Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16507Visninger
AA

5. IV

Kender i den følelse af, at man faktisk har lyst til mad, men så har men det alligevel ikke. Ej okay forvirrende, jeg ved det godt. Men altså jeg sad ved spisebordet i køkkenet. Der var intet galt med maden, jeg tror faktisk, at hvis jeg havde haft det bedre, at jeg ville have ligefrem elsket det. Men selvom jeg var sulten, fik jeg mere og mere kvalme af at se på det. Min gaffel kørte rundt og rundt og rundt på tallerkenen. Skubbede det frem og tilbage. Mosede de ellers lækre grillede kartofler. Jeg kunne ikke komme mig over Mia's opførsel. Min bedsteveninde som altid havde været der, var der bare ikke mere. Det gav mig til at tænke på de nætter, hvor vi havde snakket til midt om natten om, at hvis en af os fik en familie, skulle vi holde kontakten. Det skete så åbenbart ikke for os. Jeg kom til at tænke på, hvad hun havde sagt til mig. -Du kommer til at fortryde. Men pointen var bare, at jeg ikke kunne se, hvad hun ville gøre.

"Clara?"

Pattie havde vidst prøvet at få min kontakt et par gange. Jeg kiggede flovt op. 

"Kan du ikke lide det?" spurgte hun, og hentydet til maden. Jeg nikkede hurtigt. Hun kiggede vurderende på min tallerken. Før hun nåede at sige noget, rejste jeg mig, mumlede tak for mad, og forsvandt ud af døren. 

 

Selvom det var sommer, var aftenen en smule kølig. Jeg gik ned mod stranden, imens jeg tænkte på Mia. Mit manglende headset erstattede jeg med min egen nynnen. Sangen jeg nynnede, kunne jeg ikke engang huske navnet på. Jeg stillede mig ved vandkanten, og nød den skælven, der røg gennem min krop hver gang det kølige vande ramte mine fødder. Jeg var iført en langærmet trøje, som lige nåede mig over min bikini underdel. Når jeg indåndede den salte duft, kunne jeg slappe helt af, og bare lukke øjnene. Små dråber ramte mig forstyrrende i ansigtet, og da jeg åbnede min øjne, var den ellers så fredelige blå himmel erstattet med en truende grå en. Jeg trak min trøje tættere om mig, selvom jeg vidste, at jeg burde gå ind, blev jeg ude. Det lagde op til uvejr. Jeg bevægede mod mig Justins sted. Det havde ikke virket langt væk tideligere idag, men nu kunne jeg knap nok få øje på den store klippe. Jeg begyndte at løbe. Det føltes godt at bevæge sig.

Bag den store klippe var der heldigvis ingen. Som Justin havde sagt, var det for afsides. Jeg tændte lyskæden, som kørte på batterier. Det var for alvor begyndt at regne, men jeg var i læ fra uvejret. Jeg lagde mig i Justins hængekøje. Da det begyndte at tordne, tænkte jeg, at jeg måske burde gå hjem. Men jeg var udmattet efter vejen herhen, så jeg orkede ikke tilbagevejen. Det  var ikke engang med vilje, at jeg faldt i søvn. Jeg gjorde det bare.

Det var mørkt, da jeg vågnede. Regnen plaskede ned over mig, og jeg frøs en del. Lyskæden blinkede faretruende, og bølgerne slog vildt mod vandkanten. Træerne hviskede til hinanden, og blæsten fik sandet til at flyve. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle gøre. Det burde være farligt at være ude i det her vejr. Jeg rullede mig sammen i hængekøjen, og kneb øjnene sammen. Det var umuligt at falde i søvn, og jeg var bange for, at jeg ville få et træ ned over mig. Der var forlængst gået en time, da noget lys oplyste stedet. Det var en lommelygte. Det var Justin. Han var drivvåd og meget beskidt.

"Clara?" spurgte han overrasket. Han gik hen mod mig, og tog mig op. Jeg gjorde ingen modstand, og det var nok fordi, jeg ikke kunne bevæge mig. Justin kunne let bære mig, og begyndte at gå hjem ad. Jeg puttede mig ind til ham, imens han gik med mig. Han lugtede godt, af en eller anden parfume tror jeg. 

