Nyt år, nye begyndelser

Alison har altid været lidt af en enspænder. Da et nyt år begynder beslutter Alison sig for at ændre stil. Hun vil være positiv og social, men det kan være meget svært at ændre stil, når man ført er blevet dømt som den sære enspænder. Hun møder drengen Mathias, som viser at at være en meget interessant person.

8Likes
14Kommentarer
442Visninger
AA

2. Første dag i det nye år

Klokken var 6.30, da mit lille, sorte vækkeur ringede. Jeg åbnede mine trætte øjne og kiggede over mod vinduet. Det var en flot morgen. Solen skinnede, og der var rim på det korte frostgrønne græs. Jeg satte mig op i min dejlig varme seng og kiggede rundt i mit værelse. "I dag bliver en ny begyndelse," tænkte jeg og rejste mig op. Jeg gik ud på badeværelset og kravlede ind under den varme bruser. Strålerne ramte mig i ansigtet. Det føltes fantastisk, og jeg kvikkede lidt op. Da jeg var færdig i badet, gik jeg igen ned i mit værelse. Jeg tog tøj på og skyndte mig ud i køkkenet for at få noget mad. Dagens morgenmad bestod som sædvanlig af en skål yoghurt med lidt havregryn i. Det smagte meget godt, og så var det jo sundt! Jeg fandt min taske frem og kørte af sted til skole. Jeg ankom til skolen kl. 7.45, så jeg var i god tid! Jeg tog min taske op af cykelkurven gik i mine egne tanker, da jeg på vej hen til indgangen ramlede ind i en fyr. "Ej! Det må du altså undskylde! Jeg så mig vist ikke for," sagde jeg og kiggede op på fyren. Han havde sølvgrå øjne og mørkebrunt hår. "Det' okay," sagde han "Jeg hedder Mathias. Jeg er ny her. Du har tilfældigvis ikke nogen anelse om, hvor fysik ligger?" "Jo" svarede jeg "skal jeg følge dig derhen?" "Det må du virkelig gerne," svarede han og smilede til mig. Vi gik sammen hen af gangen ned mod fysiklokalerne. Han virkede rigtig sød, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad årgang han skulle gå på. Han var virkelig flot! med et meget specielt udseende. Hans flotte hud var mørk som mahogni træ. Han lignede en, som lige var blevet fløjet ind fra syd landene og så alligevel ikke, for hans øjne var ikke brune, men flotte metalgrå. Jeg lagde mærke til, at jeg egentlig gik og stirrede på ham, så jeg skyndte mig at kigge væk. Vi drejede til højre og ankom til gangen med fysiklokaler. "Så er vi her," sagde jeg og fortsatte "Jeg ved ikke hvilket lokale, du skal være i, men hvis du kigger på skemaerne foran dørene, kan du se hvor din klasse står" "Okay, tusinde tak for hjælpen," svarede Mathias og kiggede på mig. "Jeg håber vi snart ses igen" "Det gør vi nok," svarede jeg "det kan godt være at jeg ikke er så høj, men du skal nok får øje på mig alligevel" Han blinkede til mig, og jeg smilede. Så vendte vi os begge om, for at komme til time.

Jeg gik ind i min klasse, hvor folk var igang med at snakke med hinanden "Ej, hvor er det længe siden" eller "Nøøj hvor har jeg savnet dig mulle" "Smukke! Du ser så godt ud" "Ej Skat hco har jeg savnet dig!". Jeg var ved at blive sindsyg af alt det der mulle, skat, smukke halløj. Det  irriterede mig SÅ meget, at alle unge piger blev ved med at tale sådan til hinanden. Hvorfor kunne de ikke bare kalde hinanden deres rigtige navne?!? Nå, men jeg havde jo besluttet mig for at være positiv, så jeg måtte jo hellere hilse på folk. Det gjorde jeg så. "Hej..." sagde de allesammen og kiggede mærkeligt på mig, med et blik der sagde 'hvad fandet har hun gang i?'. Jeg  lod mig ikke slå ud af det, men inderst inde var noget langsom ved at gå op for mig. Bare fordi jeg havde beslutte mig for at ændre mig og komme i skole med et åbent sind betød det ikke, de andre havde taget samme beslutning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...