grease. Jeg satte mig ned i sofaen, og lagde mig i Justin's arm. Han kyssede mig sødt i håret. 

"Jeg er skuffet over dig" sagde han pludseligt. Det lød virkelig som om han mente det, og jeg kiggede spørgende på ham. Så smilte han kækt, og rejste sig op.

"Jeg er skuffet over, du ikke har lavet popkorn."

Jeg smilte, og fulgte efter ham ud i køkkenet. Men så kom jeg i tanke om, at Pattie havde sagt at jeg ikke måtte lave ting som det. Det ville være farligt at bruge mikrobølgeovnen.

"Øhh Justin.. Pattie siger jeg ikke må.." sagde jeg, og følte mig som en kæmpe lyseslukker. Justin grinte bare, og fandt popkorn pakken frem. Han svarede først, da han havde startet mikrobølge ovnen.

"Det siger hun jo kun, så hun selv kan spise dem alle... - Og bare rolig jeg styrer til at lave popkorn." sagde han, og gik ind i stuen igen. Jeg tænkte på, at jeg havde hørt man ikke skulle gå fra popkornene, men alligevel fulgte jeg efter. Efter et stykke tid rejste Justin sig, og gik ud for at hente popkornene.

"Fuck..." hørte jeg ham mumle. En brændt lugt begyndte at brede sig i huset, og jeg gik ud for at kigge til Justin. Han stod med en hvid plastics skål fyldt med lort.. Eller det var faktisk virkelig virkelig brændte popkorn. Jeg kunne ikke lade vær med at grine smørret.

"Du styrer bare til det der med popkorn eller hvad?" spurgte jeg, og stilede mig lige foran Justin med et smil bredt ud på læberne. Justin daskede ud efter mig for sjov, og rakte så tunge.

"Som om du kan gøre det bedre."

 

Det kunne jeg faktisk. 10 minutter efter sad vi nemlig med verdens største skål perfekte hvide velduftende popkorn, og guflede løs. Justin havde fundet et par colaer frem, og sammen sad vi og så Grease. Pludselig hørte jeg lyden af en bil udenfor huset. Justin og jeg fløj op af sofaen, og fik fjernet det værste. Cola dåser, skålen med popkornene og de to tæpper. Jeg sagde til Justin, han skulle gemme sig på mit værelse, og jeg satte mig selv uskyldigt i sofaen igen. Snart hørte jeg lyden af døren der åbnede sig, og kort efter stod Pattie i stuen. Hun kneb øjnene sammen, og kiggede vurderende på mig. Et kort øjeblik havde jeg det som om, hun kendte alle mine hemmeligheder.

"Ud med sproget." sagde hun, og satte armene i siden. Hun havde gennemskuet mig! Hvad skulle jeg gøre? Fortælle det hele? Eller spille uskyldig.

"Hvad mener du?" sagde jeg, og kiggede med store øjne på hende. Hun sendte mig et blik, der sagde "Mig kan du ikke snyde."

"Jeg sagde, du ikke måtte lave popkorn!" sagde hun, og smilede så til mig. Jeg åndede lettet ud, og grinede så undskyldende. Jeg sagde til Pattie, jeg var træt, og gik op på mit værelse. Til min skuffelse var Justin her ikke. Jeg kiggede tvivlende rundt. Hvordan var han kommet væk? Der bibbede en sms ind på min telefon: Tog bagud gangen. Ses imorgen. Miss you already beauty <3 Det gav mig en varm følelse indeni, og jeg faldt i søvn med et smil på munden.

 

Jeg vågnede næste morgen ved en høj banken på døren. Jeg blinkede træt med øjnene, og steg søvnigt ud af sengen. Mit hår lignede tydeligvis noget der var løgn, for ikke at tale om meakupen som jeg ikke tog af igår. Det var Pattie. Hun stod med et irriteret blik, og en grå trøje sweetshirt i hånden. 

"Hvorfor ligger Justins trøje i sofaen? Alt hans lort er i hans hus ved mindre han glemmer det her. Men den var her ikke, da jeg tog afsted i går aftes. Var Justin på besøg ved dig igår?" sagde hun, og borede blikket ind i mit. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle sige, og endte med at nøjes med:

"Er du sikker på det Justins?"

"Selvfølgelig er jeg sikker. Den stinker langt væk af ham!" sagde hun, og stak den op i hovedet på mig. Det var tydeligvis Justin.  Den lugtede af ham. Nej, jeg ville faktisk mene den duftede af ham. Bare duften af ham, fik mig til at savne ham. Ja jeg savnede ham, selvom det var mindre end en dag siden vi sidst sås. 

"Okay så. Han var her." indrømmede jeg. Pattie nikkede, og man kunne se hun overvejede siationen. Skulle hun være bekymret fordi hendes 18 årige søn hængte ud med hendes 17 årige adopterede pige, eller burde hun være glad? Jeg stirrede forventende på hende. Jeg håbede seriøst ikke, hun kunne opfatte der var noget mellem os. Men seriøst jeg havde været her i cirka en uge, hvordan kunne hun overhovedet tro det? Hvordan kunne jeg egentlig selv tro det? Hvordan kunne jeg blive så glad for en dreng på så få dage. Tilsidst trak hun på skulderen, og sagde at der var mad nedenunder.

 

Under morgenmaden begyndte Pattie at snakke om min nye skole. Men jeg kunne overhovedet ikke koncentrere mig. Mine tanker styrede sig selv hen til Justin. Tænk jeg var så heldig. Tænk jeg var så heldig at blive adopteret ind i den her familie. Pludselig var der noget der slog mig. Hvorfor havde de egentlig valgt mig? Pattie havde jo ikke virket særlig interreseret.

"Hvorfor mig?" spurgte jeg midt i det hele. Pattie lignede en der ingen anelse, havde om hvad jeg fablet om - hvilket hun nok heller ikke havde..

"Hvad mener du?"

"Ja hvorfor valgte du mig? Du virkede jo ikke ligefrem interreseret vel.." sagde jeg. Pattie kiggede ned i sin tallerken, da hun svarede.

"Det var faktisk Justin.. Ja altså jeg mente jo egentlig du var for gammel, men Justin mente det kunne være fedt med en på sin egen alder.." sagde hun, og smilede. Hun skyndte sig at tilføje: "Men jeg er jo selvfølgelig allerede super glad for dig. Det vildt hvor hurtig vi har lært hinanden at kende. Men vi talte jo lige om din nye skole.."

Jeg smilede for mig selv. Justin havde været grunden til, jeg var endt her. 

"Clara helt ærligt! Hører du overhovedet efter?" sagde Pattie pludseligt, og fik mig til at hoppe en halv meter op i luften.

"Hvaaaa?"

"Du skal starte i skole om en uge!" sagde hun, og rystede opgivende på hovedet af mig. "Du kan tage ind til byen, og købe noget noget nyt tøj idag."

Jeg nikkede, og glædet mig allerede til at prøve at "shoppe". Sådan noget gjorde man ikke ligefrem på et børnehjem. Man fik tøj udleveret som lugtede, og for det meste var fra genbrug. 

"Må jeg tage Justin med?"

"Hvis han gider."

________________________________________________________________________________________________________________

Er lige kommet hjem fra Tjekkiet, faktisk for mindre end en halv time siden. Men syntes faktisk jeg havde lovet et kap. her lørdag, så her er da et :-) Håber i kan lide det :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...