Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16451Visninger
AA

4. III

 

Jeg vågnede til lugten af ny bagte pandekager. Mine øjne åbnede sig af nysgerrighed, og jeg så Pattie side i enden af min seng. Hun havde en bakke med et glas lyserødt saft, en pandekage med sirup og en lille skål ymer med mysli. 

"Godmorgen" sagde hun smilende. Jeg satte mig søvnigt op i sengen, og gabte. Det her var helt klart en anden service end på børnehjemmet. Vi plejede at få tørt havregrød uden sukker eller smør. "Godmorgen." svarede jeg hæst. Pattie rakte mig bakken, og jeg begyndte glad og spise. "Det her kunne jeg godt vende mig til." smilede jeg. Hun grinte af mig.

"Du kan tage med Justin ud af surfe om lidt." sagde hun.

"Mig surfe? Med Justin Bieber? Det tror jeg ikke lige.." sagde jeg undskyldende.

"Du må lade vær med at se ham som Justin Bieber. Og det med at surfe skal du nok klare.." sagde hun venligt men bestemt. Sådan et ansigt man ikke kan sige nej til.

 

Og på grund af at jeg ikke sagde nej, var jeg en time efter igang med at prøve at få en våd dragt på. Justin stod ved siden af med sin perfekt passende dragt, og betragtede mig med underligt udtryk. Jeg hoppede rundt som en sindssyg, imens jeg prøvede at komme ned i den. Det gode ved denne her strand at den var privat, og kun tilegnet folk der boede på gaden. Så det var kun kendte og andre pisse rige mennesker der var her. Det var ikke tilladt for papperazier at være her. Justin slap også for at have en flok skrigende piger efter sig. Okay han havde en. Mig.  Jeg skreg, og gjorde alt for at komme ned i den fucking dragt. Justin kløede sig i håret, og kiggede alle andre steder hen end på mig lige nu. Jeg havde faktisk på fornemmelsen, at han prøvede at lade som om, at han ikke kendte mig. Da jeg endelig var kommet ned i den, kunne jeg seriøst ikke trække vejret. Jeg ville sætte mit hår op i en hestehale, men det droppede jeg ligesom, da jeg ramte Justin i hovedet med min albue. Uuuups.. Justin tog sig til hovedet, men ignorerede så den lille bulle der var ved, at vokse frem. Han tog surfbrættene under armen, og smilede  lidt til mig.

"Kom" sagde Justin. "Jeg har mit eget hemmelige surfer sted."

 

Justin "hemmelige surfer sted" viste sig at være et sted ved stranden, der var gemt bag en stor klippe. Bølgerne var høje, og der var ingen andre mennesker at se. Justin havde hængt en hængekøje op mellem to palmetræer, og havde gjordt stedet hyggeligt med en af de der farvede lyskæder hængt op i palmen. Jeg følte mig godt tilpas fra første øjeblik. Justin vidste lige, hvor man kunne ligge ens ting, så de ikke blev ramt af det drillende vand. Vi gik ud mod det drømmende hav, og jeg begyndte virkelig at blive nervøs.

"Fedt sted." sagde jeg opmuntrende til Justin.

"Du faktisk den eneste der kender til det. Jeg viser det aldrig til andre." sagde han med et skuldertræk. Justin lagde surfbrætterne ned i det lave vand.

"Men hvorfor måtte jeg så kende det?" spurgte jeg uforstående. Han trak bare på skulderen igen, og lagde sig på maven på brættet. Han brugte armene som årer, og sejlede længere og længere ud i havet. Jeg fulgte hans eksempel, i det mindste gik det okay. Da vi var ude til navlen, vendte Justin sig om mod mig.

"Nu skal vi vente på en god bølge." sagde han. Jeg svarede ikke, for jeg havde rimelig travlt med at sluge tonsvis af saltvand, og få kruset hår. Jeg fik konstant en kæmpe bølge over mig. Justin gled let over dem på magisk vis,  mens jeg absolut skulle igennem dem alle. En kæmpe bølge nærmede sig, og jeg tænkte "åh nej", mens Justin sikkert tænkte "åh ja". Han rejste sig op på brækket, og surfede elegant på bølgen. Jeg stirrede på ham med åbenmund, hvilket resulterede i at jeg slugte endnu en mundfuld salt vand. Adr! Justin gled ned da bølgen flød ud, og han drev med strømmen indad. Så sejlede han ud mod mig igen.

"Din tur." sagde han, og smilede smørret til mig. . Jeg nikkede, og prøvede at rejse på brættet. Men jeg var som bambi på glat is. Jeg gled ned i vandet med det samme. Jeg prøvede igen, men det resulterede i det samme. Jeg kunne høre Justin grine ad mig, og jeg vendte mig mod ham.

"Griner du af mig?"

"Du skulle se dig selv." grinede han.

"Griner du af mig?" gentog jeg. Han grinte endnu mere. Det var mit stikord. Jeg sendte en flodbølge af vand efter ham. Nu var det mig, der grinte af ham. Han plaskede vand tilbage i hovedet på mig. Sådan stod vi i et stykke tid, indtil ingen af os orkede mere. Vi svømmede ind ad på vores surfbrætte, og jeg kunne mærke, hvordan stemningen var blevet meget mere afslappet imellem os. Vi tog vores  våd dragter af, og jeg bandt et håndklæde om min bikini. Justin nøjes med at svinge det over skulderen. Så tog jeg de solbriller, jeg havde fået af Justin på. Jeg vidste mit hår lignede noget, der var løgn, og jeg faktisk allermest lyst til et koldt bad. Ja et koldt bad. Her var skide varmt, og jeg havde på fornemmelsen, at jeg var ved at blive rød. Da vi var forbi den store klippe, kunne man se alle de mennesker, man var afskærmet fra bag den store klippe. På en eller anden måde forstod jeg nu, hvorfor Justin godt kunne lide det sted. Justin hilste på et par stykker, som vi gik hen hen ad stranden. De smilte varmt til Justin, mens jeg  måtte nøjes med et nedladende blik. Virkelig fedt.

 

Da jeg kom op på mit værelse, besluttede jeg mig for, at ringe til Mia. Hun svarede ved første bib.

"Hej det er Mia." sagde hun muntert.

"Hej Mia, det' Clara." sagde jeg, og smilede for mig selv. Jeg kunne lige så hendes glade ansigt, når hun hørte, at jeg ringede.

"Åh.. hej" alt munterheden var forsvundet fra stemmen. Jeg anede ikke hvorfor.

"Hvad er der galt?"

"Jeg skal sige dig, hvad der er galt." vrissede hun. "Du besvimmede som en diva i Justins arme. Så tog du afsted uden at sige farvel overhovedet. Og det slog dig jo slet ikke, at du kunne spørge, om de også ville have mig. Egoistisk, det er fandme, hvad du er!" Jeg anede ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg anede jo ikke engang, at hun var blevet ked. Det eneste, jeg anede at gøre, var åbenbart at gøre det hele værre. "Jamen jeg besvimmede jo."

"Virkelig? Som om jeg hopper på den! Du nød jo bare opmærksomheden, og lå, og sov rævesøvn hele tiden!"  snerrede hun surt. "Og jeg hader dig." tilføjede hun.

"Hvad kan jeg gøre?"

"Du kan rende mig, du kan. Du kommer til at fortryde det dit.. dit.. dit svin1" og så havde hun lagt på.

 

________________________________________________________________________________________________________________

I må meget gerne like/kommentere/fave eller bliver fan af mig :-) Ville blive super duper glad! 

Instagram: Nikoline_Knudsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...