Impossible Love ~ Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jan. 2013
  • Opdateret: 20 mar. 2013
  • Status: Færdig
17 årige Clara Rose lever på et børnehjem med tanken om ingen, vil have hende. En dag kommer Pattie Mallette og hendes søn Justin på besøg. Pattie ønsker at adoptere en pige. Men er pigen Clara, og hvad hvis, det er?

101Likes
106Kommentarer
16815Visninger
AA

3. II

 

Sovesalen var et stort kaos. Folk snakkede i munden på hinanden, nogle græd fordi de så gerne ville bo ved Justin Bieber og de små rendte forvirret rundt. Jeg sad i min seng, og bed negle. Mia sad ved siden af, og kiggede ud af vinduet. Sovesalen var en masse senge placeret op af to vægge så alle fodenderne vendte mod en midtergang. Jeg havde en af de bedste pladser lige op ad et vindue. Efter hånden som folk blev adopteret, blev pladserne rykket rundt. Jeg havde haft den her seng siden jeg var 8, da den person der sidst havde ligget her, var blevet adopteret. så havde jeg været hurtig, og havde snuppet før nogen anden. Den havde været min siden. Mia's seng var ved siden af mig til højre. Mia kiggede misundelig på mig.

"Tænk du snakkede med ham." sagde hun, og hendes blik blev drømmende et øjeblik.

"Hvad?"

"Tænk du snakkede med Justin Bieber. Jeg ville ønske, at han var stoppet op ved mig." sagde hun. Jeg tænkte over det. Så fantastisk havde det jo heller ikke været. På de to minutter vi havde snakket sammen, havde han ligefrem nået at gøre mig ked af det. Det fik mig ikke til, at tænke bedre om ham. Den halve time sneglede sig af sted. Folks snak stummede ind, og alle sad i deres egne tanker. Der er kun et kvarter tilbage, tænkte jeg. Ti minutter. 7 minutter. 5  minutter. Døren gik op, og Pattie trådte ind. Alle's blikke var rettet mod hende. Hendes hæle gav genlyd i lokalet. Hårene på min arme rejste sig, da en frisk vind strømmede ind fra vinduet. Men jeg turde ikke lukke vinduet i min skræk for, at jeg ville gøre et eller andet dumt. Da Pattie åbnede munde, var stemingen så spændt, at jeg var nervøs for, om den ville springe.

"For at komme lige til sagen." startede Pattie. "Så har vi valgt, at vores nye familie medlem skal være…… Clara Rose" afsluttede hun, og hun smilede til mig. Jeg gik i chok. Hvad var der lige sket her? Men hvordan..? Hvorfor..? Jamen.. Jamen.. Jeg kunne slet ikke fatte det. Endelig var der kommet en familie, som havde valgt mig, og så var det ovenikøbet Justin Bieber's familie. Det var en kæmpe glæde, men et kæmpe chok. Jeg rejste mig op, men mine ben reagerede ikke, og jeg faldt sammen. Jeg faldt sammen, og besvimmede. Besvimmede lige foran Justin Bieber som var trådt ind i rummet i samme øjeblik. Overraskende nok ramte jeg ikke det hårde gulv, men landte blødt i Justin's arme. Mine øjne var lukket, og da jeg åbnede dem, kiggede jeg op i Justins nødde brune øjne. Han havde lige redet mig fra en hjernerystelse, og jeg kunne ikke være andet en taknemlighed. Okay jeg kunne åbenbart også være endnu mere chokket over, at være landet i Justin Bieber's favn. Jeg måtte vende mig af med at kalde ham Justin Bieber. Bare kald ham Justin. Han hedder Justin, og han er din bror. Min bror. Min bror?! Jeg besvimede igen, men denne gang nøjes jeg med at lukke øjnene.