 

Justin gik ind ad døren til vores hus, og Pattie kom ham løbende i møde.

"Åh gudskelov! Du fandt hende." udbrød hun bekymret. Han nikkede, og satte mig ned i sofaen. Imens mor lavede te, lagde han et varmt tæppe om mig. Det hjalp ikke meget, og mine tænder klaprede stadig. Han kiggede bekymret på mig.

"T..t..tak" stammede jeg. Han satte sig ved siden af mig, og trak mig ind til ham. Det hjalp meget mere på kulden. Han strøg mig over håret. 

"Hvad lavede du da derude?" spurgte han, imens han pakkede mine fødder ind i tæppet. 

"Jeg kan godt lide stedet, og så fanldt jeg bare i søvn derude." svarede jeg. Han behøvede ikke vide, at jeg sagtens kunne være noget hjem.

 

Justin's synsvinkel:

Hun faldt i søvn, før mor kom tilbage. Med hovedet lænende ind på min skulder, begyndte hendes vejrtrækninger at blive langsommere. Det betød også, at jeg ikke rigtig kunne flytte mig. Jeg havde helt ondt af hende. Hun var så lille og hjælpeløs, og så sød.. Den sidste tanke anede jeg ikke, hvor kom fra! Alligevel hadet jeg hende. Jeg ønskede ikke at indrømme, jeg var misundelig over for mor, selvom jeg tydeligvis var det. Clara havde taget den plads, hvor jeg altid havde været. Hun havde erstattet mig. Da mor kom ind, smilede hun sådan helt "åååååårrrhhh" agtigt. Jeg sendte hende et irriteret blik.

"Skal jeg flytte hende nu?" spurgte jeg håbefuldt. Hun smilede, og rystede på hovedet. Så forsvandt hun ud i køkkenet. Fedt, nu havde hun bare efterladt mig. Jeg endte med at falde i søvn med Clara liggende i mine arme.

 

 

Da jeg vågnede næste morgen, vendte minderne fra forrige dag tilbage. Mia. Uvejr. Justin. Det ville nok være nøgleorderne for, hvad der var sket. Jeg åbnede øjnene, og fandt ud af, at jeg lå sovende Justin's arm. Jeg spjættede af overraskelse, hvordan var jeg havnet her? Når ja. Justin. Han havde jo båret mig hjem, og så måtte jeg være faldet i søvn. Jeg flyttede stille hans beskyttende arm om mig, og listede mig ud i køkkenet. Køleskabet var tomt. Buuuuh. Mit tøj var stadig fugtigt fra igår, så jeg tog  det af, og bestemte mig for at rende rundt i bikini. Jeg regnede ikke med, at der var nogle, som ville stå op forløbelig. Jeg ledte efter noget spiseligt i skabene, men det var som om, at der intet mad var overhovedet!

"Arrrrrrr!" skreg jeg, da jeg vendte mig om, og kiggede lige op på Justin. Justin kiggede underligt på min beklædning. Han hævede øjenbrynet på den der perfekt måde, det aldrig var lykkedes mig. Jeg kom til at se enten overrasket eller bange ud, når jeg gjorde det. Måske var det fordi, jeg løftede dem begge?..  Men i hvert fald kiggede Justin på mig med løftede øjenbryn, før han gik hen, og åbnede det eneste skab, jeg ikke havde kigget i, og fandt nogle boller frem. Var det bare typisk eller hvad?

"Tak for hjælpen igår." sagde jeg venligt til Justin.

"Det var vel så lidt." svarede han bare. "Der er fest i aften ved Taylor, vil du med?" 

Fest ved Taylor? Taylor hvem? Taylor Lautner eller Taylor Swift? Eller uh! Jeg ved det, måske var det ved en Taylor, jeg endnu ikke kendte.

"Ja klart" svarede jeg henkastet. "Ved Taylor Lautner eller?" Jeg håbede inderligt, at jeg havde gættet rigtigt.

"Næ ved Taylor Swift."

 

________________________________________________________________________________________________________________

I må meget gerne like/kommentere/fave eller bliver fan af mig :-) Ville blive super duper glad! 

Instagram: Nikoline_Knudsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...