 

Jeg vågnede til duften af læder og følelsen af at, jeg bevægede mig. Jeg lå på bagsædet af en bil, med hovedet liggende på. Vent?.. hvad var det mit hoved lå på. Jeg åbnede øjne, og fandt ud af at, mit hoved lå i Justin Bieber's skød. Nej ikke Bieber's bare Justin! Fuck hvor akavet tænkte jeg. Men noget andet viste sig i min hukommelsen. Jeg var besvimet, men Justin havde grebet mig. Hvad var der så sket? Når ja, så var jeg besvimet igen. Men hvad var der sket efter det? Det var som om, der var en stor sort flydende tjele agtig væske oppe i mit hoved. Jeg kunne ikke komme i tanke om det. Men hvis jeg var her, måtte Justin's have båret mig herhen med sine muskuløse arme. Ja for han måtte have muskuløse arme, ellers ville han ikke, kunne bære mig… Hvad med Mia? Og lille søde Nanna? Hvad med min anden bedsteven Emil? Hvad med… ja der var så mange, jeg ikke havde sagt farvel til. Den værste var nu Mia, hvordan kunne je bare efterlade hende? Jeg var ved at sprække af afsky til mig selv. Vi kørte igennem et skarpt sving, og hele bilen rutsjede. Jeg mærkede hvordan, jeg bevægede mig væk fra Justins skød og ned mod bilens gulv. Men Justin lagde bare armen beskyttende om mig, og redet mig fra bil gulvet. Det var bare endnu mere akavet nu, når hans arm lå over mig. Han var optaget af noget på sin Iphone, og han havde slet ikke opdaget, at jeg var vågnet. Gudskelov for det da! Jeg skulle nyse. Seriøst?  Det løgn ikke? Men jeg kunne ikke ignorere det. Min næse kløede, og mine øjne løb i vand. "AAAtjuu.. ha" nyste jeg, og kiggede flovt op på Justin. Han løftede øjenbrynet.

"Prosit" sagde han med et smørret smil. Okay han havde helt sikkert fattet, at jeg havde været vågen hele tiden. Man prutter, smasker, snakker og nogle gange går man ligefrem i søvne. Men man nyser bare ikke i når man sover! Justin fjernede pludselig sin hånd, og jeg satte mig flovt op. Jeg rykkede væk fra midtersædet og hen til den anden vindues plads. Så langt væk fra Justin overhovedet. Bilen holdte ind tæt på en kiosk. Det gik op for mig, at jeg ikke anede, hvor jeg var henne. Palmer fulgtes med vejen længere, end mine øjne kunne række. Luksuriøse huse tornede sig op over alt. Jeg kunne skimte, det skinnende blå hav igennem de mange huse. Jeg åbnede vinduet, og indåndede den salte duft med en sært duft af benzin ind over. Jeg nød at få den lune sommer vind i hovedet, og lukkede et kort øjeblik øjnene. Indtil nogen prikkede mig på skulderen. Nogen var Justin.

"Æh luk lige vinduet ikke? Vi kan ikke have nogen ser mig." sagde han, og trak på skulderen. Jeg rullede lydigt vinduet op. Det var tonede ruder, så man kunne ikke se ind ude fra, når de var rullet op. "Hvad skal vi her?" spurgte jeg, og kiggede om på det tomme forsæde. Jeg måtte have været så optaget af at mærke den dejlige luft, at jeg ikke havde opdaget, da Pattie steg ud af bilen.  Justin pegede hen mod en dame  med store solbriller på vej hen mod kiosken. Det var Pattie.

"Skal i altid gå med solbriller?" spurgte jeg, og lagde mærke til hans sorte Ray Ban i håret.

"For det meste" svarede han med et skuldertræk.

"Skal jeg også det?"

"Når pressen opdager dig, ja. Men indtil videre kan du nøjes med dem her" han tog sine Ray Ban ud af håret, og rakte dem til mig. Jeg tog imod dem med en ligeglad mine, selvom jeg var alt andet en ligeglad. Han havde givet mig en ting, som familier giver hinanden ting. For at gøre sine nære personer glade. Jeg studerede dem hurtigt, og fandt ud af at der stod  Justin Bieber indgraveret på indersiden af solbrillen. Det var vel, så de kunne kende forskel på alle deres tonsvis af solbriller. Der blev stille i bilen, og Justin fandt et headset frem. Jeg kiggede misundeligt på det. Gid jeg havde haft mit her. Jeg elskede at høre musik, jeg plejede at have mit headset med over alt. Bilens fordør blev åbnet, og Pattie satte sig ind. Hun startede bilen, og vendte sig så om mod mig.

"Godt du er vågen. Vi er hjemme om en halv time." sagde hun, og smilede til mig. Hun kiggede over på Justin, og opdagede hans headset i ørene.

"Justin tag det musik ud, og snak med din nye søster." sagde hun bestemt til ham. Han ignorerede hende fuldstændigt selvom, han tydeligvis havde hørt hende.

Hun sukkede, og sagde "Velkommen til min verden."

 

Vi kørte ind på en ny gade. Husene var større, og lå helt ud til vandet. Græsplænerne var ny klippet, og blomsterne var så vel passet, at jeg næsten kunne dufte dem herfra. Endelig holdte vi ind ved et hus. Overraskende nok var det ikke så stort som alle de andre.

"Er det her?" spurgte jeg Pattie. Hun nikkede glad, og trådte ud af bilen. Da hun var gået, tog Justin musikken ud af ørene.

"Mor kan godt lide et mindre hus. Mit ligger lidt længere henne ad gaden." sagde han ligegyldigt, og kastede et blik hen mod Pattie, som lige nu dansede hen til hoveddøren. Hun var tydeligvis i godt humør.

"Dit eget hus?" spurgte jeg vantro, og tog mig selv i at have munden åben.

"Noget skal man vel bruge pengene på ikke? Og jeg orker altså ikke altid at være sammen med hende." sagde han, og lavede et hovedkast mod Pattie. Jeg kunne i lade vær med at grine, da jeg trådte ud af bilen. Det var svært ikke at lægge mærke til hvor normal, han var. Selvom han selvfølgelig var alt andet end normal.   

 

Huset var alligevel større indeni, end det så ud udenpå. Det var 2 etager, som indeholdte 4 toiletter, 4 soveværelser,  1 køkken, 1 stue, 1 spisestue, 1 kontor og 1 rum jeg ikke anede hvad var.. Pattie viste mig mit værelse. Det havde et kæmpe vindue ud til vandet og en dobbelseng, som var placeret, så hvis man sov i den, kunne man kigge lige ud til vandet. Der var en hvid reol og et lille skrivebord, hvor der desuden lå den nyeste macbook, som Pattie præsenterede som min. Min helt egen computer! Men det bedste af det hele, var da Pattie vidste mig hen til en hvid dør.

"Altså herinde er der vel plads til dit tøj." sagde hun med et grin. Et skab med en dør. Tjaa.. det var vel nok plads. Det var ikke fordi, jeg havde så forfærdelig meget tøj. Jeg trak dørhåndtaget ned, men det var overraskende nok ikke et skab men et walkinclose. Jeg hvinede, og løb ind for at tjekke det ud. Det var en vær piges største drøm. Jeg hev ud i skufferne, og åbnede alle skabe. Allerede nu kunne jeg forstille dem fyldt op med tøj. Jeg gav Pattie en kæmpe krammer, og jeg kunne fornemme, hvor glad hun blev.  "Mor jeg smutter nu." Justin var trådt ind i rummet, han havde en rygsæk over skulderen.

"Nu? Justin du kan da i det mindste blive og spise her." sagde Pattie, og kiggede håbefuldt på ham. Han rystede bare på hovedet.

"Vi ses vel Clara. Hej hej" Og så var han væk.  

 

________________________________________________________________________________________________________________

I må meget gerne like/kommentere/fave eller bliver fan af mig :-) Ville blive super duper glad! 

Instagram: Nikoline_Knudsen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...